Test - 2. del
Denne del af testen tager udgangspunkt i nogle mere hverdagsagtige situationer. Her testes SSD'ens loadtider og dens evne til at behandle små filer. Endvidere vil SSD'en blive fyldt op med data. Derved er det muligt at illustrere det tidligere omtalte slid, der bevirker, at en SSD bliver langsommere i takt med, at den bliver fyldt.
Loadtider på SSD'en bliver testet ved, at måle hvor hurtig disken er til at boote/starte Windows, altså den tid der går fra der trykkes på startknappen til Windows står klar med skrivebordet. Der vil også blive målt hvor hurtig, den kan starte computerspillet Mass Effect 2, samt indlæsning af et gemt spil.
Til denne test er der benyttet en WD Caviar SE 16 mekanisk harddisk som reference. På denne måde, er det muligt at holde de opnåede loadtider op mod noget. Selvom WD-disken har et par år på bagen, så er det stadig en god hurtig harddisk.
Link til reference disken:
http://www.wdc.com/en/products/products.asp?DriveID=301
På diskene er der kun installeret det ene computerspil samt relevante drivere.
Opstartstider
Når det kommer til loadtider så ligger Vertex 2 disken igen godt ud. Det var muligt at starte Windows 7 op på under 30 sek., hvilket bestemt ikke er noget dårligt resultat! Ved opstart og load af spillet Mass Effect 2 lader det til, at det ikke er systemdiskens hastighed som er altafgørende.
Håndtering af små filer
I denne test er det tydeligt at Vertex 2's hurtige write hastighed giver positivt udslag, og resten af feltet efterlades i en støvsky.
I den sidste del af testen vil slitage-problemet, beskrevet på siden "SSD'en i praksis", blive illustreret. SSD'en bliver testet med programmet HD Tune Pro. Der vil blive lavet et før- og efter billede af diskens læse- og skrivehastighed.
Ovenfor ses læse- og skrivehastighed, når disken er tom og på billederne herunder ses læse- og skrivehastighed, når disken er fyldt med data.
Som det ses bliver også denne SSD negativt påvirket af data-opfyldning. Dog har den stadig en fornuftig hastighed.
Hernæst en opsummering og konklusion.