Test: AData SH93

Harddiske d.  26. januar. 2010, skrevet af Pizzadude 5 Kommentarer.  Vist: 10762 gange.

Korrekturlæser: 
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AData
DK distributør: AData

Test - Holdbarhed

 

Denne harddisk er som nævnt beregnet til at kunne holde til lidt af hvert, og det skal da selvfølgelig også testes. Ganske vidst står der følgende på pakken: "Please do not drop, smash or splash on this product on purpose" - men det bliver vi vist nødt til at ignorere. Enhver chance for at kaste rundt med og drukne hardware skal selvfølgelig udnyttes. 

Harddisken er specificeret som stødsikker og vandtæt i henhold til to tests standardiserede test fra det amerikanske forsvar. Betyder det så mon vi kan springe den i luften og køre den over med en kampvogn? Desværre ikke helt, selv om det gør testen lettere, da vi ikke skal ud og skaffe dynamit og kamvogn. Disse tests skulle betyde at disken er tolerant over for stød, og vandtæt ned til en meter i op til 30 minutter. At kaste den ud fra et fly, eller smide den i marianergraven vil den altså ikke holde til.

Vi prøver derfor med nogle lidt mere hverdags-prøvelser. Det første der skal afprøves er, om harddisken kan tåle stød og rystelser. En 7-8 gange bliver disken derfor "tabt" fra omkring skrivebordshøjde. Hver gang giver gummioverfladen efter, og disken giver et lille hop. Ganske som lovet virker disken som den skal bagefter, og ingen data er gået tabt.

 

 

Det er blevet lovet, at disken også er vandtæt, så den ryger op i en balje vand i en halv times tid. Det overlever disken også ganske fint, og efter den er blevet tør igen virker den akkurat lige så godt som før - nu er den bare blevet lidt renere. At den er vandtæt er faktisk et ganske god ting, hvis du jævnligt tager din eksterne harddisk med ud i f.eks. en mudderpøl eller en grusgrav - for den er super nem at gøre ren igen. Hvor mange der så rent faktisk gør det, ved jeg selvfølgelig ikke.

 

 

 

Som en sidste test ryger disken en tur udenfor i sneen i en times tid, for hvem har ikke prøvet at glemme sin eksterne harddisk i en snedrive? Okay måske ikke så mange, men hvis du har denne eksterne harddisk, kan den faktisk holde til det.

Det virker måske lidt fjollet, at gøre så meget ud af at en ekstern harddisk er holdbar, men faktisk synes jeg det er ganske relevant. En ekstern harddisk er altså bare ikke verdens mest sikre medie, for de mekaniske dele indeni kan let gå blive beskadiget hvis den tabes. Noget jeg selv har måttet sande, da jeg en gang fik skubbet min eksterne harddisk på gulvet. Så selv om man ikke tager sin eksterne harddisk med på overlevelsestur, kan det godt betale sig at den er lidt holdbar.

JHBN
 
Overclocker
Tilføjet:
26-01-2010 11:50:33
Svar/Indlæg:
179/46
god ide, når jeg skal lave back up eller flytte data har jeg altid min Ekstern harddisk i ryksækken eller cykeltasken, så her er en du kan ha´med uden at skulle pakke den ydderligere ind som jeg går, bare i lommen med den?


SIOUX
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2010 13:31:11
Svar/Indlæg:
1478/40


Haha..god test. Super godt, underholdene og humørfyldt skrevet 🤣


kasper2
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-01-2010 20:10:06
Svar/Indlæg:
996/49
tænkte på, kan den klare at blive tabt på gulvet i mens den er tændt?


Clintin
 
Superbruger
Tilføjet:
27-01-2010 09:36:31
Svar/Indlæg:
1317/46
Så har vi harddisken der kan klare et mudderbad(fx i Venezuela til når amerikanerne går i krig med Hugo Chavez). Så mangler vi bare den bærbare computer der kan tåle at komme med i mudderbadet.


Bam4k
 
Superbruger
Tilføjet:
28-01-2010 11:18:55
Svar/Indlæg:
685/107
#4 en toughbook skulle nok kunne overleve det :)

Undrer mig lidt over at de gør så meget ud af at gøre den vandtæt men laver ikke et usb kabel der kan lukke tæt når den er i brug, eller er det mig der overser noget.


/edit

Når jeg lige tænker mig om, så er der faktisk rigtigt mange laptops derude der kan klare det, de ligegr bare gerne i 20-50k klassen eller derover.


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Bam4k d. 28-01-2010 11:23:37.