Test: Antec Twelve Hundred

Kabinetter d.  03. maj. 2009, skrevet af Mr. Anderson 18 Kommentarer.  Vist: 10895 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Antec
DK distributør: Transcend

Layout / Design

 

 

I anledning af at vejret er begyndt at vise sig fra sin gode side, har jeg slæbt kabinettet ud i min lille forhave for at tage billederne dér.

Som kender af Nine Hundred, bemærker man en hvis lighed mellem de to kasser. De minder nemlig utrolig meget om hinanden, både farvemæssigt, samt mht. placeringen af informationer på bagsiden. Den eneste reelle forskel må være at æsken her en en smule tungere, og ligeledes en smule højere.
Jeg har valgt at udlade et bundleafsnit, da jeg ikke synes det er værd at bruge tid på. En 5.25'' -> 3.5'' converter og nogle skruer, det er det. No more, no less.

 

 

Hiver man kabinettet op ad kassen, bemærker man i første omgang at det faktisk ikke er ret tungt, trods det meste af kabinettet er udført i metal. Herefter sad jeg og kiggede længe på den sorte kasse, for kabinettet minder rigtig meget om Nine Hundred modellen. Den forskel man lægger mærke til først er højden, ellers er det meget svært lige at sige hvad der ellers er anderledes end ved Nine Hundred. Det kræver i hvert fald at man lige tager et bedre kig, hvilket vi selvfølgelig gør.

 

 

Tager man et kig på fronten, ser man at den ekstra højde har gjort det muligt for Antec at placere en tredje 120mm blæser bag mesh-gitteret, der er bibeholdt fra Nine Hundred. Vi kan også se, at panelet med jackstik, reset/tænd/sluk-knap, USB og eSATA er blevet mere fremmadrettet. Personligt kan jeg bedst li' Nine Hundreds måde at placere frontpanelet på, men det er jo også en smagssag.

Udover nævnte forskelle ved fronten af kabinettet, er der en væsentlig ting, og noget der virkelig trækker op. Knapperne til at regulere frontblæserne er blevet flyttet ud på fronten, så man ikke skal ind og kravle inde i kabinettet for at ændre fanspeed. Desuden er det nu en trinløs regulator, så man kan justere blæseren helt efter eget valg. Disse regulatore er placeret ude til højre på kabinettets front. Jeg synes antec har gjort det godt mht. ragulatorende. Det er meget små, og det gør at de blænder mere ind i kabinettet, for netop at holde stilen, ja, stilren.

 

 

Der skal desværre også deles øretæver ud, mest til ham der sørgede for kabinettets finish. Hvor i alverden er illustrationerne til mikrofon og headset?! En mindre detalje, men alligevel frustrerende. Det skulle i hvert fald nævnes. Åh ja, Tænd/Sluk-knappen er blevet rund i stedet for firkantet, som den var på Nine Hundred. Ikke at det er en dårlig ting selvfølgelig. Jeg tror ikke rigtig det ville klæde kabinettet at have bibeholdt den samme knap som Nine Hundrd havde. Men igen, det er selvfølgelig min mening, og ikke jeres.

 

 

Måden man tager siden af kabinettet sker på samme måde som på Nine Hundred. To thumb-skruer skrues af, og wupti! Antec har valgt at bibeholde holderen til 120mm blæseren i siden. Dog har de denne gang husket at implementere et støvfilter. Men det er efter mine erfaringer, overhovedet ikke nødvendigt med den ekstra blæser, medmindre ens grafikkort bliver MEGET varmt! Plexiglasruden er også udført i samme smukke stil som på Nine Hundred. Denne rude, og den enorme blæser i toppen, er det der kendetegner kabinetterne bedst. Nu har jeg ikke haft kabinettet i brug, og derfor kan jeg ikke lige sige om den følgende påstand også gør sig gældende for dette kabinet.
Jeg har tidligere været ejer af et Nine Hundred kabinet, og det var jeg super glad for. Det blev skiftet ud, fordi pladsen i det, slet ikke kunne gøre det til det jeg havde tænkt mig.
Hvis man, ligesom jeg, var flittig Hardware-nørd, så bliver siden af kabinettet heven af fra tid til anden. Dette sled til sidst så meget på mit Nine Hundred, at siden ikke kunne få ordentlig fat i den nederste del af kabinettet. Dette kunne selvfølgelig løses ved at sætte en thumb-screw på i bunden bagtil.
Jeg bemærkede blot, at der var en hvis lighed mellem dette kabinet, og Nine Hundred mht. siden.
 

