Test: HIS HD 5550 Silence 1GB

Innovation/Teknologi

Med lanceringen af Radeon HD 5500 og HD5400, er AMD/ATi's DirectX-kompatible portefølje komplet, imens konkurrenten nVidia først netop har fået foden halvt inde på DirectX11-markedspladsen, med deres lancering af GeForce GTX480. Noget, der er en enorm præstation i sig selv. I mid/low-end segmentet, som det drejer sig om her, er firmaet dog ganske alene med DirectX11-kompatibilitet, imens kombattanterne udelukkende har DirectX10,1 at byde på.

Radeon HD5500- og HD5400-serierne har begge til fælles, at de er sat i verden for, at give ældre computere et boost. Med "boost" menes naturligvis ældre maskiner, eller endda nyere maskiner leveret med integreret grafik, der trænger til lidt ekstra kræfter for, at kunne klare mindre grafisk krævende spil, og generelt give brugeren en bedre multimedieoplevelse - hvoraf det sidste er muliggjort, dels af ATi Stream Technology, som gør det muligt for grafikkortet, at aflaste CPU'en for arbejdsbyrde, samt Eyefinity som gør at kortene kan klare 3 skærme(læs mere nederst på denne side).

Har man en ældre maskine stående, der godt kunne trænge til en opkvikker, er det altså nærliggende at kyle et kort af denne kaliber i sammen med en Windows7-installation. Så er man rimelig godt kørende for omkring 1200 kroner. Radeon HD5500 er dog også ment som et seriøst bud på budgetgamerens kort. Firmaet selv, kalder serien "grafik til alting" - altså til flere formål.

Kigger vi på de kolde tal, består GPU'en af den nette sum af 627 millioner transistorer. Et tal, der bare for få år siden, ville være en utopi - men som nu altså er fuldstændigt mainstream. GPU'en har 400 streamprocessorer, 20 teksturenheder, samt 8 ROP-enheder. Noget der tilsammen giver en regnekraft på 520 GigaFLOPs, og dermed ligger sig tæt op af Radeon HD3870; et kort med 320 streamprocessore og en regnekraft på 412 GLOPS, hvilket var highend for 2 år siden. Til sammenligning har GPU'en på HD 5870, RV870, 2,158 milliarder transistorer og en regnekraft på 2720 GigaFLOPs.

Trods de pæne specifikationer for et grafikkort i denne prisklasse, kræver kortet absolut intet udover en PCI-Express port af rette størrelse; fysisk skal der kunne isættes x16 - men elektronisk/hastighedsmæssigt kan man sagtens klare sig med x4/x8. Strøm og varme er intet problem, med et strømforbrug og dertilhørende varmeproduktion på mellem 9,7 og 42,7(typisk 38) Watt. Og med muligheden for at få kortet i lavprofil, eller med muligheden for 3 tilkoblede skærme, kan kortet meget vel blive et hit i kontormaskiner såvel som mediecentre. Mht. mediecentre er værd at bemærke også, at der er onboard lyd gennem HDMI, samt gode videoegenskaber med AViVO HD.

DirectX11

Med DirectX11-API'en, har Microsoft taget gode gamle DirectX skridtet videre, med fokus på at lette spiludviklernes arbejde, samt at udnytte flere processorkerner. Egentlig er det en videreudvikling af DirectX10 og 10.1, der i nogen grad floppede, med relativt få spiltitler på markedet, der rent faktisk udnyttede de nye features. Og med spil til følge, såsom Crysis, der var ganske tunge at danse med hardwaremæssigt.
DirectX11 skulle, i modsætning til DX10 kontra DX9, gerne forøge ydelsen.

ATI Eyefinity Technology

Eyefinity er et eksempel på, at AMD/ATi forsøger at bringe fokus på andre ting end grafikken isoleret set. Spillekonsoller vinder stadig større indpas i de danske hjem - men AMD vil tilbyde andet end hvad konsollerne kan klare. HD5550 kan nemlig klare 3 skærme, hvis man skulle have brug for en lidt bredere synsvinkel end vanligt, hvilket er superfedt i flysimulatorer, samt til kontorbrug.

Det er helt sikkert noget, der kræver særdeles stor skrivebordplads - og sikkert også noget, der hovedsageligt vil være forbeholdt entusiasterne med store tegnedrenge og større grafikkort. Dog behøver Eyefinity med 3 skærme ikke være noget, der er forbeholdt de helt dyre drenge, nu hvor fornuftige fladskærme efterhånden kan fås for lidt over 1000kr stykket. Ønsker man dog at benytte HD5570 til dette formål, skal man nok ikke regne med, at kunne køre i super høj opløsning/detaljegrad. Men ellers er der jo andre produktive formål ved teknologien.

ATi Stream Technology

Stream er en teknologi, der tillader firmaets grafikkort, at blive brugt til andet end gaming. 
Hvis vi kører ud på et fortidens sidespor, lavede 3DFX i sin tid en reklame for deres Voodoo-grafikkort, hvori de proklamerede, at de kunne bruge deres enorme GPU-regnekraft til, at forske i at kurere sygdomme - men så tænkte, "lad os i stedet bruge den til spil i stedet!"( http://www.youtube.com/watch?v=DmaYH1F6kho )

Firmaet der står bag den sjove, og en kende usympatiske reklame, var nok ikke klar over, hvor ret de havde i deres ironiske betragtning. Enhver med et nyere grafikkort derhjemme, kan nemlig i dag bidrage med betydelig regnekraft til forskning i bl.a. Kræft, Parkinson og Alzheimers. AMD/ATi bundler endda programmet, Folding@Home, med i deres driverpakke. 

Men man kan også bruge Stream-teknologien til mange andre ting. Med Adobe Flash Player er det bl.a. blevet muligt, at afvikle flash på GPU'en, hvilket aflaster din CPU, og angiveligt forbedrer billedkvaliteten i Flash-film.

Også konvertering af filmformater er muligt med Stream. Der er et lille indbygget program i Catalyst Control Center, der kan konvertere film. Dog henviser AMD/ATi selv til Cyberlink Media Espresso, der kan udnytte Stream såvel som CUDA (nVidias svar på Stream) til, at konvertere formater. Og vi snakker altså, om at der er rigtig meget(5-10 gange CPU'ens ydelse alene er ikke urealistisk) at hente ved, at få grafikkortet til at give en hånd med i konverteringsprocessen.

Vi går videre og kigger på kassens indhold...