Test: MSI n280GTX T2D1G SuperOC

Grafikkort, NVIDIA  d.  12. januar. 2009, skrevet af Emillos 23 Kommentarer.  Vist: 14212 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: MSI
DK distributør: Rosenmeier

Test

 

Så er vi nået til testdelen, hvor  vi skal undersøge hvad kortet spytter ud gennem DVI-portene målt i billeder pr. sekund.
Normalt plejer vi at have et særdeles stort udsnit af den aktuelle grafikkortportefølje til sammenligning. Men da sammenligningerne efterhånden var ved at være uddaterede med ældre drivere, og lidt rodede spilopsætninger, har vi denne gang visket tavlen ren, og er startet på en frisk. Dette betyder også, at der blot er et par af de mest gængse highend grafikkort med i spillet; men senere vil flere naturligvis tilslutte sig.
Alle ydelsestests er kørt i 1680*1050, da dette er den mest gængse opløsning på "gamer-skærme", og da det er en skærm med en sådan opløsning, vi pt. har til rådighed.

Vores testsystem er dog stadig ret habilt, og dermed også intakt, med samme opsætning som altid:

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys Windows Vista Ultimate 32-bit m. SP1  
Processor Intel Core 2 Extreme QX6850 @3600MHz
Bundkort ASUS Maximus Formula SE 400MHz FSB (1600QDR)
RAM OCZ 2*2GB PC6400 CL6 400MHz @CL5-5-5-18
Grafikkort MSI n9800GTX Plus ForceWare 180.48
Sammenlign. AMD/ATi Radeon HD4870 (512MB) Catalyst v. 8.12
  MSI N280GTX-T2D1G Super OC ForceWare 180.48
  nVidia GeForce 9800GTX+ ForceWare 180.48
  nVidia GeForce GTX280 ForceWare 180.48

 
En udvalgt skare af 3D testprogrammer, hører naturligvis også til.
Af benyttede programmer, har vi i denne omgang valgt at køre:

  • 3Dmark Vantage
  • 3Dmark 2006
  • Race Driver: GRiD
  • Call of Duty 4
  • S.T.A.L.K.E.R. - Shadow of Chernobyl
  • Crysis


3Dmark 2006

Som altid, ligger vi pænt ud med Futuremarks 3Dmark programmer, der er designet med øje for detaljer, og i høj grad for at presse grafikkortene til deres yderste. 3Dmark2006 er efterhånden ved at være en gammel kending, men er fortsat meget brugt; især fordi det kan køres i WindowsXP. Sidstnævnte operativsystem er og bliver "benchmarkernes"; i hvert fald i noget tid endnu. Og flot, er det jo stadigvæk.

Vi ser her, at kortet naturligvis erobrer førstepladsen. Mens Radeon HD4870 faktisk ligger ret tæt på vores standard GTX280, formår MSI N280GTX-T2D1G Super OC faktisk, at lægge en pæn afstand til dette. Næsten 10% hurtigere, er kortet, end nVidias referencekort. Det er faktisk en pæn sjat, taget i betragtning af, hvad fabriksoverclockede grafikkort normalt giver af merydelse.


3Dmark Vantage

Nyeste skud på stammen, 3Dmark Vantage - man kunne have frygtet et navn som i3Dmark i disse "i"-tider - er ren DirectX10, uden bagudkompabilitet til Directx9, hvilket også betyder at Windows Vista er eneste mulighed, hvis man skal køre det. Det er da også flot, og ekstremt hårdt mod grafikkortene - men grafikken er præget af en mere "tegneserie-agtig" stil, som ikke alle bryder sig lige om.
Hvorom alting er, skal vi da se, hvordan kortet klarer sig her.

 

Vantage viser samme takter som forgængeren. Ved højeste indstillinger henter MSI igen 10% merydelse ud af GTX280, og giver samtidig seriøst baghjul til Radeon HD4870, der yder 32% ringere end topkortet.


