Test: Jabra M5390 Multi use

Lyd d.  15. januar. 2009, skrevet af @ngler 2 Kommentarer.  Vist: 10720 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Jabra
DK distributør: Jabra

Test

 

Test af headsets er meget subjektiv, men det skal da ikke stoppe os for at forsøge ;)

For at teste M5390 blev den testet med følgende udstyr:
 

  • Kirk Delta fastnet telefon med headsetudgang
  • Sat til via PCBX telefonanlæg
  • Nokia N82 mobiltelefon 
  • Lenovo T61 bærbar med Windows XP Pro SP3
  • GN Netcom GN9120 (headset til kontorbrug) 


M5390 er det Jabra kalder multiuse, hvilket dybest set dækker over, at man kan bruge headsettet til flere enheder. Til dagligt bruger jeg et bluetooth headset til mobilen og et GN9120 til fastnettelefonen på arbejdet, da det er særdeles rart at have begge hænder fri, når man snakker i telefon.  
M5390 var da en kærkommen lejlighed, til at have kun 1 headset i spil. 
 


Først skulle fastnet telefon og basestation sættes til. Da M5390 har tre måder at sættes til en fastnet telefon, prøvede vi først med en gammel B&O telefon vha. måden hvor basestationen sidder imellem telefon og røret. Denne metode har en ulempe, da man selv skal tage røret af for at svare telefonen. Derfor er M5390 heldigvis kompatibel med GN1000, også kaldet en rørløfter. Dybest set, så er det en lille motor der løfter og lægger røret på. Det snedige kommer når det er sat til M5390, for via aux indgangen i bunden, giver rørløfteren besked om telefonen er taget eller ej, hvilket aktiverer / deaktiverer headsettet automatisk. 

Anden måde at tilslutte M5390 på, er ved at forbinde den til headsetporten som nogle telefoner har. Telefoner til privatbrug har ofte ikke denne mulighed, men mange virksomheder har telefoner med netop denne funktion. Fordelen ved denne metode er, at man ikke skal tage røret af, da man via en knap på telefonen kan tage ”røret” af. Hvis telefonen ikke understøtter tilslutning til M5390s AUX indgang (som rørløfteren bruger) , hvilket ikke alle telefoner gør, så skal man huske at aktivere forbindelsen mellem basestation og headset ,før man tager telefonen. Det tager ca. 1-2 sekunder før at man er sikker på at få forbindelse. 
Det er især i denne situation at statusdioden på basestationen er vigtig. Statusdioden kan lyse konstant og blinke i forskellige farver, for at vise om headsettet er parret og om der er en aktiv forbindelse. Man kan lade forbindelsen mellem basestation og headet forblive aktiv, hvilket dog æder batteriet ret voldsomt. Det er dog en detalje i forhold til at hvad man f.eks. kender fra GN9120, hvor forbindelsen er aktiv så snart man tager headsettet ud af basestationen. I dagligdagen vender man sig relativt hurtigt til dette, men det ville klart være at foretrække, at enheden registrerer om telefonen ringer eller ej. 

M5390 blev også sat til computeren via det medfølgende adapter. Det er desværre ikke en bluetooth dongle, men et bluetooth USB lydkort / mikrofon. Som med dongle skal man skifte imellem bluetooth lyd og almindelig lyd, men bort set fra dette, så virkede det fint med samme gode lydkvalitet som i de andre tests.

Da M5390 er baseret på bluetooth teknologi, så var det interessant at se hvor lang den rent faktisk rækker, da man ofte er vant til normale bluetooth headset som kun rækker små 10m. M5390 rækker ifølge specifikationerne hele 70m. Selv igennem flere vægge gik lyden godt igennem, dog med lidt knas som kendes fra andre bluetooth headset. 

Som headset til mobilen er M5390 noget stor at se på. Den ekstra størrelse kan da også mærkes, når man går med det, især hvis man er vant til en af de mindre headset til mobilen. Jabra har dog også alternativer, hvor man kan sætte et mobilt headset til fastnettelefonen som f.eks. JX10 multiuse og BT5020 multiuse. Så skal man ikke rende rundt med et kæmpe headset nede i Bilka.
Testen med støj foregik på motorvejen i en aldrende KIA fra den tid, hvor dækstøj og vindstøj var lydisoleret ved at ligge metallet fra konservesdåserne dobbelt. M5390 imponerer med et meget roligt lydbillede, hvor stemmen går klart igennem. Faktisk oplever modtageren næsten ikke, at man sejler af sted med 130. Ganske imponerende, da adskillige test af mobile headset altid har haft problemer med dette. Testen i bilen afslører dog også en anden ting, hvis man har headsettet på højre side, og så drejer hovedet for at kigge efter biler eller cyklister, så rammer headsettet imod nakkestøtten. 
 