 

 

Et skud i fugleperspektiv. Folk der ikke er bekendt med Nine Hundred, får nok et mindre chock af den enorme turbinelignende blæser i toppen. Denne er også bibeholdt fra Nine Hundred. Efter min mening, så er denne udgave af Hundred knap så klodset. Dette er både visuelt samt når man arbejder med det. Selvom kabinettet er større end forgængeren, synes jeg stadig ikke helt at det føles som et rigtigt Tower. Men den er god nok, det er skam et Tower kabinet vi har med at gøre.

 

  

 

Tager vi et kig på bagpartiet, ser det nogenlunde bekendt ud. De to huller til vandkøling er bibeholdt, og endda samme sted. Men i stedet for en enkelt blæser bagtil, så har Twelve Hundred en ekstra 120mm (som om det ikke kunne blive overkill nok :-P). Airflow burde i hvert fald ikke være problemet med dette kabinet. Som en sidste væsentlig og nævneværdig ting, skal det siges, hvis ikke allerede det er spottet, at kabinettet er malet sort bagpå - ligesom resten af kabinettet. Det ser man ikke så tit. Godt gået Antec.

Jeg ville nok gå efter et andet kabinet hvis det er tiltænkt at der skal det helt store vandkølingsgrej i det. Der er nemlig ikke gjort plads til en 3x120mm radiator. Det eneste sted du kan sætte en radiator, er bagtil. Her kan sidde en 2x120mm radiator, og det er så det. Til et mindre vandkølingssystem er kabinettet uden tvivl helt fint. Men hvis man ønsker sig et mere moderat vandkølingssæt, så findes der også mindre kabinetter der kan gøre det lige så godt.

Min del-konklusion er derfor som følgende:
Kabinettet kan bruges til vandkøling, men den idéelle køleløsning er og bliver luft, da dette kabinet har et utrolig godt airflow, hvilket er knap så vigtigt når man bruger vandkøling.

 

  

 

Inde i selve kabinettet er der også gjort lidt ud af den. Indersiden har nemlig også fået en tur med den sorte dyse. Det kunne mange producenter godt lære noget af. Desværre skal man stadig ind og rode med switche til disse blæsere, da der ikke er blevet lavet regulatorer til dem. Her får man også et ordentligt syn på hvad det er for et monster af en blæser der sidder inden i kabinettet.
Heldigvis kan du bare have hele pivtøjet på low-rpm, da den enorme blæser i toppen tager en hel del af varmen ud af kabinettet.

 

 

 

Som på tidligere model, skal PSU'en også sidde i bunden i dette kabinet. Rigtig fedt at Antec har valgt at putte gummifødder på indersiden af kabinettet, der hvor PSU'en skal være. Så mindskes vibrationerne i hvert fald en smule. Dog kunne jeg også forestille mig, at det er for at give muligheden til dem der gerne vil have blæseren ned mod bunden, i stedet for modsat. Hvad der så er smartest, er op til den enkelte at bedømme. Jeg ville selv vende blæseren i PSU'en opad, da PSU'er, hvis blæser støjer bare en lille smule, har en tendens til at støje endnu mere, hvis de skal have luft forbi snævre passager/ huller/ sprækker.

 

  

 

Hvis man er bange for at ens harddisk(e) skal dø af varme, så er dette kabinet lige sagen. 1 stk. 120mm blæser ud for 3 af 5.25'' drevpladserne. Dog er de 9 af de 12 5.25" pladser optaget til harddiske. Ved at løsne alle thumb-skruerne på kabinettet kan man hive en 3 x 3.5'' ramme ud af et at hullerne i kabinettet. her kan placeres 3 stk. harddiske, som bliver aktivt kølet af den tætsiddende frontblæser. En lidt besværlig proces hver gang man skal have disken(e) ud af kabinettet igen. Det synes jeg godt de kunne have forbedret noget mere. Hvorfor er der aldrig nogen der har tænkt på at lave thumb-screws til harddiske? det ville da være skide smart.

 

Støjtest

Jeg tænkte først på at lave en video, men det tror jeg ikke i ville få ret meget ud af. Derfor nøjes jeg med at fortælle hvordan jeg selv synes kabinettet lyder.

Jeg synes kabinettet er forholdsvist stille. Især når man tænker på alle de blæsere det er udstyret med.
På low kan det høres, men lavt og behageligt, med en let susen.
Medium er noget mere støjende, men ikke noget der er irriterende på nogen måde; blæserne kan høres, samt en noget mere højlydt susen.
På fuld skrue larmer det lidt. Ikke noget der er uudholdeligt, men ikke rart at være i samme rum med alt for længe. Blæserne kan nemt høres og en noget voldsom susen kan også høres.

Jeg anbefaler at man bare har alle blæserne på laveste antal rpm. Der er så meget airflow i det her kabinet at man sagtens kan få eskorteret en masse luft uden larm. Ahh!

