Design
Alle de Sony VAIO bærbare jeg har set, har på en eller anden måde udmærket sig på designfronten. Dette er også tilfældet med deres E-serie, der gør sig ganske godt både når den er foldet sammen som her nedenfor, og når den er slået op. På testede version har et diskret sølv låg, med et lige så diskret VAIO logo der er nedsænket og helt blankt.
I Damark har jeg kun kunnet finde den testede sølv/hvid udgave af 15.5" versionen fra E-serien. Men i USA fås den også i en række andre farver som f.eks. blå og grøn, hvilket skiller sig noget mere ud fra mængden end denne hvide. Lillebroderen i 14" fås dog også her i landet i en række opsigtsvækkende farver. Selv om den hvide farve ikke vækker opsigt, er den nu alligevel ret flot, og leder tanken lidt hen i retning af tidligere versioner af Apples Mac Books.
Størrelsesmæssigt er denne 15.6" model ikke blandt de mest kompakte på markedet, men dog heller ikke blandt de største. Man kan sige at den er som bærbare er flest, men efter min smag kunne den dog godt trænge til at smide et par hundrede gram. Hvis man skal flytte sin bærbar meget rundt, kunne 14" modellen være værd at se nærmere på - eller en mere kompakt 15" bærbar hvis man ikke vil gå på kompromis med skærmstørrelsen.
Tastaturet er af chiclet-typen, som specielt er kendt fra Apples tastaturer. Tasterne giver en fin feedback, men kan af og til føles en smule løst i det. Denne kritik er dog i småtingsafdelingen, og generelt føles tastaturet ret godt. Der er også blevet plads til et numerisk tastatur. Touchpadden er let forskudt mod venstre hvilket givetvis hvilket værre irriterende for den del af befolkningen, som bruger venstre hånd. Til gengæld er den ganske fin, nedsænket og med en let ru overflade. Hvad billederne ikke viser klart, er overfladen under tastaturet. I den hvide plastik er nemlig indlagt en diskret glimmer-effekt.
Foran på maskinen findes to kortlæsere, en til Sony eget Memory stick format, og en til det mere udbredte SD-format. Her sidder også en fysisk knap til at slå WiFi til og fra, en knap som denne kan være praktisk i nogen tilfælde men kan desværre også være en kilde til store problemer, hvis man skulle glemme at den er der. Som det ofte ses, er der under tastaturet klistret forskellige mærker op for at gøre opmærksom på hvilket hardware/software maskinen indeholder. Ikke ligefrem noget der pynter, men de kan heldigvis tages. Indgang til mikrofon og headset finder vi på frontens højre side - hvilket jeg synes er et ganske glimrende sted.
Og så lige et kig på hvilket tilslutningsmuligheder der er:
På venstre side af maskinen er der Udtag til blæser, strømstik, VGA, HDMI, E-SATA og en USB port.
Og på højresiden finder vi tre USB-porte, DVD-brænder og låsepunkt til Kensington lås.