Test: Acer GD245HQbid 120Hz

Skærme d.  12. juni. 2010, skrevet af Verdenshersker 12 Kommentarer.  Vist: 24882 gange.

Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Acer
DK distributør: Acer

Test
 

Så kommer det mest afgørende - nemlig testen. Selvfølgelig har design også noget at sige, men når alt kommer til alt, må vi jo gå efter, hvordan den yder.

 

 

Udover denne Acer GD245HQ er der som referenceskærm brugt Samsung 2233rz, da den også er 120 Hz og klar til 3D - testen af denne kan læses her: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=15585

3D film:

  • Knight's Quest
  • Katana
  • Oldtimer

Bluray film:

  • Die Hard 4.0

Spil:

  • World of Warcraft
  • Far Cry 2
  • Burnout Paradise

Testprogram:

  • MonitorTest

 

Test af de 3 udvalgte film fra Nvidia's hjemmeside (der er med vilje valgt 3 forskellige opløsninger for at se forskel).


Knight's Quest - 576p:

Når man har indstillet dybden i 3D-delen, så er det en genial lille animation med en ridder og det er nu efter min mening den bedste af disse 3.
Man får lidt af det hele med som fx når han skyder en pil afsted, ser det ud som om, den ryger ud gennem skærmen og selve hans rustning ses fint i 3D.


Katana - 720p:

En lille animationsfilm, hvor man ser et Katana sværd (et såkaldt samurai-sværd) i 3D. Den er den mest kedelige af disse 3 film, da man bare ser den dreje rundt og fra flere vinkler. 3D effekten i denne film, er ikke noget at skrive hjem om.


Oldtimers - 1080p:

Den eneste film som ikke er en animationsfilm af de 3 testede. Dette er en film, hvor man ser gamle transportmidler såsom damplokomotivet i aktion. Det er den virkelige verden og når man ser det komme kørende, får man en fornemmelse af, at det virkelig kommer ud mod én.

Alle 3 film kan hentes her: http://www.nvidia.co.uk/object/GeForce_3D_Vision_3D_Movies_uk.html
Der er også andre og længere film at hente der.
Der er ikke så meget at sige om skærmen her, udover at det jo er en fornøjelse med en større skærm til formålet og at man nu også kan se 1080p film i den rigtige opløsning - og man kan kun sige, at Acer-skærmen leverer oplevelsen ganske fornuftigt.

Som helt almindelig film test på skærmen har jeg brugt Die Hard 4.0 i 1080p, og her kan man se, at Acer har lagt noget kvalitet i en skærm, da den flot gengiver detaljer i eksplosioner osv.

Test af de 3 udvalgte spil (her er der valgt 3 forskellige genrer for at give et overordnet indtryk)
Overordnet for alle disse spil er, at man skal bruge en del tid i starten på at indstille 3D-effekten ordentligt.

 

  

World of Warcraft:

3D effekten er ret fed her. Når man render rundt og quester, kan man få nogle fede oplevelser af landskabet, man render rundt i og samtidig får man en detaljeret version af selve éns figur. Det er en imponerende effekt, når man zoomer ind på rustningen osv.
Dette kræver selvfølgelig, at alle effekter er på max, før at man får alle de gode detaljer med og dette kræver jo ekstra maskinkraft, udover at det i sig selv kræver lidt ekstra at køre det i 3D. Effekten i dette spil giver en fed oplevelse, når man skal leve sig helt ind i spillet. Add-ons og den slags er svære at benytte, da de ikke er programmeret til 3D og derfor ødelægger spillet lidt her.

 

Burnout Paradise:

Sjov effekt med 3D, når man drøner med 250 km/t igennem en by. Fedt at se hvordan lyskryds og det hele bare forsvinder omkring én, dog skulle jeg bruge lidt mere tid for at få spillet indstillet ordentligt, da det ellers føltes som om, min bil var 6-8 meter lang og så falder effekten lidt, når det bliver et kluntet limousine-race.

 

Far Cry 2:

Her bliver spillet også ekstra livagtigt, når man render rundt i skoven og skyder de mange terrorister/banditter og hele terrænet bare opsluger én omkring dig. Dog uden et sigtekorn er det jævn svært at ramme. Du kan nemlig ikke lukke det ene øje og sigte, som man normalt ville gøre, for så forsvinder 3D-effekten og så er det jo lidt ligemeget.

