BD390 Network Blu-ray afspiller
Til et ordentlig LED tv hører selvfølgelig en ordentlig blu-ray afspiller. LG foreslår BD390:
Udover fuld 1080p opløsning og opskalering, 7.1 Dolby Digital Plus og TrueHD, så har afspilleren også integreret 802.11n wifi og LAN, så man eksempelvis kan streame Youtube direkte til dit tv (fordi youtube-opløsningen jo er formidabel) eller fra andre streaming kilder på internettet. Afspilleren har 1GB intern hukommelse til den slags. Alternativt kan man også bare smide en USB-harddisk til afspilleren, da den også tager sig af DivX, AVHCD og andre MPEG4 formater.
LG X120
Denne lille efteraber fra LG, var også udstillet i Stockholm, selvom det nu er et par måneder siden, den var annonceret. Den fås i to smarte farver:
Denne ultra portable bærbar på lidt over 1 kg, har udover det vanlige wifi interface også 3G HDSPA (Turbo 3G), så caféfolket ikke går glip af deres twitters. Og de kan sidde der længe, da X120 ifølge LG holder 7 timer, hvis man vælger det batteri med 6 celler. Desuden kan caféfolket starte med at bruge bærbaren, så snart de har sat sig ved voyeur-facadevinduet, da bærbaren har et 'smart-on' linuxbaseret styrersystem, så man hurtigt kan komme igang med at surfe eller lytte til musik. X120 bruger en 1.6 GHz Atom processor.