Test: NorthQ Siberian Tiger II

Køling d.  24. oktober. 2008, skrevet af Darth Nissan 31 Kommentarer.  Vist: 20906 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: NorthQ
DK distributør: Hasee.dk

Test

Nu har vi kigget på stumperne, vi har fået det monteret i/på maskinen, og så langt så godt. Det har været en overvejende god oplevelse, at rode med Siberian Tiger II så langt. Nu kommer vi til alvorens time; testen, hvor vi skal se om NorthQ er kommet med svaret på vores hede køler-drømme. Eller burde det være kolde køler-drømme..?  Anyhoot, lad os få trykket på knappen og startet op.

Det gik jo fint. Blæsere begyndte at snurre og lyse blåt. Ingen slanger sprak, ingen lækager. Jeg kontrollerer temperaturer som det første, og køle gør tigeren saftsuseme også. Jamen, det er jo bare top-dollar. Siberian Tiger II vil blive testet mod nogle af de luftkølere, der har været igennem test-møllen for nyligt, og nogle af mine personlige favoritter.

Der er lidt af hvert i dette line-up, lige fra super-luftkølere til de lidt mere ordinære til box-køleren, fra 120mm blæser over 92mm til 2x120mm på tigerens radiator. Hvis man ser på Tiger II som et hele, er det jo klart den største og tungeste af kølerne her. Det er også en vandkøler, hvor de andre må "nøjes" med finner, heatpipes og blæsere. Er det så en fair sammeligning? Ja, det synes jeg. Eller, det er en relevant sammenligning.

Udover de grundlæggende forskelle på vandkøling og luftkøling, så har disse produkter det til fælles, at de henvender sig til dem, der gerne vil have bedre køling af deres CPU, men som ikke har lyst til, eller mod på, at gå igang med det store byg-selv-vandkølingsprojekt, eller endda det der er endnu mere advanceret.

Der vil nok også være mange, der allerede har en god luftkøler, som vil overveje om Siberian Tiger II er værd at opgradere til. Den koster immervæk omkring det dobbelte af en god luftkøler, så der skal jo gerne scores mere end en halv grad. Men lad os komme igang med noget test.

 

 

Alle tests er gennemført fuldt monteret i kabinettet (ikke helt rigtigt, se afsnit montage ang. dette). Jeg har valgt at bruge programmet OCCT, der kører 100% stress-test af de 4 kerner i CPU´en og samtidigt måler temperaturer og spændinger. Temperaturer vil blive oplyst som delta-temperaturer, det vil sige at rumtemperaturen under testen bliver trukket fra måleresultatet.

Dette har den fordel, at det er nemmere at lave en direkte sammenligning, og at resultaterne kan indgå i en database, sammen med andre resultater, opnået på andre dage, med andre rum-temperaturer.

Der vil blive testet med stock-hastighed på 2,4GHz, og med et moderat overclock på 3,3GHz. Ved overclock er Vcore hævet til 1,35V, og dette skulle skubbe CPU´en op omkring 152watt. Jeg vil oplyse om temperaturer på CPU og på varmeste kerne. CPU-temperatur er taget på selve CPU´ens IHS (integrated heat spreader), altså selve kassen der beskytter kernerne. Kerne-temperatur er taget direkte på den varmeste af de 4 kerner. Kernetemperatur vil altid være højere end CPU-temperatur.

VIGTIG INFORMATION : .Kølerne fra Asus, Cooler Master, ThermalRight og Xigmatek er udstyret med 120mm blæsere, der kører ved ca 1000 o/m. NorthQ NQ-3350A er jo udstyret med en 92mm blæser, som jeg ikke kunne få til at køre langsommere end 2000 o/m. Denne hastighed er brugt ved idle@2400 og load@2400. Da jeg skruede op på load@3300 blev CPU´en hurtigt varmere end jeg brød mig op, så jeg afbrød testen, skruede NQ-3350A op på 3000 o/m og gennemførte så load@3300 ved denne hastighed. Så når I kigger i diagrammerne, så husk at NQ-3350A kører med 2 til 3 gange flere m/m

Testmaskine :

  • Abit AB9 QuadGT
  • Intel Q6600 SLACR
  • 2x1Gb Crucial Ballistix Tracer PC2-8500
  • Samsung Spinpoint T166 320Gb HDD
  • Samsung DVD-brænder
  • XFX 7950 GT silent
  • Creative X-Fi Fata1ity
  • Tagan BZ700 PipeRock
  • Antec Nine Hundred
    (original blæser-bestykning 2x120mm ind, 1x120mm og 1x200mm ud, 120´ere på medium, 200 på low.)