Læs evt. vores anmeldelse af nVidia 3D vision her: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?TeaserID=9761

 

MonitorTest:

Denne test kan teste mange ting omkring dine skærme, og det første vi ser på her, er hvor god skærmen er til at vise sort og hvid. Testen er fra flatpanels.dk og har en masse ting i sig, såsom at teste skærm for pixelfejl osv. Men vi starter med at teste sort og hvid. Hvis skærmen kan vise forskel mellem 2 %, så er det en god skærm og det kan Acer skærmen sagtens. Faktisk kan den klare det mellem 1 % nogle steder.
 

 

En anden væsentlig faktor ved skærme er tearing. Kort fortalt så kan tearing ses, som at den øverste og den nederste halvdel af skærmen ikke er synkroniseret. For at forhindre denne ting, så kan man bruge V-sync. Uanset om jeg bruger V-Sync eller ej, mærker jeg dog ingen forskel i spil, film eller ved surfing. Så for mig gør det intet alligevel.

En anden ting man skulle kunne mærke bedre til på en 120 Hz skærm i forhold 60 Hz skærm, er musebevægelser. Den skulle bevæge sig mere ”smooth” på en 120 Hz, men jeg kan igen ikke se forskel. Jeg skal dog ikke kunne sige, om der er nogle ude i den store verden, der kan, men jeg kan nu ikke. Egentlig mærker jeg ikke den helt store forskel mellem den Acer skærm og en helt almindelig skærm. Responstiden som endda er lav, burde kunne mærkes, når jeg sammenligner den med min gamle 20,1” Dell grafikerskærm, som har en 16 ms responstid, men selv i Crysis og den slags føler jeg, at det er det samme.

Dog skal man ikke sige, det ikke er en god skærm, for det er det uden tvivl. Den har alt det, man skal bruge i en god skærm. Den er ultra skarp og har en fantastisk farvegengivelse og så er det jo altid sjovt at have muligheden for en effekt som den 3D, vi har med at gøre her, men generelt i spil, surfing og film, synes jeg ikke, den giver mig så meget ekstra. Denne skærm er i mine øjne en skærm, man vælger, hvis man ønsker 3D, for ellers er der mange andre skærme, der gør det lige så godt.

wendigo
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-06-2010 18:12:41
Svar/Indlæg:
1069/157
Hvad med backlight bleeding? Hvordan var det?


las
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-06-2010 04:34:47
Svar/Indlæg:
2151/51
Synes ikke den er ret pæn.. men fin nok test. I går dog lidt amok med det 3D, det er altså langt fra den eneste grund til man køber en 120 Hz skærm :)

Hvis man spiller meget FPS spil som mig, så er 120 Hz sku et must (forstået sådan, at jeg aldrig ville gå tilbage til 60 Hz igen til spilleskærm! Havde 2233RZ før, og den var osse kanon. Nu har jeg en Dell AW2310..

Jeg bruger ikke 3D og har aldrig overvejet at prøve det. 120 Hz gør en verden til forskel i fps spil. Alt kører bare mere smooth..

Folk som f.eks. har spillet CS tilbage i gamle dage med 100fps/100hz på CRT ved hvad jeg snakker om :)

Men hvis man bare er en casual gamer som synes 30 fps er rigeligt, så er 120 Hz nok ikke det man skal gå efter..


t-buch
 
Superbruger
Tilføjet:
15-06-2010 17:06:47
Svar/Indlæg:
87/9
Underligt at man sætter det som en fordel at den klarer 1080 i højden - Klarer de fleste 23,5 - 24 tommers ikke det??
OG efter min mening er 1080 alt for lidt - uanset hvor meget man bruger den til spil og til at se video (i stedet for sin fladskærm??) så er der vel ingen som også surfer en del og skriver et par dokumenter ind i mellem , og her kan man sagtens brude de 1200 som var standarden for bare et år siden, ja selv en gl.dags 20 tommer kan klare 1200 i højden


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
17-06-2010 20:25:12
Svar/Indlæg:
83/4
#2
Få lige facts på plads inden du udtaler dig om fps/Hz/gaming.