Call of Duty 4

På spilsiden lægger vi ud med det populære CoD4, der er blevet noget af et hit. Grafikken er blevet forbedret en del siden 2'eren, både udseendesmæssigt og ydelsesmæssigt, og gameplayet er stadig helt i top - hvor der er sket et skift i tid fra Anden Verdenskrig, til nutid. Grundet heftige optimeringer i grafikmotoren, er spillet faktisk ikke supertungt, og kan køres habilt af de fleste mainstream grafikkort.

I Call of Duty er det samme sang. Der er virkelig smæk på; MSI N280GTX-T2D1G Super OC lægger igen fra med en pæn margin på 9%, og en framerate der krydser 100FPS-grænsen, mens det dog noget billigere HD4870, ikke ser alt for godt ud til sammenligning.


Race Driver: GRiD

Race Driver: GRiD, er det nyeste udspark i bilspil fra Codemasters, der også står bag bl.a. Colin McRae: DiRT. Grafikmotoren kender vi i forvejen fra DiRT, der for alvor har vist, at DirectX9 slet ikke er så ubrugeligt endda, med rigtig flot - og tung - grafik. Siden rallyspillet, er grafikmotoren dog blevet mere finpudset, hvilket bevirker at spillet er lidt mindre tungt end DiRT. Spilmæssigt snakker vi en mere arkade-agtig genre - og det er noget der virkelig tiltaler mig. Faktisk bringer det lidt mine tanker hen på 'Formula One', jeg spillede på min første computer - en 486'er - uden dog at relatere til grafikken.

 

Imens vi banker der ud af med 253 km/t i vores BMW, spytter kortet igen en virkeligt god framerate ud her. Men hvad er det? Pludselig ånder Radeon HD4870, MSI's GTX280 i nakken - mens standardversionen af GTX280 lige bliver overhalen indenom! AMD/ATi befinder sig øjensynligt rigtig godt, i Race Driver: GRiD. MSI's fabriksoverclock er dog lige præcis nok til, at HD4870 bliver overhalet.


S.T.A.L.K.E.R. - Shadow of Chernobyl

Den første titel i S.T.A.L.K.E.R.-serien, har høstet rigtig gode anmeldelser. Det er især blevet rost for det grafiske miljø, hvilket også betød at det for over 1½ år siden, ved lanceringen, var utrolig tungt for selv de lidt større maskiner. Siden er der dog løbet meget vand gennem åen, og spillet kan nu trækkes af de fleste systemer, selvom det dog stadigvæk kræver sit grafikkort, at smide maksimale detaljer og AA/AF på. Den netop udkommede efterfølger, "Clear Sky", er endvidere også baseret på en opdateret udgave af "X-ray"-grafikmotoren, som Shadow of Chernobyl er baseret på.

 

Tjernobyls dystre gader, er generelt favoriserende overfor GeForce grafikkort, hvor 9800GTX+ faktisk yder bedre end HD4870. Der er dog ikke noget dystert over ydelsen på N280GTX-T2D1G Super OC; frameraten ligger gennemsnitligt over de 100 billeder pr. sekund; eller en merydelse på 11%, over referenceversionen af GTX280. HD4870 falder igen tilbage med 34% ift. topkortet.


Crysis

Crysis er måske et af 2007 og 2008's mest omdiskuterede spil. Siden vi første gang så preview-videoklip af spillet, blev det hypet i dén grad på diverse internetforums. Crysis var banebrydende med DirectX10-API, og mange fysik-elementer, med CryEngine2-grafikmotoren, der blev efterfølgeren til CryEngine1 som det berømte FarCry benyttede sig af. Men med al den hype der var om spillet, kunne det næsten ikke andet end at skuffe. Og selvom det har solgt godt, har Crysis aldrig for alvor slået igennem, som EA sandsynligvis havde forventet.
Men er der noget der trækker tænder ud på moderne fullblodscomputere, er det helt sikkert Crysis.

 

I det tropiske miljø i Cryteks Crysis(hvorfor skal alt hedde noget med Cry?, red.), bliver grafikkortene straffet særdeles hårdt. Uden AA & AF på, ligger vores highend grafikkort med mellem 30 og 40 FPS, hvilket er særdeles spilbart - men omvendt heller ikke super højt. 8% bedre end sin artsfælle. yder kortet bedre her.