 

Kølere :

  • NorthQ NQ-3590 Siberian Tiger II
  • NorthQ NQ-3360A Max Tower Extreme
  • NorthQ NQ-3350A Max Tower
  • Asus Triton  78
  • Cooler Master V8
  • Thermalright Ultra-120 Extreme (TRUE)
  • Xigmatek S-1283 Red Scorpion
  • Intel Q6600 Box-køler

 

Thermisk pasta :

  •  OEM påført fra NorthQ

 

Tests :

  • Q6600@2400 idle
  • Q6600@2400 load 100%
  • Q6600@3300 load 100%

 

Så tikkede de første resultater ind. Lad os se om vi skal snakke om bristede drømme, eller indfriede forhåbninger. Idle-temperatur, er jo et eller andet sted så inderligt u-interessant, men okay, Tiger II napper førertrøjen.

Lad os gå videre til 100% load på Q6600 ved dennes fabriksindstilling, altså load@2400. Ja, det ser flot ud, meget bedre end...

Hov ! Hvad er nu det? ThermalRights Ultra-120 Extreme napper førertrøjen tilbage fra Tiger II´eren. Og V8´eren snapper tigeren i haserne. Okay, lidt u-ventet, det må jeg sige. Siberian Tiger II køler stadig formidabelt, men jeg havde regnet med at den satte alle mine luftkølere til vægs.

Nå, en test tilbage, nu skal vi skille fårene fra bukkene i den her flok. Yes sir! 

Vandkølingen træder i karakter. Når der bliver skruet op for varmen, ligger NorthQ Siberian Tiger II fra land. Og kommer ind med klart laveste temperatur. Når vi kommer op på en vis temperatur, så kan heatpipes bare ikke følge med vandet mere.

Der er også meget mere vand i vandsystemet, til at transportere varmen væk fra CPU´en. Men okay, hvis du synes din maskine kører fint ved stock-hastighed, så er der ikke rigtig noget vundet, ved at investere i Siberian Tiger II. Men vi ser jo tydeligt, at allerede ved 3300 MHz (ikke noget vildt clock på en Q6600 G0) trækker tigeren fra. Okay, den ydmyger da ikke min bedste luftkøler, men at den er bedre, det er ikke til at komme uden om.

 

Lad os lige kaste et blik på kernetemperaturerne også. Det burde jo ikke rykke særligt ved hierakiet, men da kernernes temperatur nu engang er vigtigst, skal vi da se hvad de siger.

 

Ja, resultatet bliver der ikke rykket ved. Skruer man op for clock-hastigheden, og dermed også for varmen, så er Siberian bare bedre end de bedste af mine luftkølere. Og de er altså ikke dårlige. Hvordan Siberian Tiger II ville stå sig mod et entusiast-vandkølings-setup, tjaa... det kan man jo kun gisne om. Men mon ikke at noget godt selv-byg, kunne gøre tigeren lidt ydmyg. Men jeg tvivler på, at der findes en luftkøler, der kan smide Tiger II rundt i manegen. Mine forventninger blev indfriet, jeg er ganske tilfreds med NorthQ Siberian Tiger II´s evne til at køle min CPU.

 

Nu har vi jo set nogle temperaturer, alle taget med blæsere på low. Jeg kørte også et par test, hvor jeg havde givet blæserne "fuld Rebecka" (som min folkeskolekammerat Tom kaldte det, for mange mange år siden). Lad os da lige lave en tabel, så I kan se om der er noget at hente, når man skruer op for pølse-hakkerne (Nej, jeg har aldrig stukket fingrene i en blæser, helt ærligt).

 

Jo, lidt er der da at hente, hvis man vælger at give blæserne "fuld skrue". Rart at vide, hvis man en dag lige har lyst til at benche lidt. Men du gider ikke høre på de 2 120mm´ere for fuld speed 24/7. Nu er det sagt. Og så er det jo nærliggende at snakke lidt om blæserne i dette sæt.

For det første: On/Off-knappen for enden af hver blæsers ledning, er til at slukke dioderne med. Tak skal I have NorthQ, det er der helt sikkert nogle der vil sætte pris på.

Jeg har som sådan ikke noget imod LED´s, jeg tror bare jeg er nået dertil, at det ville være rart med lidt andet en blåt bling-bling altid. Men en fin feature er det, at man kan tænde og slukke fest-belysningen, efter eget ønske.

Blæserne har jeg faktisk ikke noget at udsætte på. På low er de meget støjsvage. Selvom de faktisk var monteret uden for selve kabinet, så var det ikke dem der dominerede lydbilledet.

