Test: AudioFX Force Feedback Gaming Headset

Lyd d.  21. august. 2008, skrevet af Mino 6 Kommentarer.  Vist: 10095 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: eDimensional
DK distributør: MM distribution

Design / Komfort 

 

Designmæssigt er headsettet meget traditionelt. Det er lavet i sort og grå plastik, og udstyret med bløde puder omkring selve elementerne for at øge komforten. Mikrofonen sidder på venstre side af headsettet, og der er 3 små ruder på hver side. Derudover er der selvfølgelig de traditionelle L og R indikatorer på hovedtelefonerne.

 

 

 

Lad os starte med at kigge nærmere på hovedtelefonerne.

Da undertegnede har et forholdsvis bredt hoved, lagde jeg med det samme mærke til at selve bøjlen er meget bred, og med mulighed for at justere højden 4cm i hver side. Dette giver en dejlig fleksibilitet, så selv personer med meget store hoveder har mulighed for at tilpasse headsettet, så det passer perfekt. Dette er et stort plus, da headsets nemt bliver for små og irriterende for dem af os der er udstyret med et stort kranie, til at beskytte den ligeså store hjerne indeni!

Puderne der beskytter ørerne er dejligt bløde, men de er samtidig helt runde, hvilket ikke ligefrem er tilpasset ørernes ovale form, så her kan man godt komme lidt i problemer ved brug i længere tid, idet de klemmer på øreflipperne. Men rent faktisk er de rimelig komfortable at have på, hvilket er vigtigt for enhver seriøs gamer, da der ikke ligefrem bliver spillet 10 minutter af gangen.

Siderne af headsettet er udstyret med 3 små ruder som lyser op alt efter hvor højt der er skruet op for volumen på dem. Dette er en sød lille detalje, men ikke en man får så meget ud af selv, da man jo ikke kan se det med headsettet på. Man må formode at det er en blærerøvs-feature der skal skabe opmærksomhed til lan-fester og på netcaféer.

 

 

 

Ca. 35cm nede på ledningen sidder controlleren. Den er lavet i let plastik så den ikke sidder og trækker ned i headsettet. På controlleren er et volume hjul, samt et hjul til at justere vibrationer i headsettet. I midten sidder en on/off knap til vibratoren. Vibratoren i headsettet kommer vi nærmere ind på under testen.

Ledningen løber ud i 2 mini jack stik, 1 til hovedtelefonerne, 1 til mikrofonen, samt et USB-kabel som tilslutter vibrator og lys.

Mikrofonen kan drejes ca. 110-120 grader fra lodret position, hvilket gør at den sidder behageligt i forhold til mundens placering. Ledningen på mikrofonen kan desuden drejes og justeres præcis som man gerne vil have den, så det burde være muligt at finde en indstilling man selv er tilfreds med. Selve mikrofonen er dækket af en lille støjfilter pose i skumgummi, som er med til at formindske udefrakommende støj.

Designet ser faktisk rimelig fint ud, og selvom det ikke er super flashy, er der tænkt på mange ting hvad angår komfort, så lad os få headsettet sat til, og se hvordan det klarer sig i testen.

Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
21-08-2008 20:45:19
Svar/Indlæg:
83/4
Kunne godt tænke mig at der blev lavet nogle tests af headsets der ikke direkte henvender sig til gamere, men bruges hertil alligevel.
Personligt bruger jeg Microsoft Lifechat ZX-6000 til cs og det er absolut ok.


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
22-08-2008 12:17:48
Svar/Indlæg:
32/2
Hvorfor skriver du mon at "Klassisk burde til gengæld være godt, for ... her sættes der ikke så store krav til bassen som i de foregående genrer"? Det kommer spilleme da an på hvilken skive man smider i CD afspilleren. Prøv f. eks. med "Also sprach Zarathustra" - den fra Rumrejsen år 2001. I indledningen er bassen så dyb at der ikke kommer en dyt fra langt de fleste højttalere eller headsets.


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
22-08-2008 15:52:52
Svar/Indlæg:
3065/208
#2 Skod film du henviser til, har netop set den. Rumrejsen år 2010 er MEGET bedre (efterfølgeren) - det er dog en anelse korrekt, som skribenten skriver, at klassisk musik ofte er meget dominerende på mellemtonerne og de høje toner. Der er jo ofte tale om stryger- og blæserinstrumenter. Der er selvfølgelig undtagelser.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-08-2008 12:38:47
Svar/Indlæg:
7263/260
God test 🙂


Mino
 
Overclocker
Tilføjet:
25-08-2008 11:56:32
Svar/Indlæg:
278/73
#2 - Der er jo altid undtagelser, jeg har måske formuleret mig forkert idet jeg skrev at klassisk ikke sætter store krav. Det kommer selvfølgelig am på hvad man vælger. Jeg refererede til den type jeg testede med. Jeg kunne jo også have brugt Bach - Tocata und fugen D minor, for den sætter klart store forventninger til bassen også, men klassisk testen bruges til at teste diskanter i denne forbindelse, så derfor skrev jeg som jeg gjorde :)


noXpert
 
Superbruger
Tilføjet:
25-08-2008 14:59:55
Svar/Indlæg:
32/2
#5 - Helt rigtigt. d-mol toccata'en er et godt eksemper, og der er masser af andre. Faktisk foretrækker jeg selv klassisk musik til at vurdere gengivelsen - også til dybbas - fordi det kan jeg relatere til virkeligheden, i modsætning til mange andre genrer som ofte er stærkt elektronisk behandlede.

Du har lavet en rigtig god test, Mino, og det er det vigtigste.