Alt i alt må man sige, at ydelsen er godkendt. 8-10% merydelse, har MSI formået, at hive ud af GTX280; hvilket er en del for et fabriksoverclocket grafikkort. Dette er også med til, at gøre ydelsen stabilt høj i samtlige af vores benchmarks, hvor et kort som HD4870 kun for alvor har noget at sige, i Race Driver: GRiD. Det er altså en rå god ydelse, uden dikkedarer - men der er ingen tvivl om, at tronen tilhører kort som Radeon HD4870X2 og GeForce GTX295. Men snakker vi enkelt-GPU grafikkort, har MSI N280GTX-T2D1G Super OC klart tronen, sammen med Zotacs dog noget dyrere AMP!-version.

 

Overclocking

Når det kommer til overclocking, er det sjældent det vilde, man skal forvente af fabriksoverclockede grafikkort. Og kortet her, er da heller ingen undtagelse.
Det lykkedes os, at overclocke GPU'en yderligere 40MHz, til 740MHz, shaderne op til 1480MHz, og rammene fik 25MHz yderligere, til 1175. Taget i betragtning af, at kortet i forvejen er overclocket ganske pænt, er det egentlig et udmærket resultat.

            

Ydelsesforbedringen herved, er da også til at spore. Knap 400 3dmarks ekstra blev det - eller en procentvis stigning, på 3 procent. Eller 14% bedre, end et GeForce GTX280 ved standardclock.

Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-01-2009 08:45:55
Svar/Indlæg:
15982/637
De der 3Dmark resultater forvirrer mig stadig lidt. Er testen kørt i 1680x1050 el. 1280x1024 som default ? Jeg synes bare at knap 17K i 3Dm06 lyder vildt i 1680x1050 🙂

Men ellers det er knagme et lækkert kort også når man ser bort fra prisen. Jeg gav også 3099kr for det den 24dec. 😛

Dog ser kassen mit kort kom i helt anderledes ud tjek tråden her -> http://hwt.dk/forumthread.aspx...


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
12-01-2009 10:54:46
Svar/Indlæg:
1317/46
Det er utroligt at de bruger det samme barnlige look og samme ligegyldige informationer på kort i denne prisklasse. I stedet burde de overveje noget som passer till kortet, altså noget der ser eksklusivt ud. Tilsvarende er det utroligt med de ligegyldige informationer som 50% hurtgere end(hvem ved),

Dermd dem der bruger så mange penge på et kort ved hvad det kan yde fordi de har læst Emillios's og andres anmeldelser. Fin anmeldelse i øvrigt.


noxon
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2009 11:33:48
Svar/Indlæg:
3321/21
#1

Tror nu det passer meget godt i 06, i std opløsning laver det kort og en 3.6ghz quad jo ca 20k.

I vantage er der dog kørt default indstillinger, E, P og H preset.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-01-2009 11:40:05
Svar/Indlæg:
15982/637
#2: Som sagt mit kort kom i en helt anden kasse. Der står ikke noget om 50% hurtigere i spil men i video-decodning iforht. forrige generation, samt ca 17% hurtigere end standard GTX280 kort.

#3: oki dokes var ikke sikker 🙂



Zorba
 
Superbruger
Tilføjet:
12-01-2009 14:44:20
Svar/Indlæg:
1142/59
Egentlig meget interessant at se, at HD 4870 rent faktisk kan komme op og yde som et GTX 280. Det er det jeg synes der er lidt ærgeligt, at de pumper flere og flere grafikkort ud, i stedet for at finpudse deres drivere. Det gælder både ATI og NVIDIA, da jeg er sikker på at mange kort kan yde langt bedre end de gør.

Men ja, god anmeldelse af kortet 🙂


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
12-01-2009 18:07:14
Svar/Indlæg:
1317/46
#5 de tjener penge på nye kort ikke nye drivere.