Skruer man helt op for blæserne, så kan de selvfølgelig høres. At tro andet ville være utopi. Om man kan lide designet, som er ret bling-bling, det vil altid være et spørgsmål om personlig smag. Ser vi bort fra det, så kan jeg kun sige at det er en ganske udemærket blæser, som jeg ikke ser grund til at udskifte med noget andet, lige med det samme.

 

 

Blad videre, ophøjede læser, til den endelige kulmination af denne test. Jeg skal til at lave en konklusion og uddele nogle point til NorthQ NQ-3590 Siberian Tiger II.

 

CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 10:55:27
Svar/Indlæg:
2388/52
køligt? så skulle du prøve 3340-WLA :P se dén køler sgu også godt, og er ren luft :D

men god test :)


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 15:54:26
Svar/Indlæg:
3011/103
Fin test, dog synes jeg det kan være svært at læse al den tekst, når det er skrevet i så store klynger - det vil for læsevenligheden være en fordel at inddele det i flere mindre afsnit.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 17:07:10
Svar/Indlæg:
813/49
#1 Jeg har prøvet den, og må sige at i mit set-up var den langt fra imponerende. Og dens resultater kan på ingen måde sammenlignes med Tiger II´s. Faktisk blev den slået af (stort set) alt andet, jeg har haft i min maskine. Men som sagt, det er i mit setup. Hvis du kigger i testen af Asus Triton 78, kan du i tabellerne se, hvordan 3340-WLA klarede sig i min maskine.
😛

#2 Point taken, og også påpeget før. Jeg har prøvet, men det ser så rodet ud, rent layout-mæssigt. Men når nu flere ønsker mere afsnits-opdeling, vil jeg da arbejde med det in mente.
🙂


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:28:17
Svar/Indlæg:
2388/52
#3
Jeg er nu glad for min - kan dog ikke lige se hvor varm den bliver da der er noget galt med mit bundkort og jeg mangler en nyere bios (?)
men kan spille i flere timer med blæseren på lowest :)
men nu har jeg så også kun en E8400 der genererer langt mindre varme end din Q6600 jo, det skal man også lige tænke på :D hehe.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:46:39
Svar/Indlæg:
813/49
#4 3340-WLA er da en fin køler. I mit set-up er den bestemt bare ikke blandt de bedste. Det kommer jo også an på, hvad man skal bruge køling til. Holde en CPU kold ved stock, eller skal clocke lidt/meget....

Men nu handler denne tråd jo ikke om 3340-WLA, men om Siberian Tiger II, og tigeren gider ikke engang jagte 3340´eren, der er for lidt sul på den.
🤣


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 19:51:18
Svar/Indlæg:
2388/52
#5
haha nej det har du absolut ret i :D
men skal lige have fat i et nyt bundkort, men aner ikek om det skal være SLI eller CF :S så OC er ude i fremtiden :P men cpu er kold ved stock :P
- Wonder why that is?! o.0

men Tiger II er absolut en fin køler, samme med Tiger I


men hvilke kabinetter har plads til 2*120mm blæsere lige ved siden af hinanden? for mit ThermalTake SwingRS har bestemt ikke :(


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:35:17
Svar/Indlæg:
5224/222
Lyder da som en fin ide at modde den oven på et 900... sådan en og en E8500 kunne jeg da godt finde på at købe... hvis jeg altså ikke var totalt flad det næste stykke tid 😕


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:47:01
Svar/Indlæg:
2388/52
#7
du må så også være på SU?


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:51:25
Svar/Indlæg:
5224/222
Nej, tjener skam 40k om måneden + det kæresten hiver hjem... har lige købt lejlighed og sat lidt i stand... det koster 😩


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 20:55:21
Svar/Indlæg:
2388/52
#9
oh damn, bare det var mig! jeg har kun skallede 4.5k 😩
men ja, lejlighed koster bare kassen at flytte ind i samt sætte i stand 😩


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:00:09
Svar/Indlæg:
5224/222
#10 been there... utroligt hvor meget købekraft jeg havde alligevel mens jeg læste. Det bliver bedre efter ca. 1½ år hvor vi har banket en del klatgæld af... nå ja, det var derfor jeg havde købekraft mens jeg læste. Sådan er det med os islændinge... ikke for kloge når det kommer til økonomi 🤣

edit: du tager vel fuld su lån? 😉


CrazyEyes^DK
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:18:48
Svar/Indlæg:
2388/52
#11
man kan kun tage fuld SU-lån eller intet SU-lån nu om dage ;)
men damn jeg glæder mig til at tjene menneskepenge igen!
og min købekraft er lig nul efter bruddet med min eks :/


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:25:51
Svar/Indlæg:
5224/222
#13 kan man ikke vælge måndeder fra?

