Test: Empire PS-2105

Test

Så er vi kommet til den sjove del. Testen. Kan dette anlæg andet end at se godt ud?

Til testen brugte jeg forskellige genrer af musik, som ofte sætter store krav til højttalerne. Derudover har jeg testet dem med et action-spil og til sidst med en god film.

Til testen er brugt: 

Musik

• Trance (Airbase - One tear away)
• Tech Trance (Simon Patterson - Smack)
• Klassisk / Opera (Sarah Brightman - Nessun Dorma)
• Metal (Epica - Last Crusade & In Flames - My sweet shadow)

Spil

• Call of Duty 4

Film

• Independence day

Trance
Trance er godt at teste et anlæg med, fordi det sætter krav til både bas og diskant. Man skal kunne føle basslagene, samtidig med at det melodiske i numrene ikke må gå tabt. Så der skal være en god balance i anlægget.

Jeg startede med at smide Airbase - One tear away på min playlist, fyrede op for højttalerne og satte mig godt tilbage i stolen.

Nummeret starter med et meget mat bas slag, og her fik mellemtonen lov til at arbejde. "Ikke helt dårligt" var mit første indtryk, lige indtil den rigtige bas startede. Subben bragede bassen ud så jeg sad med åben mund og undrede mig over hvordan de fik stoppet så meget lyd ned i det lille anlæg. Diskanten var perfekt afbalanceret, og selvom bassen fik mit skrivebord til at vibrere, kunne jeg høre hver eneste tone bagved. Der er godt nok sket meget siden sidst jeg købte computer-højttalere.

Efterfølgende var jeg nødt til at opføre mig som en uvidende quizdeltager i et program på tv2 og ringe til en ven. "Smid lige hvad du har i hænderne og kom herover. "NU" - tror jeg var mine nøjagtige ord. Han er ligesom jeg, gammel DJ, så nu skulle der virkelig sparkes op for volumen. Jeg var meget imponeret over subwooferen, så jeg besluttede mig for at sætte den på en alvorlig prøve, og hvad er bedre til det end en god omgang Tech Trance?

Tech Trance
Tech Trance har den egenskab at bassen er meget, meget ond. Her taler vi en dyb bas der virkelig flytter luft. Til formålet brugte jeg Simon Patterson - Smack, der har en dejlig melodisk tone, men samtidig en super-hardcore bas, der virkelig mener det alvorligt.

Lad mig med det samme sige at det ER muligt at få subben på glatis, og da jeg skruede helt op for nummeret forvrængede bassen da også en smule, men på dette tidspunkt var alle løsdele jeg havde på mit skrivebord også på vej ud over kanten. Dette var også med subben skruet op på max, og selvom bassen havde det en smule hårdt, spillede satelliterne gladeligt videre.

Så var det diskanternes tur, og til dette formål var det nødvendigt med et totalt genre skift, for der er ikke noget der tester diskanten bedre end et violinorkester og en kvindelig operasangerinde der skråler så hun bliver helt blå i hovedet.

Klassisk / Opera
Jeg satte Sarah Brightman - Nessun Dorma på playlisten og skruede helt op for anlægget.

Nu sad jeg der og følte mig som Michael Corleone fra Godfather-filmene. Opera bragende ud af højttalerne, og jeg havde måske også en nabo der skulle bestilles et "hit" på. ...erhm nå ja, tilbage til testen.

Selvom der var skruet så meget op for anlægget at mine ører næsten ikke kunne klare mere, var der overhovedet ingen forvrængning eller piben fra diskanterne. Sarah Brightmans fantastiske stemme stod så klart som solen på en sommer dag, og endnu engang måtte jeg tage hatten af for dette anlægs kunnen.

Men der var stadig et sted hvor højttalerne kunne falde igennem, og det er en ondskabsfuld guitar, blandet med en højtrystet vokalist og en trommeslager på overarbejde. Man oplever tit at hvis man skruer op for denne type musik, bliver lyden blandet sammen og forvrænger helt vildt, så man ikke hører andet end støj.

