Introduktion
Der er sket meget siden vi sad klistret til TVet med briller i blå og rød farve, og forsøgte at få et glimt af denne nye 3D oplevelse, som mildest talt overhovedet ikke virkede. I dag er teknologien så langt fremme, at dette billede frembringes elektronisk, ved hjælp af et specielt signal. Så det skal blive spændende, at se hvordan nVIDIAs bud på 3D klarer sig, når vi smider det under lup, og smider de mest populære spiltitler på computeren.
nVIDIA er bedst kendt som grafikkorts kongen, der siden starten i 1993 er vokset stødt til over 5.000 ansatte på verdensplan. nVIDIA kom frem ved at udvikle en lille ting der kaldes GPU, og har siden produceret nogle af verdens bedste grafikkort. De har base i Santa Clara, Californien, og har kontorer i 10 andre lande. Den skarpe konkurrence med AMD/ATI har gjort, at nVIDIA hele tiden skal være på forkant med de nyeste teknologier, og når det gælder om at tage markedsandele på grafikkort markedet, er der ikke tid til at sove i timen.
Lad os først kigge lidt på denne nye 3D teknologi.