En CRT skærm opdaterer billedet hele tiden, men på en LCD er det statisk og derved har Hz intet at sige i den sammenligning!

Du kan lige skimme denne igennem: http://ezinearticles.com/?The-...


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
17-06-2010 20:29:17
Svar/Indlæg:
83/4
#2
Jeg kører 100 fps på en 60Hz LCD monitor 😉


tietze
 
Overclocker
Tilføjet:
17-06-2010 21:42:50
Svar/Indlæg:
34/4
#4 Det er vist lige over: undersøg hvad det drejer sig om inden du poster.

Det er ret enkelt: jo flere billeder i sekundet en skærm kan vise jo mere flydende bevægelser i billedsekvenser. En traditionel LCD kan vise 60 billeder i sekundet - alle FPS derudover er spildt. 120hz LCD skærme kan vise 120 billeder i sekundet,

Se f.eks. anmeldelserne af disse to 120hz LCD-skærme, der beskrives egenskaberne ved 120hz grundigt. Den ovenstående anmeldelse af Acerskærmen temmelig mangelfuld og upræcis, da den kun koncentrerer sig om 3D-egenskaberne.

Samsung 2233RZ
http://www.flatpanels.dk/test....

Dell AW2310
http://www.flatpanels.dk/test....


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af tietze d. 18-06-2010 08:38:58.


las
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-06-2010 01:37:19
Svar/Indlæg:
2151/51
#4 + #5: Hvad snakker du om.. Tror vist det er dig der skal sætte dig ind i tingene 🤣


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
18-06-2010 21:25:45
Svar/Indlæg:
83/4
En LCD skærm har statisk billede, dvs. den opdaterer ikke sig selv hele tiden som en CRT skærm gør.

Der der gør GD245HQ speciel, er at den kører 2x60 Hz (Derfor nødvendigt med et grafikkort med dual-link DVI udgang).

Og tak for at du gider at misforstå mit indlæg 110% selv om der står det samme som jeg skriver, i f.eks. http://www.flatpanels.dk/test....


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Stigers d. 18-06-2010 21:26:42.


Stigers
 
Overclocker
Tilføjet:
18-06-2010 21:35:45
Svar/Indlæg:
83/4
#7 Vil du begrunde eller er du bare en af dem der hopper med på bølgen?


#10
las
 
Elitebruger
Tilføjet:
20-06-2010 15:33:23
Svar/Indlæg:
2151/51
Hvad er der at begrunde? Du skriver du kører 100 fps på 60 Hz, jamen tillykke med det. Det har jeg heller aldrig sagt man ikke kan (??)

Men en 120 Hz skærm opdaterer billedet 120 gange i sekundet kontra 60 gange i sekundet på 60 Hz skærme. Ergo får man et meget mere flydende billede og mere er der vist ikke at sige til det. Så jo, Hz har meget at sige.

Og tror nu nok jeg ved hvad jeg snakker om, eftersom jeg har testet alle 120 Hz skærme på markedet indtil videre - undtagen den Acer.


Jam
 
Elitebruger
Tilføjet:
08-09-2010 23:56:36
Svar/Indlæg:
976/138
Fin test... Hvem der bare havde råd til sådan en dejlig skærm 🙂

Dog i øvrigt lidt sjovt at den ikke umiddelbart er til at finde på Acer's hjemmeside? Eller er det kun mig der kan se den gamle 60hz version derinde?

OT:
Hvorfor skal det altid ende i en bitch-fight når der nævnes FPS/HZ herinde og den gammeldags nørd kommer op og toppes med en engageret gamer?
Stigers har jo selvfølgelig ret i det med forskellen i måden de to typer skærme opdaterer billedet på, men Las har jo lige så meget ret i at jo flere HZ skærmen KAN klare des bedre (hvis computeren leverer FPS nok)


#12
zip
 
Superbruger
Tilføjet:
24-11-2010 13:26:01
Svar/Indlæg:
123/7
#5 - Ja 100 fps på 60 hz. MEN med vsync disabled. ;)