Metal
Jeg besluttede mig for at teste 2 forskellige genrer indenfor metal. Den ene var symfonisk metal, som ofte kendetegnes af at vokalisten synger meget rent. Samtidig bruger denne genre ofte symfoniorkestre til at fremme det episke i deres numre. Den anden var i den tungere afdeling og kan nok bedst beskrives som heavy eller dark metal.

Til den symfoniske del bruge jeg Epica - The last crusade, og inden vi tester denne type musik, skal vi lige huske at skrue lidt ned for bassen, for det er ikke meningen at bassen skal dominere alt, og med en sub som denne, kunne den let komme til det hvis den var skruet op på max.

Igen var der ikke en finger at sætte på lyden. Balancen mellem bas, mellemtone og diskant, gav en helt ren lyd, og på intet tidspunkt følte jeg at det blev for meget.

Nu til den tunge del. In Flames - My sweet shadow blev sat på, og her bliver der ikke sparet på hårde guitar-rifs og skrigende vokaler. Med volumen på max, blev det simpelthen for meget for mine ører, og der var da også en smule forvrængning fra højttalerne, men instrumenterne smeltede ikke sammen, og man kunne sagtens høre hvad der var guitar og bas. Vokalisten gik klart igennem, og selvom han gav den max gas, klarede højttalerne det fornemt. Grænsen hvor højttalerne stadig spillede krystalklart, var bestemt også grænsen for mine ører, så igen måtte jeg sige at jeg var fuldt ud tilfreds.

Med musikken på plads, var det tid til at se hvad anlægget kunne præstere når man brugte dem til spil.

Call of Duty 4
Spillet var der sådan set ikke rigtigt noget nyt at skrive om. Anlægget klarede det glimrende og subben fik eksplosionerne til at vibrere i gulvet, så også på spilsiden klarede de sig flot igennem. Dog skal det lige siges at når det kommer til spil, vil jeg til enhver dag foretrække et surround anlæg, for at opnå "som at være der selv" effekten. Men som 2.1 anlæg var der heller ikke her, noget at sætte en finger på.

Så manglede jeg bare den sidste test, som var film. Hvordan ville anlægget klare sig når der blev skruet op for en god klassisk aktionfilm?

Film
Allerede i starten af Independence day lagde subben hårdt ud, så jeg var vildt spændt på at se, hvordan den fantastiske scene hvor USA's byer bliver skudt i smadder, blev præsenteret af højttalerne og ikke mindst subben. Jeg var ikke helt sikker på om bassen ville bukke under for de vilde eksplosioner.

Endelig nåede jeg til nedtællingen, og sad som et lille barn og ventede på det absolutte højdepunkt i filmen. "Time is up" lød det fra Jeff Goldblum, og BOOM...mens rumskibene sendte chokbølger igennem USA's byer, sendte subben massive vibrationer igennem mit gulv, og jeg sad igen med åben mund og kunne ikke lade være med at smågrine. Højttalerne og især subben klarede prøven til UG, og selvom man selvfølgelig ikke får samme oplevelse ud af et 2.1 anlæg, som man ville med et 5.1 anlæg, var jeg vildt imponeret over den lyd jeg kunne få ud af dette lille anlæg.

Der var ikke behov for at teste mere, jeg havde fået rigelig information til at lave min konklusion på denne test. Inden skal det dog lige siges at grunden til at jeg har nævnt samtlige test numre, spil og film ved navn, er så jer læsere har mulighed for selv at gennemgå samme test, og på den måde opleve hvad jeg har oplevet.

Til sidst i testen vil jeg også lige fortælle at der på det gamle R3800 blev beskrevet en fejl, hvor højttalerne spillede videre efter man slukkede for dem, og det ser ud til at denne fejl desværre heller ikke er blevet rettet med dette anlæg, MEN fejlen opstår kun hvis man har sat sin volume på 100% på computeren, og dette skal man bestemt heller ikke gøre. Husk på at det ikke kun er dit anlæg der kan forvrænge lyden, men også dit lydkort, og hvis volumen er sat på 100%, er der også maksimal belastning på dit lydkort, så alle disse tests er udført med computer volumen sat mellem 50% - 80%, hvilket også burde være de normale indstillinger på computeren, og denne fejl opstod ikke hvis man sørgede for at følge denne regel. Så derfor synes jeg ikke det er en fejl der burde trække ned nogen steder.