Test: S3 Chrome 440 GTX

Grafikkort, NVIDIA  d.  09. oktober. 2008, skrevet af red_martians 7 Kommentarer.  Vist: 9328 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Via Technologies Inc
DK distributør: Hasee.dk

Test

 

Testsystem:

  • Gigabyte G780-bundkort
  • 2GB DDR2-800 RAM
  • Phenom 9750-processor
     

Vi hare ikke lavet den kæmpestore spille-test med dette kort, og jeg synes selv det er ganske fair pga. at dette muligvis er kortets mindste styrke. Næsten alle de andre emner vi skal give point for, betyder mere end dette for lowend-grafikkort. Men testes skal det, så vi kan give dem nogle grimme ord med på vejen. For ingen forventer vel noget særligt af disse kort.

 

 

AMD G780 (Radeon HD3200)

Club3D 8400GS

S3 Chrome 440 GTX

HiS Radeon HD3650***

Kerne Mhz

500

450

725

790

Shader Mhz

500

1200

?

790

Unified Shaders

8x5

16x1

32x1

24x5

Ram Mhz

400(DDR800)*

400 (DDR800)**

700 (DDR1400)

890 (DDR1780)

Ram Bit

128*

64

64

128

Ram MB

128*

512**

256

256

Ram båndbredde

12,8GB/s*

6,4GB/s

11,2GB/s

28,5GB/s

Ca. pris

Int. Bundkort.

Ca. 300kr

Ca. 350kr

Ca. 600kr

*Bundkortets ram bruges. Mindre ram til system og mere forsinkelse til ram.

**Grafikkortet kan bruge flere ram fra bundkortet. Dette kan øge båndbredde, men kan pga. forsinkelse ofte nedsætte ydelsen, dette er ikke aktiveret.

***Der findes flere typer af HD3650. Nogle er med ret langsomme DDR2-ram og andre med forholdsvis hurtige DDR3-ram. Dette er en speciel overclocket udgave af DDR3-versionen, og hovedparten af 3650-kort vil være langsommere end dette.

 

I denne klasse kan man ikke forvente alt. Så pointene får de reelt for deres præstationer i specifikke grafiske discipliner, frem for at tjekke dem igennem en bunke spil uden at vide hvorfor de er hurtige netop her, og langsommer dér. 3DMark har derfor fået en central rolle, da jeg kan gå ind og kigge på hvilke steder disse små kort fejler og imponerer.

   

Her gør kortet det faktisk ok. Faktisk vil jeg mene at det gør det en tand bedre end jeg havde forventet. Det lægger en ret god afstand til både HD3200 og 8400GS, men der er stadig langt til det hurtige HD3650. Med to af disse kort vil forskellen muligvis være meget lille, og prisen næsten identisk. Den gode læser vil desuden nok observere at det integrerede HD3200 faktisk gør det bedre end et 8400GS/512MB. 440GTX styrker er isæt shader 3.0-testene. I Firefly Forest halter det lidt. Dette kort er muligvis dårlig til at håndtere lyskilder og reflektioner.

  

Her bliver afstandene noget mindre. Afstanden er kortere til HD3650, hvilket kun er positivt, men 8400GS lægger ligeledes afstand til HD3200 og har indhentet noget af det tabte fra 3DMark06. Dens styrke ligger især i GT2 og 3, hvilke er tests der faktisk fordelagtiggører lidt ældre korttyper, pga. spillets simplere opbygning. Dette er nok også grunden til at 8400GS også klarer sig ret godt.

Dette er et spil med mange objekter der skal kontrolleres. Dette giver mange refleksioner, men med få lyskilder. Kortet klarer sig faktisk ganske godt, og med to 440GTX i multichrome, tror jeg faktisk at det hurtige HD3650 vil se sig slået.

Prey - high settings

Prey - medium settings

Prey - medium settings med 4xFSAA og 16xFiltrering

Prey er bygget på Quake4-motoren, men kraftig opdateret. Her er der mange lyskilder og mange flader der skal belyses. Flotte overflader er dog holdt på et minimum, og det mest detaljerede i sådan et spil er væsenerne der skal se livagtige ud. Jeg har også testet i FSAA for at se hvordan det reagerer

Kortet klarer sig ikke særlig godt her, og FSAA er faktisk rigtig skidt. Her troede jeg først at S3 havde valgt den tunge supersampling-metode (læs teknologi-afsnittet) men efter at have tjekket op på det, så gør det ikke det. Det er ærligt talt lidt skuffende, men på den anden side... Hvem bruger FSAA i denne prisklasse?