 


På kontoret hvor M5390 må siges at være i sit rette element, blev den også testet. Selve baseeheden har ikke helt samme antal telefon vælgere som kendes fra GN9120, der er decideret til kontorbrug. Mikrofon styrken kan ikke justeres trinløst, men i 3 trin på basestationen. Det lyder måske ikke af meget, men så har man altid telefonen til at lave finjusteringer, da det er meget forskelligt hvor følsom at modtagerens telefon er. Som telefon ansvarlig så er det ikke første gang undertegnet har sat et headset til en fastnet telefon. Det er ikke altid helt så simpelt som at parre et bluetooth headset. Da batterierne (til displayet) på Kirk Delta telefonen var skiftet, så var det at flytte telefonvælgeren så der kom en klartone. Selve indstillingen af mikrofon er godt nok ikke trinløs som f.eks. GN9120, men det er langt nemmere at justere, da man ikke skal holde alle mulige taster inde for at aktivere denne mode.
 
M5390 har en lille finte, da headsettet kan sættes til flere enheder (faktisk 8 styks), så er det ikke altid aktivt.  Dette gøres også for at spare på batteriet, da en aktiv bluetooh forbindelse tager en del batteri. Man kan på headsettet sørge, for at der er en aktiv forbindelse mellem basestation og headst hele tiden. Dette kan ses på basestationen status LED. Den snedige vil jo så holde linket mellem basestation og headset aktivt , men så løber M5390 tør for strøm efter 5,5 times tid, hvilket chefen ikke godtager som at det så betyder fyraften. Derfor er man nød til at enten slukke for linket eller at sætte headsettet ned i basestationen, for at lade op når man f.eks. går til frokost. I dagligdagen lærer man dog hurtigt lige at aktivere headsettet når fastnettelefonen ringer, så man kan tage den. Det giver dog lidt mere stress, da der går et par sekunder ekstra, før man tager telefonen.
 
Hvis man skal ringe, så kan man holde funktionstasten nede i par sekunder, så siger en stemme så Mobile Phone, eller Desk Phone , så man ved hvilken telefon headsettet er parret til. Med den testet Nokia N82 der understøtter voice functions, så var det bare at sige navnet på den man skulle ringe op, voila så kunne det klares helt uden hænder, noget der dog også kendes fra rigtig mange andre bluetooth headsets. Det er her at M5390 kommer til sin ret. Det kan ikke helt konkurrere på lydkvalitet med professionelle headset som GN9x serierne fra Jabra, men kombinationen mellem mobil, fastnet og endda PC applikationer som softphones eller bare Skype voice chat, er her at M5390 kommer til sin ret. M5390 må siges at være det tætteste man kommer på et "rigtigt" kontor headset , men stadig med den samme store fleksibilitet som bluetooth giver. Hvis man vil have noget tættere på et mobil headset, så skal man nok kigge efter JX10 Multiuse eller BT5020 Multiuse.

 

M.Beier-old
 
Superbruger
Tilføjet:
28-01-2009 19:00:35
Svar/Indlæg:
1189/118
Headsettet er nu tilegnet professionelt brug, og bliver brugt på kontorer og receptioner rundt omkring i DK, deraf giver konklusionen ikke super meget mening....
Derudover i modsætning til lillebroren i 5020, har headsettet en super dårlig komfort... Det føles som en plastik kogle i øret, og når man går grundet den elendige øre montering på den respektive model, dasker det nærmest mod øret.

Derudover mister headsettet let forbindelse til bluetooth, skal ikke meget støj til....
strøm spare funktion er et helvede på kræet...


@ngler
 
Redaktør
Tilføjet:
11-02-2009 02:52:16
Svar/Indlæg:
4033/364
#1

jeg har brugt det i et par uger og synes komforten er fin også i forhold til det GN9020 jeg er vant til.

jeg havde ikke problemer med mistet forbindelse...