På næste side kigger vi på konklusionen, og samler op på hvad vi har fundet ud af.

 

Sdammads
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2009 08:32:32
Svar/Indlæg:
1037/59
#0
Flot arbejde... Havde ellers tænkt mig at lave et review, når jeg får mit Antec Twelve Hunderd. 😀
Det review du har lavet, giver jo bare endnu mere grund til at købe et Antec Twelve Hunderd. 🙂


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 08:53:37
Svar/Indlæg:
3011/103
Hvad med nogle billeder med hardware monteret, og har du overhovedet haft hardware monteret?


Brian
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 09:21:19
Svar/Indlæg:
850/212
ja det er et super kabinet. det køler ritig godt, og jeg er super glad for mit


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 09:24:32
Svar/Indlæg:
8762/174
Fin test 🙂

Men jeg må så sige jeg ikke er så vild med det kabinet det siger mig ikke rigtig noget med det pop lys.

Det gør ikke ligefrem computeren hurtigere 😛


Gilbert
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 09:53:36
Svar/Indlæg:
4089/252
Har selv et Nine Hundred og elsker bare designet... Når man lige skifter de medfølgende blæsere ud med nogle stille Scythe S-Flex 800 så har du både airflow og et rimeligt stille system. Blæserne er lige hurtige nok til at give godt airflow, men stille nok til at den ikke trækker super meget støv ind.

Og så slipper man får dioderne i de medfølgende blæsere.. Mit er helt sort nu, men desværre kostede blæserne mere end kabinettet :)


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 10:23:43
Svar/Indlæg:
2958/84
Den får topkarakten 5 i ydelsen, for mig at se, ser det ud til at være et skøn om den køler godt og at dette ikke er testet, hvis dette er korekt bør ydelsen være N/A, uanset om at man har sammenlignings grundlag fra 900.


Gilbert
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 11:59:43
Svar/Indlæg:
4089/252
For at lave en "test", er man sgu nød til at "teste". Det er lidt magert at bruge erfaringer fra en anden model. Der kune være ting ved monteringen eller ting som kan være bedre. Ydelsen skal testes før den kan få en bedømmelse.

Tænk hvis de i topgear ikke gad prøve en Audi A8 og gav den top karakter for køreævner, på baggrund af hvad de oplevede ved test af en A6 :)


Sphinx101
 
Nørd
Tilføjet:
04-05-2009 12:23:35
Svar/Indlæg:
1/0
Hor lige at komme med en lille indskydelse, så kan man godt have et ordenligt vandkølings system i det kabinet.

Det er produceret en Speciel køler som passer op under den store 200mm blæser, ved hjælp af kun 2 skruer.

Sådan en køler har jeg sidende i mit kabinet.
Jeg har ikke kunne finde den nogle steder på det danske marked, så har måtte bestille den fra ( england ) mener jeg det var.



Erik
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 13:46:56
Svar/Indlæg:
250/2
Okay, måske har jeg været uheldig, men! 😕

Jeg har bygget et par Systemer i dette velmente koncept og jeg må tilstå der er lidt at være skeptisk overfor, kan de blæsere der leveres med, skiftes til samme slags, skulle der opstå problemer ? Såsom at 3 trins reguleringen ikke fungerer, der ikke er ensartet farve på blæserne, en enkelt eller to er mere lilla, eller lysere end de andre og sidst men ikke mindst, kunne jo holde helt op med at rotere! De blå dioder i øverste Blæser kan slukkes, det er der nogle der ikke har fattet ideen med, nå, det er da kun til man får sådan et swirp i øjet af den der sidder bagerst, skulle man en aftenstund, kun have sit System kørende og alt er mørkt, Yeehaaa!! De andre sidder bag filtre og det tager en hel del af "flash" effekten.

De plastikrør der gør det lettere at skrue Harddiskene fast, første gang, falder let ud og er så ikke lige så let at bruge næste gang, hvis man skifter en HDD.

Jeg synes også at der mangler en FireWire tilslutning på fronten, nu hvor vi er igang :'-(

Finish er ypperste kvalli, de let udtagelige filtre på de 3 HDD Bays, er lette at vaske og det er nødvendigt, indeni er der så kun meget mindre grund til at hente støvsugeren. Plads til 9 stk HDD er da ganske fint, husk lige kraftig PSU ved den kombination, givet der sidder en OC'et CPU og kraftigt Grafikkort i samtidig.

Ved godt flow, kan man sige den er til at leve med, mig selv er meget kritisk, vil helt ned på Intel Bærbar plan, dette kan godt lade sig gøre, endda til billigere penge.