#4 det er godt at høre at de ikke altid går i sukkerselvsving. Men jeg gætter på at kassen var udsmykket med de sædvanlige fantasy/sci-fi figurer. På det punkt kan jeg meget godt lide den kasse Club 3D havde valgt til mit x1950pro. det havde en sort front med et logo og intet andet. En smag af eksklusivitet, for et kort som ikke er overvældende eksklusivt.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
12-01-2009 19:52:43
Svar/Indlæg:
15982/637
#6: Du kan se den kasse det kom i, i linket i #1 el. min profil.

Det flotteste boxart til et GFX, mener jeg kommer fra Creative.
Kassen tl GeForce 256 er noget af det mest simple, men alligevel så utroligt sigende, men kassen til ATi Rage Fury MAXX synes jeg også er fed. Begge kasser har jeg billeder af i min profil.


hamderD
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2009 21:34:07
Svar/Indlæg:
7263/260
God test Emillos, frækt kort ❤ ..

HVornår skal du teste 295GTX?.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
12-01-2009 21:53:35
Svar/Indlæg:
14079/622
Vi har også en anmeldelse af GeForce GTX295, på vej til masserne. 🙂


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-01-2009 22:23:59
Svar/Indlæg:
5421/53
#9 Whut! Gief


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
13-01-2009 11:42:15
Svar/Indlæg:
1317/46
#9 Herligt

#7 kassen til dit 280gtx er vist standard. 256kortet er bedre end de fleste kasser i dag. Dog synes jeg ikke Fury Maxx kassens er meget anderledes end kasserne i dag. I bund og grund foretrækker jeg en sort(eller grå) kasse, hvorpå der står producent, chipset og ram herunder type, især for kort i 280gtx klassen, de behøver ikke alt det pjank.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
13-01-2009 19:50:04
Svar/Indlæg:
15982/637
#11: Mener du dermed at HWT har modtaget kortet som "pre-sample" eller ? for kasserne ligner jo ikke hinanden. 🙂


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
13-01-2009 20:03:35
Svar/Indlæg:
1317/46
Det har jeg ingen anelse om, men det er også ligegyldigt, hovedparten af kasser er stadigt fjollede.


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
14-01-2009 20:11:05
Svar/Indlæg:
537/9
XFX kasser er laekre.. 🙂


JacobHL
 
Elitebruger
Tilføjet:
17-01-2009 13:19:05
Svar/Indlæg:
1776/116
Hvad der nu er står på kasserne er vel ligegyldigt så længe de er store? Personligt foretrækker jeg dem uden alt for meget tekst, billeder og piercinger, men vi kan jo ikke få det hele. 😲 🤡
(sorry for OT 😛 )


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
17-01-2009 15:15:47
Svar/Indlæg:
1317/46
Nææ kassen er til at leve med hvis indholdet svarer til det i testen.


adam93
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2009 21:10:19
Svar/Indlæg:
233/16
#9 damn det glæder vi os vist alle til 😀

#14 You said it! 😲


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
19-01-2009 22:00:26
Svar/Indlæg:
14079/622
->#14

Helt bestemt.
😛


->#17

Den skulle gerne komme op i løbet af denne uge. 🙂


zound
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2009 22:19:50
Svar/Indlæg:
537/9
#18 jamen de ser da hel ikke helt ringe ud.. tror de ville saelge en del flere kort hvis de kom med som extra udstyr 😛


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
19-01-2009 22:53:15
Svar/Indlæg:
1317/46
#18 jeg trækker det tilbage jeg skrev i #16, med de kasser er indholdet ligegyldigt :)


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
22-01-2009 17:53:48
Svar/Indlæg:
15982/637
Så er det vist slut med at kunne få dette GFX i DK... jeg købte det sidste ved komplett.dk.


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
22-01-2009 22:52:46
Svar/Indlæg:
1317/46
Du sælger det vel alligvel igen når du skifter grafikkort om en måned, så det er vel ikke så slimt:

http://hwt.dk/forumthread.aspx...


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
23-01-2009 09:30:26
Svar/Indlæg:
15982/637
#22: næh hvorfor tror du det ? jeg skifter ikke de 3x MSi GTX280 OC før om minimum 1½år.