I resten af Prey-testene er S3 hurtig, men slet ikke så overbevisende som i de andre test. Den opmærksomme vil nok bemærke at ydelsen faktisk ikke stiger når vi skifter over til medium-detaljeniveau. Noget tyder på at i alle tilfælde er det ikke shaderen der er flaskehals, men muligvis en kombination af båndbredde til ram og gammeldags rå ydelse, der er meget nedprioriteret i disse lowend-kort.

CPU-aflastning - Jo lavere jo bedre, CPU-forbrug i procent

Her ligger kortet igen ok. Men de to mindre kort æder forbløffende nok mindre CPU-kraft end de to større. Jeg har mine mistanker om at det kunne skyldes videokvaliteten.

Jeg har skrevet sammen med S3 om dette, og de undrer sig meget over ydelsesmønstret, da det ikke passer til deres egne test. De prøvede testen i deres system, men med Intel-processor, og har var kortet generelt bedre end konkurrenternes, vi blev enige om at der måske lå et driverproblem tilknyttet 780G-chipsættet, siden at 8400GS gør det så godt. Derudover skal det også siges at procentvis var deres tests dårligere end mine, hvilket nok skal tilskrives at de bruger en Intel E6600 dualcore, hvor jeg bruger 9750 quadcore.

Jeg vil ikke hænges ud på videokvaliteten, men har kigget lidt omkring hvad de får af point i HQV-benchmark. Her lægger kortet sig midt i mellem. Geforce score i HQV en smule mindre, og ATi en smule mere.

 

 

Kortet får 3 point i ydelse. Man må sige, at i forhold til konkurrenterne klarer det sig ok og ofte bedre. Men der er nogle småting. FSAA-ydelsen ser desværre ikke helt god ud og det er stadig det næstdyreste af de testede kort, så jeg havde nok forventet noget mere overbevisende. Video-ydelsen er ok uden at være fantastisk, og her må jeg nok indrømme, at er det den vigtigste prioritering vil jeg nok vælge et bundkort med HD3200-grafikkort og i stedet og bruge de ekstra penge på en hurtigere processor eller flere ram. Virkeligheden er dog en anden i et Intel-system da deres integrerede løsninger ikke er på højde med AMD's. Her har S3 pludselig en ret stor fordel.

Selvom det ikke er en specifik del af testen, er jeg ret imponeret over hvor godt et integreret grafikkort som HD3200 faktisk klarer sig. Og set i forhold til dette er der ikke meget at hente. 440 GTX vil dog helt sikker vise tænder over for de fleste af Intels integrerede grafikbrikker og over for flere af nVidia's ligeså.

 

Tenkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2008 08:30:25
Svar/Indlæg:
3332/33
"... men det er en flot kasse det kommer i."
😲 🤣
hahaha, fedeste kommentar ever 😛


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-10-2008 09:49:23
Svar/Indlæg:
15982/637
Kanon test. En mindre rettelse er at T&L var Transform & Lighting - ikke lightning som er noget andet 😉 samt det er AMD 780G chipsettet hedder 🙂


Polarfar
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-10-2008 14:27:56
Svar/Indlæg:
2309/846
Gad egentlig godt vide om der findes hardcore S3 fanboys 🤣


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2008 15:25:41
Svar/Indlæg:
4107/224
Det tror jeg ikke du skal være bange for 🤡


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-10-2008 15:56:12
Svar/Indlæg:
7263/260
God test 🙂


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
09-10-2008 18:22:41
Svar/Indlæg:
1317/46
Er der overhovedet nogen der har et S3 Chromo non-onboard grafikkort som ikke er fra oldtiden?


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
09-10-2008 23:38:33
Svar/Indlæg:
15982/637
#2: Jeg har da et Diamond S3 Savage2000 liggende 😎