Test: Asus Xonar HDAV 1.3

Teori

Inden for lyd er begrebet ”god lyd” et meget omdiskuteret begreb. Flere læsere vil nikke genkendende til, at et Logitech Z-5500 surroundsystem leverer god lyd, imens andre læsere vil påstå, at man skal ofre mindst det 10-dobbelte beløb for at opnå ”god lyd”. Og ofrer man mange tusinde kroner på et Hi-Fi anlæg eller et hjemmebiograf system, så går der naturligvis en god del til afspilleren (CD/DVD/BD), da der jo er stor forskel på, hvor ”god lyd” en sådan får ud af mediet. Det store spørgsmål er så, hvor HTPC'en ligger i forhold til den jungle af afspillere, der kan fås i alle prisklasser.

Inden spørgsmålet besvares, må vi først se lidt nærmere på, hvad der sket med lyden i HTPC'en. Lyden kan basalt set overføres på to måder: Analogt eller digitalt. Den mest almindelige overførsel er den analoge, der typisk foregår igennem et 3.5 mm jackstik. Den analoge lyd kan betragtes som den helt "nøgne" lyd, der passerer igennem kablerne. Dette bevirker, at der er mulighed for at ændre i signalet. Du kan fx justere det på en equalizer, eller Windows kan ved en resampling addere de små windows lyde - fx når du klikker på en mappe. Dette er for i computerverdenen generelt smart: De små lydeffekter i Windows øger brugervenligheden, der er lækkert at kunne skrue op og ned for lyden, og det kan også være fordelagtigt at booste de lavere frekvenser, hvis man har et par billigere computerhøjttalere. Imidlertid er den analoge overførsel ikke den optimale løsning, hvis man ønsker at det signal, der når frem til recieveren (eller forstærkeren/de aktive computerhøjttalere), skal være som det oprindelige. Hele vejen fra det sekund lydsporet konverteres fra den digitale oprindelse til det analoge signal, vil signalet farves af de forskellige komponenter - hvad enten der skyldes resampling, støj eller forvrængning.

LYDSPOR (Digital) -> DAC -> LYDSPOR (Analog) -> Resampling -> Kabler -> RECIEVER

I HTPC'en ser lydsporets vej oftest  ud som figuren ovenfor. Det oprindelig digitale (og dermed ”perfekte”) lydspor læses fra ”mediet” (CD/DVD/BD/HD), men inden det outputtes, skal det en tur igennem computerens interne DAC (Digital til Analog Konverter). Som navnet antyder, konverterer DACen det digitale signal til et analogt signal, der herefter outputtes. Herefter resamples signalet i Windows, inden der gennem kabler sendes videre til recieveren. Denne lange vej skaber mulighed for en væsentlig farvning og forringelse af lyden. For det første er de DACs, der sidder i de fleste PCer ikke ret gode, og for det andet kan resamplingen være problematisk, alt efter hvilken softwareløsning man benytter. Yderligere har kablerne en indvirkning. Det kan med andre ord blive til en helt videnskab at få lavet en opsætning, der tager højde for alle disse faktorer og løser "de analoge problemer" tilfredsstillende. Og det er her det digitale signal kommer ind i billedet - for hvorfor ikke barespringe over problemerne?

LYDSPOR (Digital) -> RECIEVER

I stedet for at konvertere det digitale signal, har man nemlig mulighed for at sende det ”perfekte” digitale signal direkte til receiveren. Man undgår således alle mellemleddene. Det skal siges, at dette ikke af alle betragtes som den optimale løsning, fordi nogle mener, at man med det korrekte afspilningsudstyr opnår en farning af lyden, der gavner lyden. Denne er naturligvis en subjektiv vurderingssag, og jeg må derfor bekende, at jeg foretrækker den digitale vej. Jeg er af den opfattelse, at jo længere signalet kan bevares digitalt; originalt; perfekt des bedre. I forbindelse med overførslen af det digitale signal opstår imidlertid en række "mindre" nye problemer. Som regel komprimerer man det digitale signal. Det skal imidlertid understreges, at der i komprimeringen IKKE sker en downsampling af lyden. Komprimeringen kan sammenlignes med, når du laver en .zip-fil. Når filen igen er pakket ud har du PRÆCIS de data du startede med. Men ligesom der ud over .zip formatet til computer også findes .rar, findes der også en række forskellige formater til komprimering af digital lyd. Jeg opdeler dem her i lossy (formater, hvor det digitale lydspor er komprimeret i forhold til den originale optagelse) og lossless (formater, hvor det digitale lydspor er behold ukomprimeret i forhold til den originale optagelse).

Lossy

Dolby Digital (AC-3)* og DTS*
 

Lossless

Dolby TrueHD* og DTS-HD Master Audio*

* Der findes flere udbygninger/variationer af standarden, som jeg har valgt ikke at medtage af hensyn til teoriafsnittets længde, overskuelighed og fokus.

Til disse formater kommer yderligere LPCM (Linear Pulse Code Modulation), der er en direkte digitalisering af den analoge lyd men uden en egentlig komprimering. Hvis en kvalitet svarende til Dolby TrueHD eller DTS-HD Master Audio skulle indkodes i LPCM, ville det kræve en bitrate på:

192 KHz  x  24 bit/sample  x  8 kanaler = 36,9 Mbit/s

En ret heftig bitrate, som Dolby og DTS får ned på omkring 20 Mbit/s.

Når det digitale signal så skal sendes fra computeren til recieveren er den mest almindelige løsning et TOSLINK- (lysleder) eller et COAX-kabel. En  løsning, der fungerede perfekt, da DVDen var top of the line – men nu har Blu-ray filmene ramt markedet. Hvor DVDerne indeholdt de lossy formater, indeholder Blu-ray filmene i de fleste tilfælde de lossless formater. Og de kan ikke overføres igennem de fornævnte kabler. Dermed står HTPC-folket med et nyt problem, der virkede uløseligt, lige indtil Asus annoncerede Asus Xonar HDAV 1.3.

Kortet udmærker sig nemlig ved at benytte sig af HDMI-kablet til lydoverførsel. Men hvor de bundkort og grafikkort, der også kan overføre lyd igennem HDMI, kun kan overføre lossy formater samt LPCM, kan Asus Xonar HDAV 1.3 overføre de nye lossless formater fra Blu-ray skiverne. I ”fagsprog” kaldes dette fænomen forbitstreaming . Med andre ord tilbyder kortet altså en unik revolutionerende løsning på et meget væsentligt problem. Asus har altså virkelig slået hovedet på sømmet – i hvert fald i teorien.