Hvad læser du?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:28:26
Svar/Indlæg:
813/49
Kan I ikke lige tage jeres SU-lån/studie-valgs-snak over PM, eller i soap. Det er vidst pænt OT i en kommentar-tråd til Siberian Tiger II-artiklen...

Nu har jeg sagt det pænt, ok.
😉


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 21:34:01
Svar/Indlæg:
5224/222
Sry, fin artikel


Kasseren
 
Elitebruger
Tilføjet:
24-10-2008 22:24:36
Svar/Indlæg:
1814/48
Også God jul til dig Darth Nissan, fin test


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 01:40:18
Svar/Indlæg:
537/9
hmm.. ser ud til at blive en god jul iår.. med mit nye bundkort imorgen cpu og ram.. og så sådan en i julegave 😀


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
25-10-2008 10:10:21
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Darth Nissan,

Ja, det står lidt uoverskuligt desværre, men eller godt skrevet.
Synd med den møg radiator, men ellers et lille smart lødlyst sæt.


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
25-10-2008 14:10:16
Svar/Indlæg:
813/49
#18 Hvorfor er det en "møg radiator" ? Det skulle da helst ikke fremgå af min artikel, at den er "møg". Den fylder lidt meget, javel, men det gør den jo ikke til "møg". Så må det snarere være mig, der har et "møg"-kabinet, fordi der ikke var plads til radiatoren i det. Hvis du hentyder til buler, skrammer og ridser på radiator, så er det heller ikke radiatorens skyld. I så tilfælde ville det være mere korrekt at sige "uhensigtsmæssig/utilstrækkelig emballage".


[G.N.U.]
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 04:54:31
Svar/Indlæg:
2175/21
har selv 1éren og den gør arbejdet fint med min ocede E8400 i min lille kuffert...havde jeg plads ville jeg da gerne opgradere...nej den køler måske ikke meget bedre end luftkølere men den koster heller ikke meget mere, og den er meget lydsvag.....


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:42:15
Svar/Indlæg:
1058/59
#0 Jeg synes i modsætning til de andre at artiklen var overskuelig og rigtig godt skrevet - det var næsten som om NoNig havde skrevet den 😀

Desværre synes jeg det virker som noget af en udfordring at installere den køler i mit P182


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-10-2008 13:44:48
Svar/Indlæg:
1058/59
- dobbeltpost ☹


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-10-2008 20:06:35
Svar/Indlæg:
330/50
har lige modtaget min Siberian Tiger II, der var også mærker i radiator... Dog var der kun et enkelt, og ikke helt så store som dem i testen.. Nu skal jeg bare have skildt min pc, så kan jeg få bikset den radiator derind :D


drejedoktor
 
Overclocker
Tilføjet:
31-10-2008 20:40:10
Svar/Indlæg:
4/1
Ja der virker lidt tricky at finde plads til 2'eren. Jeg har monteret 1'eren udenpå et noname kabinet og den sidder som støbt. Hvis jeg havde et godt højt tower kunne der sikkert sidde en 2'er....


LusKereN
 
Elitebruger
Tilføjet:
31-10-2008 21:27:39
Svar/Indlæg:
330/50
Så er den bikset ind i mit kabinet, der er lige et par billeder i min profil.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2008 22:45:33
Svar/Indlæg:
6293/359
http://www.youtube.com/watch?v...

jeg har netop bestilt en her til aften 🙂
glæder mig sgu endnu mere efter at have set denne mesterlige video fr 3dgameman 😎


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
27-12-2008 02:40:09
Svar/Indlæg:
3011/103
Er radiatoren egentlig 29.6mm tyk?


Darth
 
Superbruger
Tilføjet:
28-12-2008 13:30:11
Svar/Indlæg:
813/49
#27-> Jeg må blive dig svar skyldig. Jeg målte ikke radiatoren igennem, og har for længst afleveret test-eksemplaret tilbage. Så jeg må beklage at jeg ikke kan svare på dit spørgsmål.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 15:03:54
Svar/Indlæg:
3011/103
Æv... har sendt en besked til Frederik fra NorthQ så. Han må jo vide det.


Mathis77
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:29:54
Svar/Indlæg:
6293/359
#29 jeg kan svare dig imorgen eller tirsdag, hvor jeg får den hjem 😉


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-12-2008 16:46:23
Svar/Indlæg:
3011/103
#30
Må du gerne.