Test: Sonos Multi Room Music System

Lyd d.  02. december. 2009, skrevet af jmose 9 Kommentarer.  Vist: 13790 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: hifiklubben
DK distributør: hifiklubben

Test

 

Så er vi nået til den sjove del. Nemlig den del hvor vi skulle se hvad alt den hype gik ud på. I testen har vi sat Sonos Multi Room Music System til netværk og samtidig koblet den på en computer med musik på. Vi har ligeledes også foretaget en lyttetest direkte på Zoneplayer 120. Den er simpelthen foregået ved at smide et par Dali 8008 på højtaler udgangene. Men da Zoneplayer 90 også  kan tilsluttes en ekstern forstærker, har vi også lyttet på den måde. Vi kan af gode grunde ikke gengive hvordan sættet lyder, idet det ikke ville yde retfærdighed til sættet. Men Sonos er også sådan et slags produkt som skal opleves, førend at man virkelig forstår mulighederne.

Vi har brugt følgende hardware i testen:

Computer:

  • Gigabyte GA-EG45M-UD2H
  • Intel E6850 CPU
  • 2*2GB Pc-8500 Corsair
  • Samsung F1 250GB S-ATA
  • Asus 9500GT PCI-E

 

Anlæg:

  • NAD T-753 Surround Receiver
  • Dali Blue Line 8008 Front
  • Dali Blue Line C1000 Center
  • Dali Concept 1 baghøjtaler

 

 

Vi starter med at smide den medfølgende skive i computeren, som manualen foreskriver. Og efter en obligatorisk installation, som forløb smertefrit er vi nu klar til at lege med herlighederne. Først skal vi dog lige etablere forbindelse imellem enhederne. Dette hjælper Sonos Setup Wizard dig med.

 

 

 

Det forgår trinvis ved hjælp af en vejledning på skærmen.

 



Nu har vi så koblet enhederne sammen. Og setup spørger nu hvad vi vil kalde den indkoblede enhed. Vi vælger at køre med det navn som installationen selv foreslår, men det står selfølgelig en frit for at kalde dem andre navne.

 

 

Nu bliver vi så præsenteret for hovedvinduet i programmet der følger med. Her kan vi udføre simple betjeninger. Der er her vi kan sætte vores musik bibliotek op, lave en playliste eller tilføje en radio station. Og hvad er det så lige at der gør det hele så fantastisk tænker du sikkert? Ja, for det første er der jo de 25.000 preloaded radiostationer, her i blandt mange danske. Dernæst er der muligheden for at afspille radio og musik samtidig - i hver sit rum! Man kan simpelthen vælge at høre en radiostation på værelset, en jazzplade i soveværelset eller noget helt 3 i et 3 rum. Man kan også linke dem sammen, så jazzen for eksempel kan høres i 2 rum eller alle sammen. Og alt sammen styres fra den lille håndholdte remoten med touch.

 

Sonos har lavet et lille klip der viser hvordan det hele hænger sammen. Vi skal gøre opmærksom på at der tales på engelsk:

 



Og vi skal hilse og sige at det er så nemt som det ser ud! Bare sætte enhederne sammen og spil hvad du vil, hvor du vil. Det er  flexibelt og en dynamisk måde at lytte til sin musik på. Undertegnede har i hvertfald ikke samme elskelige forhold til sit store NAD anlæg mere, efter mødet med Sonos og Sonos tilgang til musik! Der er dog en en feature som Sonos ikke nævner i videoen, nemlig muligheden for at bruge Zoneplayeren som "forlænger" til dit netværk. Lad os nu sige at du gerne vil tilslutte en printer i et andet rum, men du at en eller anden årsag ikke har et netkabel i rummet. Hvad gør du så? Nemt. Smid printeren på Zoneplayeren som derved fungerer som switch. Enheder der tilsluttes Zoneplayeren vil få en IP-adresse tildelt fra routeren via DHCP. På samme måde kan du også hive internet til fx. en computer.

 

Lyttetest:

Og nu vi lige snakker om lyttetest. Eftersom at Zoneplayer 120 jo er aktivt forstærket, var det nærliggende at se hvad den nu kunne. Så på med kablerne og frem med musikken.  På Zoneplayeren er der hørt både hård rock, jazz og pop - og resultatet er lidt svingende. Ved den hårde musik hvor bassen for alvor skal trækker i forstærkeren kan man godt høre at Zoneplayer 120 mister lidt af pusten, hvorimod at i den bløde ende er musikken langt mere flydende.

 

 

Selfølgelig kunne vi heller ikke dy os for at se om påstanden med at finde radiostationer direkte i remoten også var sand. Og som det kan ses var det ikke et problem at hverken finde eller spille radio. Lyden var ikke helt på højde med eksempelvis en god receiver sat til et godt signal. Men uden at være de store lyd nørder lød det rigtigt godt til husbehov.

Ved omvendt opstilling. Altså med Zoneplayer 90 sat til en forstærker/højtaler og med Zoneplayer 120 som den der sender signalet, er lyden rigtig god. På lang afstand lykkedes det ikke at opnå hverken forvrængning eller støj i signalet imellem de to. Og den viste metode med at skrue op og ned for volumen virker også helt efter hensigten.

 

Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2009 13:40:18
Svar/Indlæg:
1317/46
Dette ville bestemt være en god julegave, men som du skriver så er det ikke gratis og dertil komme udgiften til en iPhone, men den kan forhåbentligt substituereres med en HTC.

