Test: Sonos Multi Room Music System

Lyd d.  02. december. 2009, skrevet af jmose 9 Kommentarer.  Vist: 13788 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: hifiklubben
DK distributør: hifiklubben

Layout / Design

 

 

Designet på bundlen er nærmest fremtidsagtigt. Det ligner en kombination imellem noget Iphone, Ipod og Apple. Farvevalget er hvid i kombination med en lys afdæmpet grå.  Bundlen er desuden præget af et minimum af betjeningsknapper. What you see is what you get.

 

      

 

 Den medfølgende Sonos Remote holder stilen med et minimum af betjeningsknapper. Det gør den selvsagt fordi at den har en touch skærm. Den føles en anelse stor når den ligger i hånden - men nu er den heller ikke som en enhed man skal rende rundt med hele tiden. Den medfølgende lader supplerer nemlig remoten perfekt, og sættet kan derfor sagtens stå fremme og derved give let adgang til musiksamlingen. Sonos lover batteritider på imellem 2-5 dage afhængig af indstillinger - og det ser ud til at passe meget godt. Efter godt 1½ dags intens brug nærmest uafbrudt synes batteriet at blive lidt fladt. Opløsningen på 640x480 passer den 3.5" store skærm godt og i det hele taget er det nemt at finde rundt i menuen på remoten.  

 

   

 

 Sonos Zoneplayer 90 er den enhed man kan placere i hvilket rum man ønsker. Den har sådan set kun 3 funktioner som kan opnås fra knapperne. Øverst ses en mute knap og derunder volumen OP/NED. De funktioner giver sig selv. Den 3 funktion opnås når man skal forbinde Zoneplayeren til hovedenheden. Her skal man holde MUTE og VOLUMEN OP inde samtidig, og derved forbinder Zoneplayeren sig selv til resten af systemet. Bagpå ses Zoneplayerens tilslutningsmuligheder. Udover strøm, ser vi  2 stk  RJ45 stik, to analoge RCA stik ind- og udgange, samt to digitale outputs: coaxialt og optisk. De to sidste stik er et absolut must for audiophile, som vil tilslutte en ordenligt forstærker til ZonePlayer 90 uden signaltab og støj.

 

  

 

Hovedenheden i bundlen udgøres af Sonos Zoneplayer 120. Zoneplayer 120 er også den eneste af de to som har aktiv forstærker - 2 x 55W i 8 Ohm kan det blive til, så man skal nok ikke lige smide sine 2 meter høje gulvhøjtalere på medmindre de er ekstremt nemme at trække. Zoneplayer 120 er også den man forbinder med computeren, sit netværk eller sin forstærker i stuen. Det er lige før at det kun er fantasien der sætter grænser. På fronten ses samme 3 betjeningsknapper som på lillebror, imens at bagpå gives flere muligheder. I lighed med Zoneplayer 90 er den udstyret med 220V indgang, 2 stks RJ45 og  jackstik -  Men også 2 højtaler udgange, Bemærk også at enheden er forberedt til andre markeder. Som de fleste ved har USA jo et andet el-net end det danske.

Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2009 13:40:18
Svar/Indlæg:
1317/46
Dette ville bestemt være en god julegave, men som du skriver så er det ikke gratis og dertil komme udgiften til en iPhone, men den kan forhåbentligt substituereres med en HTC.

Du har som sagt testet den medfølgende aktive forstærker, men det fremgår ikke af testen om du har testet med dine 8008 eller baghøjttalerne, for man kunne vel forestille sig at den aktive forstærker er fint til køkkenet, mens man benytter tungere udstyr til stuen.


Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
02-12-2009 16:54:42
Svar/Indlæg:
97/21
Den viste Bundle er inkl. Sonos' egen remote, så det er jo ikke nødvendigt med en iPod Touch/iPhone ved siden af.

Udemærket gennemgang for folk der ikke kender systemet. For folk som kender det, skærer det lidt i øjnene at det på artiklen virker som om det er en helt ny opfindelse. Sonos systemet har eksisteret i mange år nu.