Mere Flow, mindre støj og tilslutninger som bare f..... fåes i Cooler Master HAF 932 ❤

Når det er sagt, så er det jo til sidst smagssag og det er jo noget helt andet, de to Kabinetter er på podiet i mit GrandPrix, men en tredje ville koste på den fæle side af 2000kr, så et tusinde gode grunde til at vælge 1200 eller HAF 932.

http://www.techpowerup.com/rev... 🤣


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 14:22:19
Svar/Indlæg:
3011/103
#8
Velkommen til, og god indskydelse. Jeg har godt se radiatoren på Antec's hjemmeside. Desværre har de lavet den i aluminium, så man skal lige tage sine forholdsregler, men det er stadig et godt initiativ fra deres side.


finger
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 15:01:55
Svar/Indlæg:
571/106
Du har da vist ikke fået klippet græs på den plæne inden vinteren startede. Se nu at få gjort det i år!


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 15:59:16
Svar/Indlæg:
20170/383

Enig med flere her..

Hvordan kan man lave en test af et kabinet, uden at montere hardware i det ??
Et kabinets primære opgave må da netop siges at være dette.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
04-05-2009 16:05:09
Svar/Indlæg:
2127/11
Fin gennemgang af et givetvist lækkert kabinet, som dog ikke er min kop the. Jeg er til mindre flashy og mere stille kabinetter.

Men at kalde det en test, holder imo ikke. Ydelseskarakterren stemmer godt nok fint overens med de generelle anmeldelser af kabinettet, men er ikke afprøvet, og burde derfor have været n/a med udtrykt forventning om et 5-tal.


Mr.
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 16:17:10
Svar/Indlæg:
4107/224
Kabinettet burde være testet med hardware i, det er jeg enig i. Men jeg havde bare ikke noget til rådighed. Og at skulle til at skille mit eget system ad ville tage en mindre krig.

5-tallet er givet, fordi kabinettet faktisk formår at give et rigtig godt airflow Selvom jeg ikke har haft noget hardware i, er det ikke særlig svært at regne ud, at kabinettet er super til at køle. Samtidig støjer det ikke ret meget kontra airflow, hvilket i mine øjne, læner sig op ad en topkarakter.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-05-2009 17:32:14
Svar/Indlæg:
3011/103
#14
Hvis du ikke har noget hardware at teste med kabinettet burde du efter min mening ikke have testet det. Ked af at sige det, men Steen burde jo have fundet en anden til det så, eller også burde I have meddelt Antec/LEWIS PR, at I ikke havde mulighed for at teste lige pt.

"Testen" er jo egentlig ligegyldig, når kabinettet som sådan ikke blevet testet. Jeg synes I burde hive anmeldelsen tilbage og poste den igen, når I kan teste med hardware. Du må jo nok beholde kabinettet, så der er tid nok.


GeNiTaliA
 
Overclocker
Tilføjet:
05-05-2009 01:33:46
Svar/Indlæg:
382/48
Kan kun sige at jeg har dette kabinet (kan også ses i min profil) og kan hilse at sige at airflowet i dette er TOP$ :p Så 5tallet er i mine øjne overhovedet ikke fejlplaceret, selvom at som resten siger at en test ville nok være på sin plads 🙂 Men det køler altså godt, ingen skjulte sanheder der ;>


bornholm
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-05-2009 08:00:09
Svar/Indlæg:
2958/84
#14 hvordan kan du sige at det ikke larmer, der har jo heller ikke været et kørende system i det med snurende HDD'er mm. 😕

Men ok, shit hapens og lad os så se at komme videre, det er ikke lige det kapi jeg suntes er opbygget særligt inteligent, syntes heller ikke at det er så stilrent som Cooler Master ATCS 840, selv om at dette kapi liger i en lidt dyrer prisklasse, men de 2-500,- kr. det ligger og svinger med er givet så meget bedre ud, jeg mener man får dubelt så meget kvalitet og mange muligheder for vandkøling både med 2*120 radiatore og/eller 3*120 radiatore.


#18
cmh
 
Enthusiast
Tilføjet:
16-11-2009 21:23:30
Svar/Indlæg:
1/0
er enig med de fleste her, man tester et kabinet med indehold.
men vil også lige sige at i alle de reviews jeg har læst om dette kabinet er der ingen der har skrevet noget om hvor god køling der er, kun at det er godt

og jeg vil også lige påpeje at jeg ikke syn's bundle/tilbehør har fået en fair karakter
der sidder støvfiltre ved alle tre køler på forsiden og en på siden, plus at der medfølger en ting så man kan sætte endnu en køler til inde i kabinettet, bag harddiskene, så den kan kæle enten CPU, Grafikkort eller PSU

de ting er i mine øjne med under "bundle/tilbehør"

bortset fra det var det et godt review 🙂