Design
Rammene kommer indpakket, som RAM nu engang gør, i en tynd gennemsigtig plastikindpakning - igen overraskelser her.
De store aluminiums-heatspredere tager sig godt ud på den sorte baggrund. Bagpå pakken er der en gennemgribende forklaring af DHX-teknologien, dermed ment den karakteristiske køling, vi første gang så med deres Dominator-serie. Selve hukommelses-blokkene har deres egen heatspreder, der løber ud i nogle tynde køleribber, så varmen kan blive ledt væk. Har man en towerkøler gør højden, at luft vil blive trukket lige hen over køleribberne, så det er ret smart. Omvendt medvirker rammenes højde også til, at man ikke kan vende sin towerkøler vandret, så det skal man være opmærksom på.
Udover at kølingen altså umiddelbart virker mere effektivt end de traditionelle heatspredere, er der ikke så meget nyt over det.
Den virkelige innovation skal findes i PCB-kølingen. Corsair har nemlig gjort printet bredere, og givet det en metalbelægning. På selve metalbelægningen sidder der også kølelameller på, så varmen faktisk bliver ledt væk fra både RAM og PCB - smart og innovativt.
Yderligere kan man som tilkøb erhverve sig en særlig blæser-anordning, som anbefales til ekstrem overclocking. Dette er den samme, som medfølger med deres Dominator-serie.