Test: Silverstone SG04B-FH

Kabinetter d.  18. juni. 2010, skrevet af Vaptor-x 7 Kommentarer.  Vist: 9782 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: SilverStone
DK distributør: MM distribution

Layout / Design

 

Når man ser på kabinettet første gang, ser det ikke ud af særlig meget, men når man først løfter det i håndtaget monteret i toppen af kabinettet, finder man hurtigt ud af, at det er et yderst stabilt og veludførst kabinet. Der er intet der bøjer eller rasler selv om der er lagt 5Kg ekstra vægt ind i kabinettet, og det bliver løftet i håndtaget. Håndtaget er lavet i massivt støbt Aluminium, og skruet godt fast i selve kabinettet, uden der er synlige skruer, ligeledes er der ingen skarpe kanter på håndtaget.

 

 

Lad os se lidt nærmere på fronten, fronten er igen lavet af støbt aluminium, som er blevet fort eloxeret, så det matcher den sorte farve kabinettet kommer i. Ligeledes er Silverstones logo påført fronten, og power knappen er tydeligt mærket af. Powerknappen giver et lille klik når man trykker på den, og den virker som om at den kan holde til at man trykker på den rigtig mange gange. ude i venstre side, er der en lille låge som skjuler de to USB porte, Audio og MIC stik, der er en lille magnet som holder lågen på plads, så når man flytter på kabinettet, så svinger den ikke op. Øverst er der DVD drevet, hertil skal man anvende den lille DVD cover, som jeg omtalte under tilbehør, det skulle gøre DVD drevet nærmest usynligt.

 

 

Under bunden er der 4 runde føder, med en skumgummi pude til at skåne gulvet kabinettet står på, der er dog et radikalt problem med dem, Silverstone har valgt at bruge noget billigt plastik til at fastgøre dem til kabinettet. Allerede da jeg havde pakket kabinettet ud, så jeg at de sad lidt løs på kabinettet. Da jeg satte det på gulvet, ville jeg lige skubbe det til side, ligesom jeg altid har gjort med de alle de kabinetter jeg har haft i hænderne i tidens løb, faldt den ene fod af, og en anden var næsten faldet af, hvilket også skete... Det burde ikke ske for et kabinet i denne prisklasse, fra et firma med et sådan et renomme´ , hvilket jeg ikke forstår, når resten af kabinettet er kram.

 

 

 På bagsiden af kabinettet, er der plads til 4 PCI porte, strømforsyningen, bundkortet og cross-flow blæseren.

 

 

Et tættere kig på den indvendige del af kabinettet, hertil skal kabinet siderne tages af, her har man brugt nogen gode fingerskruer, så kabinet siderne er lette at få af.

 

 

Pladen her kan skrues af, så man let kan få adgang til Grafikkortene.

 

 

Et nærbilled af de to blæsere som er monteret i fronten af kabinettet, i bunden af kabinettet er der plads til at montere 2stk. 3.5" HDD, denne bundplade kan ligeledes afmonteres, for at gøre det lettere at montere de enkelte dele.

 

 

I fronten sider der 2stk 120mm blæsere med støvfilter på, for at få adgang til dem, skal man åbne hele fronten. I manualen er der vist hvordan man åbner fronten, og det gøres ved at løsne 2 skruer, hvorefter man kan åbne fronten som en låge. De 2 blæsere er monteret på en plastik ramme, som nemt kan klikkes af, så man får de blæsere fri af kabinettet, yderst nemt hvis man skal rense blæser og filter, eller hvis der skal nogen andre blæsere i.

 

 

 

Hele kabinettet bære præg af at der er brugt gode materialer, og der er tænkt over designet af det. Alle flader og kanter er pænt glatte, og jeg har endnu ikke revet eller skåret mig på det, hvilket man godt kan risikere på de billige mærker. Dog er der et kæmpe minus, af en eller anden grund har man sparet på plastikken der holder fødderne på plads.

 

Næste side tester jeg kabinettet, for hvor let det er at montere de mest gængse dele i det.

(FIH)
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2010 08:11:26
Svar/Indlæg:
2687/71
fin test, ikke så meget der

men! hvorfor bliver der ikke testet hvor varmt det bliver emd hardware monteret?

har hørt om flere med varme problemer i de kabinetter der


tom81
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2010 13:15:09
Svar/Indlæg:
20170/383

Synes faktisk det er rigtigt fin og grundigt testet. Men der undrer mig meget at man ikke starter skidtet op og om #1 er inde på tester temperaturer.

Ydermere undrer det mig voldsomt meget at bossen kan påstå at hver artikel gennemlæses af 3-4 personer før den kommer online, og at der så stadig findes så mange stave- og grammatiske fejl.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2010 14:11:01
Svar/Indlæg:
3011/103
#2
Fordi de er inkompetente eller ikke gennemlæser den godt nok. Jeg kan skam også finde voldsomt mange fejl, men sådan er det, når man har med mennesker at gøre.
Testen fejler jo som sådan ikke noget ud over det. Den er forståelig.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
19-06-2010 12:56:36
Svar/Indlæg:
2127/11
Absolut en test i den gode ende, set ift resten af dem der lægges op her på sitet. Dog forstår jeg heller ikke, at man ikke har testet temperaturer, når nu alligevel stumperne var puttet i. Kneb det med en brugbar cpu køler oder was?


Lige præcist det kabinet har længe irriteret mig. Jeg er ret vild med designet, og ville gerne have sådan en lille kasse stående. Uheldigvis er jeg også low noise fanatiker, og det er så der filmen knækker. Low noise og bitte små kabinetter, hører sjældent sammen.


Vaptor-x
 
Superbruger
Tilføjet:
19-06-2010 17:49:40
Svar/Indlæg:
475/22
Grunden til at jeg ikke har testet Temp i kabinettet, er fordi jeg ikke havde alle stumperne til at kunne samle en funktionel komputer 😳

#4 Hvis du skifter blæserne ud med nogen kraftige Low Noise, så vil jeg mene det godt kan lade sig gøre. 🙂
Og så lige køber nogen bolte, til at bolte fødderne på plads igen 😀


(FIH)
 
Elitebruger
Tilføjet:
19-06-2010 18:27:00
Svar/Indlæg:
2687/71
så burde hwt, skrabe en bunke passivt kølede komponenter sammen.

burde ikke være svært og koster ikke meget mere end 1000kr i alt MAX

det skal jo bare være et funktionelt bundkort samt gfx osv, bare det er et ens setup der bliver brugt hver gang, så man får en GOD ide om hvad kabinettet kan


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af (FIH) The Don d. 19-06-2010 18:27:22.


Johnny
 
Superbruger
Tilføjet:
20-06-2010 02:34:31
Svar/Indlæg:
2127/11
Hvad skete der lige for ratioen på billederne til denne artikel? Lige nu er de da i hvert fald fuldstændig ude i sovsen.


#5 Jeg tvivler. Lige nu har jeg et Fractal, med fuld isolering af siderne, og det er egentlig ikke stille nok til mig. Hvordan tror du så at det vil gå, hvis noget af den isolerede side erstattes af gitter? 😉

Men jo.. Måske en gang i fremtiden, med et vandkølingskit (hvis de to blæsere i fronten kan erstattes af en 240 rad). Kunne være nice nok med så'n en bette fætter :yes: