LH9500
Et af produkterne, som skal være med til at løfte LG, er dette nye, superslim 55" LCD TV fra LG, kaldet LH9500:
LH9500 er baggrundsbelyst med ekstra mange LED dioder (over 3500) og i modsætning til mange af de billigere, og eksempelvis Samsungs, LED TV, er panelet baggrundsbelyst, hvor dioderne er direkte bag panelet (direct LED), i stedet for i kanten. Det giver langt bedre muligheder for styring af lysstyrke og giver dermed et formiddabelt kontrastforhold og eminent sortniveau, som undertegnede kan bevidne. Dertil kommer, at skærmen er super slim med sin tykkelse på 2,9 cm.
En anden 'lille' detalje ved skærmen er, at den er trådløs! 1080p materiale sendes trådløst OG lossless (ifølge Örnstig) på 60 GHz båndet (Læs mere her), så det ikke støjer i 2.4 eller 5 GHz båndene. TV'et modtager sine signaler trådløst fra denne boks, som bare skal være inden for 20 m.
"Look, mum! No hands!". Desværre er der ingen kommerciel version af trådløs strøm.
Den officielle pris på dette fladskærmsvidunder er ikke tilgængelig, men jeg fik dog lokket en prisidé ud af LG folkene: ca. 25.000 kr. skal man slippe. Produktionen begynder meget snart, og man vil kunne købe de første modeller i slutningen af august.