Havde jeg råd til det eller et større behov (så jeg "blev nødt til" at tage mig råd), så havde jeg helt sikkert haft Sonos stående herhjemme. Det er gennemført lækkert og en fantastisk måde at få adgang til sin musik på.


xcanner
 
Overclocker
Tilføjet:
03-12-2009 02:24:49
Svar/Indlæg:
45/2
Ville nok overveje systemet, hvis jeg boede i et meget stort hus. Min 3 værelses lejlighed på 110 m2 er bare ikke stor nok til at høre musik flere steder på samme tid. Pt. klarer min Marantz AV receiver og min HTPC musik afspilning glimrende.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af xcanner d. 03-12-2009 02:25:01.


the15reasons
 
Enthusiast
Tilføjet:
03-12-2009 14:24:53
Svar/Indlæg:
10/0
Som du er inde på er det en fin artikel for folk (som jeg) der ikke kendte til produktet i forvejen. Den har bestemt vakt min nysgerrighed og jeg vil nu søge mere/uddybende artikler om Sonos. Nogen der er stødt på gode Sonos artikler?



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af the15reasons d. 03-12-2009 14:25:41.


Jonaskp
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 00:43:53
Svar/Indlæg:
97/21
@The15reasons: Kig på deres hjemmeside sonos.com. der har de nogle videoer og gennemgange af systemet. Du får ikke meget mere ud af at læse om det.
Det skal prøves, før man virkeligt forstår hvor fedt det er. Hifi-klubben har de fleste steder et system stående som kan testes. Så hvis du har sådan en i nærheden, så gå ned og prøv det selv.


Jazzy2tm
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 11:55:25
Svar/Indlæg:
77/21
Jeg køber det den dag de begynder at understøtte Spotify :)
Pt. understøtter det kun Rhaspody - Så det burde være en mulighed :)


Micker
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 12:16:57
Svar/Indlæg:
1012/98
Dali 8008 er alt for store højttaler til ZP120. Med en mindre højttaler skal ZP120'ern nok spille fint, men der er ikke nok power til at trække så stor en højttaler. Mht. ZP90'er syntes jeg ikke jeg kunne se hvordan du havde forbundet det til din NAD. Den optiske udgang er klart at fortrække. Hvis du ikke har en digital indgang på dit anlæg kan det anbefales at få en seperat DAC (Digital-analog converter) på for at gå uden om Sonos egen hvis du vil have spitzenklasse kvalitet, Men så for du altså også super lyd, især hvis du afspiller ukomprimeret lyd (f.eks FLAC). Jeg har selv haft SONOS i et års tid og er super glad for det, det er vanvittigt simpelt og spiller fantastisk. Der er også funktioner som f.eks. alarm så du kan bestemme hvornår Sonos automatisk skal tænde og slukke og hvilket musik det skal spille. Jeg bruger Sonos som vækkeur, og har lavet en specifik playliste den skal spille om morgenen, genialt!


Empty
 
Superbruger
Tilføjet:
04-12-2009 16:32:14
Svar/Indlæg:
91/26
Jeg har haft Sonos et godt stykke tid nu og vil for alt i verden ikke undvære det igen, som Micker skriver er det genialt.

Alle mine cd'er er nu rippet losless til min mediaserver, så nu er det slut med at rode rundt efter lige det nummer jeg vil høre.

Jeg kan ikke forstå opfordringen til at lave en zoneplayer der kan tage billede med, hvis du har en media server og et tv, blueray eller dvd der understøtter dlna, tjaae så har du styr på det med billedet, virker forrygende hos mig....

ZP120 har rigeligt med kræfter, jeg har et sæt Dali 700 koblet til den oppe i mit soveværelse, de spiller fuldstændig ubesværet. Men jeg tvivler stærkt på at den ville få mine Nautilus 803 til at give ret meget punch fra sig, men det er jo heller ikke det den er designet til, smid en rigtig god væghøjtaler på den og den spiller som en drøm.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Empty d. 04-12-2009 16:33:19.


tipsen
 
Elitebruger
Tilføjet:
04-12-2009 20:16:17
Svar/Indlæg:
197/63
Sonos-systemet er uden tvivl et fremragende system, men "fleksibelt" er måske i højere grad et ord jeg vil bruge om Squeezebox fra Logitech, hvor det netop er muligt at konfigurere og modificere/udvide serveren efter behov - evt. med plugins. Sonos har ikke samme afhængighed af en server (der ligger noget indbygget software i boksene som sørger for indeksering, navigation etc) og kommer desuden med sit eget trådløse netværk - det betyder at systemet i høj grad er plug'n'play og gør desuden systemet mere immunt overfor disse potentielt ganske store fejlkilder, men det er samtidig også dét som gør at systemet med Squeezeboxe ER mere fleksibelt og i højere grad kan sættes op efter behov.