Test: ASUS Maximus II Formula

BIOS

Det blå og grå DOS helvede kaldet BIOS'en er næste punkt på dagsordenen. ASUS spilder ikke din tid med unødigt pjat. Det første du ryger ind i er Extreme Tweaker menuen, direkte og uden omsvøb.

Du har købt et Maximus II bundkort, ergo skal du overclocke. Første punkt er således en automatisk OC-funktion, der lader dig emulere en større CPU end den du har i. Har du allerede den ondeste CPU penge kan købe, så kan du gå i crazy mode.

Sidder du med en E8200 eksempelvis, så vil listen inkludere E8400, E8500 osv. deropad. De fleste hardcore overclockere vil nok alligevel vælge manuel mode, men det er da en sjov feature til begynderen.

Cpu-ratio aka multiplier kan stilles. På ikke-X modeller vil du kun kunne justere nedad. Her en E8500 med 9.5x multiplier.

Clockpulserne har det med at blive upræcise i timingen når du øger hastigheden ved overclocking. Derfor kan du stille på et såkaldt clockskew. En forsinkelse på datatrafikken på CPU og nordbro, der i nogle tilfælde kan stabilisere systemet ved høje clock.

Straps ( rammenes delefaktor ift. bushastigheden ) og RAM-hastighed er næste punkt(er).

Med 45nm cpu'erne følge en officiel understøttelse af 400MHz bus, så du ved altså at dit P45 bundkort, uanset fabrikat , minimum skal kunne rende 400MHz FSB uden at svede. Så min E8500 bør altså minimum kunne komme op på 3.8GHz ved 9.5x400MHz - det lyder som om det er inden for rækkevidde.

Også på rammene kan du lege med at forsinke clockpulserne med DDR clockskew.

Og nu vi er ved rammene så kommer timingen lige efter i menuen.

Det er SPD settings fra rammene der bliver indlæst. Her er det mine GeiL PC-8500 CL4, der viser sig at have en SPD på 5-5-5-18 som standard. Ja der stod godtnok noget på kassen til rammene, om at man selv skulle ind og stille på timing og volt.

Der er en masse ekstra features møntet på rammene, beregnet til at gøre dem stabile ved overclocking. Kryptiske navne som Static Read Control, OC Charger, Read Training og AI Clock Twister springer dig i møde, og der er vel ikke så meget andet at gøre end at prøve sig frem.

Transaction Booster handler om at få CPU og RAM til at snakke sammen igennem nordbroen så hurtigt som muligt. Nordbroen overfører data til RAM via en memory bus, og data til CPU via en System Data Bus, også kendt som FSB. Forestil dig en telefonledning fra nordbroen til RAM, og en anden til CPU. Opgaven består nu i at få de to telefonledninger synkroniseret, så datastrømmen kan flyde frit. Det gør man i første omgang ved, at låse de to ledningers indbyrdes hastighed, med en gangefaktor kaldet en divider. Det er den du finder længere oppe på siden, udtrykt som de forskellige ram-hastigheder du kan vælge. På andre bundkort kan de hedde 1:1, 1:2, 1:2.5  osv.  Det er et kendt faktum, at det giver lidt ekstra ydelse at køre sine ram hurtigere end systembussen, eksempelvis med en 4:5 divider, eller her en ram hastighed på DDR2-835 ved 333MHz FSB. Det vil gøre at data fra rammene vil stille sig i kø ved nordbroen, og vente på signal fra CPU'en, og derved bevirke at ingen clock-pulser på systembussen går til spilde ved at vente på RAM-data. Populært sagt så er data fra RAM klar, når CPU skal bruge dem. Det er derfor det er godt med hurtige RAM, men det skaber desværre problemer andre steder i den kæde der skal overføre data fra Memory-bussen til System Data bussen. Den mindskede ventetid er god når der skal overføres store mængder data, men da systemet stadig er asynkront, vil små datapakker ofte komme langsomt igennem systemet.

Under AI Transaction Booster, har du nu mulighed for at sætte et såkaldt fælles ydelsesniveau, for de to RAM-kanaler - Common Performance Level. Jo lavere niveau, jo lavere ventetid fra RAM til nordbro, og dermed højere RAM-båndbredde, og derfor mere data igennem systemet per clock. For at gøre det rigtig langhåret, så giver Maximus II dig mulighed for at stille ventetiden individuelt, på hver fase af divideren, på hver af de to RAM-kanaler. Du kan med andre ord tweake selve divideren. Men hvad betyder alt det her så. Hvorfor river jeg ikke bare FSB'en op på 500MHz med 1:1 divider på mine DDR2-1000, og glæder mig over at have et super hurtigt system? Fordi den samlede ventetid på mine RAM (latency) bliver enorm ved 1:1 divider, og jeg vil i visse tilfælde have sløvet mit system unødigt. Det er så her den hardcore overclocker formentlig stejler helt vildt. Det gælder om at finde den rette balance mellem timing på RAM, timing på chipsettet og clockhastigheden på CPU, og med denne udvidelse af Transaction Booster parameteren, har ASUS givet os muligheden for at fintune nogle meget kritiske timings på chipsettet, og dermed muligheden for at klemme de sidste dråber ud af den eksterne memory controller i nordbroen. Det bliver ikke mere avanceret end det her, før Intel bygger controlleren ind i chippen fra næste generation af CPU'er. Den fulde forkromede forklaring finder du her http://www.anandtech.com/mb/showdoc.aspx?i=3208&p=4 .

 
Vi nåede til spændingerne. Ingen overclocking-session er jo gennemførlig uden at kunne give de enkelte komponenter lidt ekstra volt, og der er heldigvis rigeligt at tage af på Maximus II.

På billedet herover er alle spændinger kørt til maks. værdi, og jeg var ikke i nærheden af at komme op på de værdier under min overclocking-test. Resten af BIOS'en handler om at tweake de logiske niveauer på cmos-kredsene, også kaldet GTL Reference, og referencespændingen på RAM-kredsløbene.

Det ser umiddelbart fornuftigt ud. BIOS-systemet er avanceret, ja, men ikke så nørdet indrettet at man opgiver overclocking-forsøget på forhånd. I de fleste tilfælde vil det være rigeligt at sætte FSB og RAM-hastigheden, og derpå begive sig ned i afdelingen for spændinger.