Test - 1. del
I den første del af testen kigger vi på, hvordan disken opfører sig, når den bliver udsat for de to benchmark-programmer: Crystal Diskmark og HD Tune Pro.
Inden vi tager hul på testen, så er der lige et par ting vi skal have på plads først.
Når det kommer til benchmark af lagerenheder, så kan man på ingen måde sige, at en enhed kan læse med xxxx MB/s og skrive med xxxx MB/s uden at fortælle under hvilke forhold, for der er rigtig mange forskellige faktorer, der spiller ind og dem vil vi nu gennemgå en for en, så de endelige resultater er til at forstå rigtigt.
- Faktor 1: Hvor på disken, der testes.
- Faktor 2: Data, der ligger på disken.
- Faktor 3: Størrelsen på filerne man bruger til at teste med.
Når disse forhold er på plads, kan man teste forskellige hastigheder, der igen kan inddeles i to forskellige grupper, der hver især har betydning for, hvordan disken performer og opfører sig under de føromtalte forhold.
- Access time ”Søgetid”.
- Læse- og skrivehastighed.
Sidst nævnte kan så igen skæres ned til vedvarende "Sequential"- og tilfældig "Random" læse- og skrivehastighed. Forvirret?!, hæng på lidt endnu.
Testmaskinen består af:
OCZ Summit 60 GB
Gigabyte G33M-DS2R
Intel Core 2 Quad Q6600 @ 3200 MHz (400 x 8)
AMD HD4850 512 MB
OCZ Platinum 2x 2 GB @ 1000 MHz / 5-5-5-18 2T
Antec EarthWatts 650 Watt
Styresystem:
Windows 7 Ultimate 64-Bit
Der sammenlignes i testen med:
OCZ Agility - 120 GB
OCZ Summit - 60 GB
OCZ Apex - 120 GB
Kingston SSDnow E-Series - 32GB
Kingston SSDnow V-Series - 64GB
A-Data XPG - 128 GB
A-Data XPG - 64 GB
A-Data S592 - 64 GB
A-Data S391 - 64 GB
Corsair P128 - 128 GB
Intel X25-V Value - 40GB
Til den første test-omgang er disken formateret og installeret som 2. disk på et allerede kørende operativsystem.
OBS !
Efter testen af OCZ Summit SSD'en blev der fra læserne efterlyst test af diskenes "Random Access Time". Til testen af denne disk er der derfor foretaget en sådan type test. Dog er det ikke muligt at sammenholde disse resultater med test af tidligere diske, da disse ikke længere er i HwT.dk's besiddelse. Denne test er at finde nederst på siden.
OBS 2 !
Der vil fra og med denne artikel kun blive udført test med benchmark programmerne, hvor disken er monteret som slave, da det har vist sig, at programmerne ikke kan detekterer nogen forskel på om disken er monteret som primær eller slave. Det er dog et faktum, at en SSD bliver langsommere i takt med den bliver brugt og fyldt op med data. Derfor vil der i den anden del af testen på næste side blive udført test, hvor hele disken er fyldt med data for at simulere en "brugt" disk.
1. Del - Benchmark programmer
Crystal Diskmark
Dette program tester en harddisks overførelseshastighed ved 2 forskellige fil-længder og vedvarende hastighed. Testen gentages 5 gange ved hvert scenarie for at bestemme en middelværdi. Både læse- og skrivehastighed bliver testet.
HD Tune Pro
En udvidet udgave af HD Tune, som indeholder mange funktioner såsom skrive-benchmark, AAM-indstillinger, kommandoprompt-parametre og fil-benchmark. Programmet minder om ATTO, men har flere test muligheder.
HD Tune Pro (Read benchmark)
HD Tune Pro (Write benchmark)
HD Tune Pro (File Benchmark 32KB)
HD Tune Pro (File Benchmark 512MB)
HD Tune Pro (Random Access Time) - Read
HD Tune Pro (Random Access Time) - Write
Som det fremgår af resultaterne fra den første del af testen, er der virkelig fart på denne Vertex 2 disk. Det var muligt at opnå hastigheder på 250-270 i både read og write igennem de forskellige tests, hvilket er det hurtigste, vi har set på redaktionen præsteret af en enkelt disk. Især write hastigheden er imponerede.
Disken formår også at levere et flot resultat, når det kommer til antallet af IOPS, med hhv. 14971 og 16376 i read og write. Selvom 16376 er et højt antal, så er det lidt skuffende set i forhold til hvad OCZ lover. OCZ lover nemlig op imod 50000 IOPS i write, hvilket er et stykke fra de 16376 IOPS opnået i vores test. Dog skal man passe på ikke at lægge for meget i de tal, som en producent lover.
På næste side kigger vi på hvordan disken klare sig i nogle hverdags situationer.