Test
Den testede Sony VAIO er på mange måder en rigtig fin maskine at arbejde med. En af de ting der virkelig betyder noget i hverdagen, er tastaturet. Tastaturet føles ganske godt, omen en lille smule "løst" i det til tider. Som før beskrevet er det af den populære chiclet type, hvor der er mellemrum mellem tasterne. Det er blandt de bedre jeg har prøvet, men kan ikke helt måle sig med de bedste. Til gengæld er der blevet plads til et fuldt numerisk tastatur, hvilket vil glæde dem der arbejder meget med tal. Med hensyn til støj har jeg ikke det store at bemærke, niveauet svinger selvfølgelig i forhold til belastningen, men vi er hverken i den lydløse eller støjende afdeling.
Efter min smag er denne maskine lige en smule for stor, hvis man skal have den med rundt. Det kan jeg dog godt se igennem fingre med, da mobiliteten heller ikke er det denne maskine skal sælges på. Det er nærmere design, kvalitet og råstyrke og på disse områder ligger vi også i den bedre ende.
Benchmark
Nu skal der sættes lidt tal på ydelsen, til det bruger vi følgende programmer:
- Sisoft Sandra 2009
- 3DMark05
- 3DMark06
- PC Mark Vantage
- CineBench 64
- SuperPi 1.5 MOD 1M
- Batteryeater Pro 2.7
- Far Cry 2 Benchmark
- Call of Juarez DX10 Benchmark
- Stalker: Clear sky benchmark
- Call Of Duty: Modern warfare 2
Og for at få sat resultaterne i perspektiv sammenlignes med en bærbar fra Asus og en fra Zepto:
Zepto M15b:
CPU: Intel Core 2 Duo P8700 2,53 Ghz, 3MB
Grafikkort: Nvidia Geforce G105M 512MB RAM
Ram: 4096 MB DDR-II PC-6400
Harddisk: 500 GB SATA, 7200 RPM, 16MB cache
Asus UL50VT:
CPU: Intel® Core™2 Duo Processor SU7300 : 1.3 GHz
Grafikkort: NVIDIA® GeForce® G 210M - 512MB GDDR3 VRAM
Ram: 4 GB DDR3 1066 MHz SDRAM
Harddisk: 500 GB SATA, 5200 RPM
CPU:
Vi lægger ud med at se på resultaterne fra CPU-testene. Der er gjort brug af SiSoft Sandras to processor benchmarks, Cinebench 64 og SuperPI.
Selv om i3 er det Intel kalder for deres entry-brand, leverer processoren alligevel en rigtig pæn ydelse sammenlignet med de to Core 2 Duo processorer. Det er ikke overraskende at Asus UL50 er bagefter, da der jo her er tale om en low-power CPU der endvidere er betragteligt lavere clocket end de to andre. Sammenlignet med Zeptoens Intel P8700 står Sony dog tilbage som vinder af alle tests, hvor der bliver gjort brug af mere end en enkelt processorkerne. Grunden til dette skal ganske givet findes i det faktum, at P8700 er clicket højere end den testede i3 330M. Det er klart at skiftet til en ny arkitektur har haft en rigtig god indvirkning på ydelsen, så de fleste burde kunne blive stillet tilfredse med en i3.
3DMark
ATI's nyeste serie af grafikkort, har vundet stor anerkendelse på desktop markedet, og vi skal nu se om denne succes kan videreføres til det mobile marked. Som den første test af grafikken, har vi kørt to forskellige versioner af testprogrammet 3DMark. Det har desværre ikke været muligt at teste med den nyeste version 3DMark Vantage, da den krævede opløsning ikke understøttes af skærmen.
Sony scorer her ganske pæne tal, der ligger i det man kunne kalde den øvre middelklasse. Dette betyder at maskinen bør være i stand til at afvikle alle eksisterende spil på markedet, men for nogle spil må man dog gå på kompromis med opløsning og detaljegrad. Asus og Zepto sættes begge fuldstændig til vægs her, men man skal huske på at disse to heller ikke er udstyret med nogen speciel grafikløsning.
Batterilevetid
En af styrkerne ved en bærbar er, at man kan bruge den overalt - også selv om der ikke lige er adgang til et strømstik. Vi skal nu se hvor lang tid vi kan klare os uden strøm:
Asus UL50VT er ikke uventet fuldstændig urørlig her, men andet kan man heller ikke forvente, da denne netop er optimeret for at få lang batterilevetid. Ved fuld belastning får vi blot 48 minutter ud af Sony, mens vi kan komme op omkring 2.5 time i ubelastet tilstand og med batterispare slået til. Vi har her at gøre med en bærbar hvor der er fokuseret på ydelse frem for strømforbrug, så at vi kommer over to timer er okay - men heller ikke så mere.
Overordnet ydelse
Resultaterne fra PCMarks testsuite:
På langt de fleste punkter vinder Sony, hvilket givetvis skal tilskrives den nye generation af processor samt den kraftigere grafik. Også på den samlede score er Sony bedst.
Spil
Med en dedikeret grafikløsning er det klart, at der også skal testes nogle spil - så det har vi selvfølgelig gjort.Tests er udført i forskellig detaljegrader og opløsninger, for at se på hvilket niveau de forskellige spil er spilbare.
Over hele linjen klarer Sony'en sig rigtig pænt, og som nævnt ved 3DMark-testen kan alle spil afvikles hvis detaljegraden justeres. Det populære Modern Warfare 2 kan f.eks. afvikles i højeste opløsning og med både Anti antialiasing og detaljer sat på højeste niveau uden problemer.
Som en sidste test tager vi DirectX11 versionen af Stalker: Clear Sky:
Stalker:Clear Sky DirectX 11 benchmark:
1366x766 - Detaljer = lav, AA=0x:
1366x766 - Detaljer = høj, AA=0x:
1366x766 - Detaljer = Ultra, AA=4x:
Her kommer vi lidt for langt ned i framerate nogle steder til at det er spilbart. Det skal dog ikke ændre på at Sony'en faktisk klarer det rigtig godt alt taget i betragtning. Som sagt er det ikke den vildeste gamer-maskine på markedet, men hvis der skal være en sammenhæng mellem ydelsen og hvad du betaler for det, så virker denne kombination til at være rigtig fornuftig.