Layout / Design
Brillerne
Brillerne er lavet i hård plastik, men det var vel også hvad der kunne forventes. Stængerne er rimeligt tykke, og virker meget robuste. De er tykkere end normale briller, så det kræver en smule tilvænning, at få dem til at sidde behageligt. Her skal det dog siges, at jeg synes nVIDIA godt kunne gøre lidt mere, for at tilpasse brillerne til folks hoveder. Eventuelt lave dem i blød gummi i den bagerste del af stængerne, sådan at de automatisk tilpasser sig folks hovedform, i stil med det Rayban laver. Det er lidt irriterende for ørerne, at have brillerne på i længere tid af gangen.
På venstre brillestang sidder en lille on/off indikator. Denne fungerer også som batteri indikator, idet den blinker rødt, hvis brillerne er ved at løbe tør. Lige foran denne, helt ude ved selve glasset, sidder en lille infrarød indikator, som sender og modtaget signal fra boksen.
På undersiden sidder et lille mini USB stik, som bruges til at lade brillerne op med. Til dette bruges en af de kabler, som var med i bundlen. den smides så bare i en hvilken som helst USB indgang på computeren.
Foran på boksen sidder en lille on/off knap, så man hurtigt kan tænde og slukke for brillerne.
På bagsiden af boksen er der også en mini USB indgang. Denne tilsluttes også et USB stik i computeren. Her sidder også et lille hjul, som giver dig mulighed for at indstille dybden i billedet, så det passer perfekt til dit øje.
De ekstra næsestøtter gør, at brillerne er meget fleksible overfor hvordan ens næse er bygget op. Det fungerer egentlig fint nok, men så undrer man sig igen over, at der ikke er gjort mere ud af støtten ved ørerne.
Med til brillerne for man også et brille etui i stof, med et fint lille nVIDIA logo på, samt en pudseklud i nVIDIAs grønne farve. Pudsekluden er faktisk af god kvalitet, og med etuiet, kan man rimelig let medbringe billederne til diverse LAN parties.
Her til sidst får I lige et billede af vores egen "The Boss", der her i bedste adventure stil og iført kaffekop, illustrerer hvordan brillerne ser ud.
Lad os smide nogle spiltitler på maskinen, og se hvordan brillerne begår sig.