Software
På den medfølgende DVD-ROM findes følgende:
- Sound Blaster X-Fi Utility
- Futuremark® 3DMark®06 Advanced Edition
- Kaspersky® Anti-Virus
- ASUS TurboV utility
- ASUS PC Probe II
- ASUS Update
- ASUS AI Suite
Vi har valgt de mest interessante programmer, hvilke vi nu vil gennemgå.
AI Suite
ASUS AI Suite programmet ligner umiddelbart sig selv, men der er lavet lidt om på de komponenter det består af. Fan Expert programmet til styring af blæsere ligner sit gamle jeg, men vælger vi den automatiske overclocking, så dukker EPU-6 programmet op - hvis altså det er installeret ved siden af forstås.
Jeg har rodet lidt med bundkortet, for at få de automatiske strømsparefunktioner i CPU'en til at køre, og skrue ned for hastigheden ved idle. Men den eneste måde jeg har kunnet fremprovokere en Speedstepping funktion, er ved at aktivere EPU-6 og slå den på AUTO. Alle andre settings vil få CPU til at køre på 25-26 gange multiplier, og dermed 3.33-3.46GHz når multiplier er sat til AUTO i BIOS. Der er heller ingen indikation af at systemet skulle kunne skrue ned for individuelle kerner i CPU.
Der har været enkelte indkøringproblemer som eksemplet herover viser. CPU-Z mener at CPU kører fuld skrue, mens AI-Suite siger at der er skruet ned for CPU-frekvensen. Men efter et par opdateringer kører det ganske udmærket.
Asus PC Probe II
Der er det klassiske PC Probe II, som kan se hvor varme de forskellige ting er på bundkortet. Det virker fint som altid, og det eneste man kan notere, er at der er kommet nyt design siden PC Probe I.
ASUS Update
Et program som der er et must når man køber et nyt bundkort. Det gør det rigtig nemt at opdatere BIOS på bundkortet, og specielt på nye bundkort kommer der ofte ny BIOS kort tid efter udgivelse.
Test og overclocking på næste side.