Introduktion
Gigabyte har med success som de aller første på bundkortmarkedet, introduceret 2oz kobberplader i stedet for 1oz som er standard. Det har været en stor opgave alene dét at finde en PCB-producent der var villig til at påtage sig opgaven, nemlig at ændre på et design som har formået at forblive uændret i de sidste par årtier. Fordelen med 2oz kobber giver sig til udtryk i mindre elektrisk modtand, sådan at komponenterne på bundkortet kan få mere, og lettere tilgængeligt strøm tilført ift. 1oz kobberplade. Det skal i sidste ende være med til at yde stabillitet og ultimativt længere levetid. EG45M-UD2H er et af de første bundkort i Ultra Durable version, der ikke er født med et high-end chipsæt. Gigabyte har altså taget ikke bare 2oz kobber, men også dyere komponenter med længere holdbarhed fra deres high-end bundkort, og genanvendt samme strategi på dette mediecenter-bundkort - alt andet lige, så kan man måske også forestile sig at et bundkort i et mediecenter kan være noget mere udsat i et klemt kabinet uden megen luftgennemstrømning, så alt i alt må strategien siges at ha' sin berettigelse.
Gigabyte har eksisteret siden 1986, og stammer oprindeligt fra Taiwan, hvor det også er en del af det nationale aktiemarked. Vi kender dem nok mest for deres udemærkede bund- og grafikkort, men hvad de færreste nok ved er, at de faktisk også leverer komponenter til bla. Alienware og det nord-amerikanske computerfirma Falcon Northwest. Derudover producerer Gigabyte også udstyr som bærbare computere, optiske drev, LCD-skærme, keyboards, mus, køling komponenter, mobiltelefoner, netværks udstyr, kabinetter og PDA'er.
Vi starter med at kigge på hvad Intels G45 chipsæt er for en størrelse på næste side.