Test: Intel X58 chipset

HT Exclusive d.  03. november. 2008, skrevet af Klavs S 0 Kommentarer.  Vist: 13004 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Intel
DK distributør: Intel

Nehalem - nyeste "tock"
 

Nehalem-navnet har været kendt længe - faktisk optrådte det på roadmaps tilbage i starten af dette årtusinde. Dengang var navnet dog brugt på en helt anden arkitektur - nemlig NetBurst. Denne arkitektur droppede Intel dog og valgte i stedet Core-designet. NetBurst blev droppet efter Prescott og inden dennes efterfølger Tejas, der viste sig problematisk i designfasen. Det er aldrig reelt kommet frem, hvad problemet med Tejas egentlig var, men flere har gisnet om problemer med meget høj varmeudvikling og for lav effektivitet ved lavere clockfrekvenser end arkitekturen var designet til. Man skal huske på at Intel før dette tidspunkt snakkede om at Tejas skulle køre ved omkring 6GHz og at målet for NetBurst var 10GHz.


Navnet Nehalem blev internt brugt til Tejas' efterfølger, men denne kom som bekendt aldrig og derfor har Intel altså valgt at genbruge navnet. Umiddelbart afviser Intel dog, at der er fællestræk imellem datidens Nehalem og den arkitektur der bliver frigivet nu.

Navnet Nehalem kommer fra Nehalem River i Oregon, og dermed forsætter Intel med at give deres desktop-processorer kodenavne efter geografiske områder. Det samme bruges på eksempelvis Centrino-platformen, hvor man dog har specialiseret sig i at opkalde disse efter vinområder (Napa, Sonoma, Montevina, Santa Rosa).

Med hensyn til Intel's Tick-Tock strategi, så ser denne indtil videre ud til at fortsætte et par år endnu med Westmere og Sandy Bridge. Derefter har Intel ikke meldt officielt ud endnu, hvad der så sker, men den effektive Tick-Tock strategi har bestemt været en succes, som det virker oplagt at fortsætte med. Anderledes er det med chipset-udviklingen, der har været kritiseret. Dels mener mange at Intel har holdt igen på features og især den manglende fokus på integreret grafik har været kritiseret. X58-chipsettet markerer en ændring, men virker samtidig som lidt af en overgangsordning. Lad os se nærmere på chipsettet.