Design
Selve produktet består af to bokse, der sættes til henholdsvis computer og skærm. Både USB-senderen og modtagerboksen er lavet i samme grå plastik, med samme "knæk" over midten. Og begge har de IOGears logo og et Wireless-USB logo.
USB-senderen til computeren, er på størrelse med en stor USB-nøgle, hvilket er en ganske acceptabel størrelse. Designmæssigt er det eneste der bryder det grå er de to logoer, og et par lysdioder. På USB-modtageren er der ganske enkelt en lysdiode der signalerer, om der er oprattet forbindelse og om senderen får strøm. I enden er der et lille gulfarvet stike, hvor en af de medfølgende antenner skrues på.
Boksen der sluttes til skærmen, er en del større end USB-senderen, men den er også lavet til at være stationær så at sige. I den ene ende finder vi et VGA-stik, hvor skærmen tilsluttes. I den anden ende er der som på senderen montering af antenne.
Ud over lidt flere lysdioder, har modtageren diverse stik og knappe på siden. Da boksen ikke som USB-senderen kan tage strøm fra en USB-port, skal der tilsluttes strøm. Adaptoren er dog ganske lille og handy, og fylder ikke det store.