Layout / Design
Har man først set kassen, ved man at man står med noget meget specielt, og VIRKELIGT stort. Kassen i sig selv er lige så høj som et spisebord, og ja, lige så dyb som bredden på mit spisebord.
Kabinettet er lavet af en blanding af lidt slaskede pladematerialer, og virkelig tykt gedigent stål. Især hvad angår kabinetsiderne kunne man godt have overvejet noget andet og mere gedigent. Udseendet er i den grad minimalistisk. Skrap firkantet og rent sort.
Fronten:
Forfra ser man fem stk. 5-1/4” drev pladser. Den øverste er ikke en 3½”, men lågen til betjeningspanelet. Bagved finder man 4 stk. USB-porte, en firewire-port, høretelefon og mikrofon - indtag. Disse indtag sammen med knapperne er placeret højt, så man let kan komme til. Frontdækslerne er lavet af plastik, men ser imponerende metal-agtige ud.
Toppen:
I toppen kan man se hullerne til en triple-radiator. En triple-radiator beskriver; at der er plads til hele 3 stk. 120mm blæsere på en radiator beregnet til vandkøling. En radiator af ”triple”-størrelse er en virkelig stor radiator, så her er der et kæmpe potentiale for køling.
Højre-venstre-side:
Her er der totalt plane sider. Der er i venstre side mulighed for tilkøb af en side med vindue i. Det er samme model som man bruger i Corsair's 800D kabinet.
Bagsiden:
Her finder vi udtag til ekstra ekstern vandkøling (hvis altså det interne ikke er voldsomt nok). De to øverste runde plastikdutter i højre og venstre side, er en del af åbningsmekanismen (denne mekanisme kommer jeg mere ind på under innovations afsnittet). Ellers er der jo strømforsyningens placering i bunden, som jeg generelt synes er lidt kritisk, da man ofte står med for korte kabler. Vi finder bl.a. en stor 140mm blæser til køling af bundkortet, og de små udluftningshuller hele vejen op langs venstre side, er udluftning til cable-management-hulrummet bag bundkortet. Fra bagsiden får man faktisk en ganske god fornemmelse af størrelsen. Et fullsize-bundkort ser ganske lille ud i forhold til resten af kabinettet.
Indvendigt.
Indvendigt er kabinettet igen sort, og uden helligdage. Seks harddiskpladser er placeret i to rækker i højre side. Grunden til de to rækker er, at 800D’s række med fire, er et hotswap-system. Dette har man af økonomiske årsager skrottet i 700D, og erstattet med fire traditionelle harddiskpladser. Ovenover finder man fem stk. 5-1/4”-drev, så der er rigeligt med plads til både optiske drev, betjeningspaneler, lydudtag, eller evt. 5-1/4”-vandkøling i form af enten samlede systemer eller et reservoir. Øverst oppe er der rigeligt med plads til monteringen af en radiator inkl. blæsere. Grunden til den enorme plads er, at man helst vil undgå karambolage med bundkortet. I midten til venstre ses pladsen til bundkortet og herunder, hulrummet til strømforsyningen. Der er plads til selv de længste og største strømforsyninger på markedet.
Kabinettet føles virkelig gedigent hele vejen igennem. Har man sådan at kabinet stående, gør man det med stil. Man udtrykker modstand overfor popkulturens Ipads og notebooks, og viser her, at man er en mand med stort M. Og udover det, gør man det med stil. Manden der har dette kabinet, har også en hummer-firehjulstrækker stående i garagen og højttalere på 100kg stående i stuen. Den er et udtryk for mandens ego, og ligegyldighed overfor tidens tendens med miljø og bæredygtighed. Set ud fra målgruppen, bør dette kabinet jo få fem point for design, man da vi bedømmer således at produkterne skal være sammenlignelige, er dette kabinets store akilleshæl størrelsen. Og vi har tidligere set kabinetter der, i store træk, kunne det samme, men har fyldt halv så meget, og kostet næsten det halve. Materialekvaliteten er dog generelt i den gode ende, med et par bagsider, og der gives derfor 3 point for designet.