Du har som sagt testet den medfølgende aktive forstærker, men det fremgår ikke af testen om du har testet med dine 8008 eller baghøjttalerne, for man kunne vel forestille sig at den aktive forstærker er fint til køkkenet, mens man benytter tungere udstyr til stuen.


Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2009 16:54:42
Svar/Indlæg:
97/21
Den viste Bundle er inkl. Sonos' egen remote, så det er jo ikke nødvendigt med en iPod Touch/iPhone ved siden af.

Udemærket gennemgang for folk der ikke kender systemet. For folk som kender det, skærer det lidt i øjnene at det på artiklen virker som om det er en helt ny opfindelse. Sonos systemet har eksisteret i mange år nu.


Havde jeg råd til det eller et større behov (så jeg "blev nødt til" at tage mig råd), så havde jeg helt sikkert haft Sonos stående herhjemme. Det er gennemført lækkert og en fantastisk måde at få adgang til sin musik på.


xcanner
 
Overclocker
Tilføjet:
03-12-2009 02:24:49
Svar/Indlæg:
45/2
Ville nok overveje systemet, hvis jeg boede i et meget stort hus. Min 3 værelses lejlighed på 110 m2 er bare ikke stor nok til at høre musik flere steder på samme tid. Pt. klarer min Marantz AV receiver og min HTPC musik afspilning glimrende.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af xcanner d. 03-12-2009 02:25:01.


the15reasons
 
Enthusiast
Tilføjet:
03-12-2009 14:24:53
Svar/Indlæg:
10/0
Som du er inde på er det en fin artikel for folk (som jeg) der ikke kendte til produktet i forvejen. Den har bestemt vakt min nysgerrighed og jeg vil nu søge mere/uddybende artikler om Sonos. Nogen der er stødt på gode Sonos artikler?



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af the15reasons d. 03-12-2009 14:25:41.


Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 00:43:53
Svar/Indlæg:
97/21
@The15reasons: Kig på deres hjemmeside sonos.com. der har de nogle videoer og gennemgange af systemet. Du får ikke meget mere ud af at læse om det.
Det skal prøves, før man virkeligt forstår hvor fedt det er. Hifi-klubben har de fleste steder et system stående som kan testes. Så hvis du har sådan en i nærheden, så gå ned og prøv det selv.


Jazzy2tm
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 11:55:25
Svar/Indlæg:
77/21
Jeg køber det den dag de begynder at understøtte Spotify :)
Pt. understøtter det kun Rhaspody - Så det burde være en mulighed :)


Micker
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 12:16:57
Svar/Indlæg:
1012/98
Dali 8008 er alt for store højttaler til ZP120. Med en mindre højttaler skal ZP120'ern nok spille fint, men der er ikke nok power til at trække så stor en højttaler. Mht. ZP90'er syntes jeg ikke jeg kunne se hvordan du havde forbundet det til din NAD. Den optiske udgang er klart at fortrække. Hvis du ikke har en digital indgang på dit anlæg kan det anbefales at få en seperat DAC (Digital-analog converter) på for at gå uden om Sonos egen hvis du vil have spitzenklasse kvalitet, Men så for du altså også super lyd, især hvis du afspiller ukomprimeret lyd (f.eks FLAC). Jeg har selv haft SONOS i et års tid og er super glad for det, det er vanvittigt simpelt og spiller fantastisk. Der er også funktioner som f.eks. alarm så du kan bestemme hvornår Sonos automatisk skal tænde og slukke og hvilket musik det skal spille. Jeg bruger Sonos som vækkeur, og har lavet en specifik playliste den skal spille om morgenen, genialt!


Empty
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 16:32:14
Svar/Indlæg:
91/26
Jeg har haft Sonos et godt stykke tid nu og vil for alt i verden ikke undvære det igen, som Micker skriver er det genialt.

Alle mine cd'er er nu rippet losless til min mediaserver, så nu er det slut med at rode rundt efter lige det nummer jeg vil høre.

Jeg kan ikke forstå opfordringen til at lave en zoneplayer der kan tage billede med, hvis du har en media server og et tv, blueray eller dvd der understøtter dlna, tjaae så har du styr på det med billedet, virker forrygende hos mig....

ZP120 har rigeligt med kræfter, jeg har et sæt Dali 700 koblet til den oppe i mit soveværelse, de spiller fuldstændig ubesværet. Men jeg tvivler stærkt på at den ville få mine Nautilus 803 til at give ret meget punch fra sig, men det er jo heller ikke det den er designet til, smid en rigtig god væghøjtaler på den og den spiller som en drøm.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Empty d. 04-12-2009 16:33:19.


tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2009 20:16:17
Svar/Indlæg:
197/63
Sonos-systemet er uden tvivl et fremragende system, men "fleksibelt" er måske i højere grad et ord jeg vil bruge om Squeezebox fra Logitech, hvor det netop er muligt at konfigurere og modificere/udvide serveren efter behov - evt. med plugins. Sonos har ikke samme afhængighed af en server (der ligger noget indbygget software i boksene som sørger for indeksering, navigation etc) og kommer desuden med sit eget trådløse netværk - det betyder at systemet i høj grad er plug'n'play og gør desuden systemet mere immunt overfor disse potentielt ganske store fejlkilder, men det er samtidig også dét som gør at systemet med Squeezeboxe ER mere fleksibelt og i højere grad kan sættes op efter behov.