Layout / Design
Det allerførste indtryk er en lækker farvekombination på headsettet. Hvide polstringer på ørekopperne, dybrødt hovedbånd og Cromelook på holderne/siderne af ørekopperne. Hvid ledning - jo, tiltalende og man får en umiddelbar lyst til at tage dem på og forventer en dejlig følelse.. så på med dem.
De ser lidt tunge ud, men når jeg tager dem på bliver man overrasket. Vægten er holdt nede, de kan drejes så vinkelen passer ligegyldig, hvilken hovedform du har. De kan klappes sammen så de er nemme at transportere. Jeg kunne ikke nære mig for at vride kraftigt i dem og de viste ingen tegn til at ville knække.
Cromelooket på siderne ér ikke crom, men det ligner godt. Den smukke, hvide løve passer lige til designet og jeg kunne altså ikke få mig selv til at skrabe på "cromen" for at teste "soliditeten", kan bare sige, at det alt sammen virker utroligt fornuftigt/solidt lavet. Altså ingen "sekunda-vare" her.
Det røde læder på hovedbøjlen skal jeg ikke kunne sige, om det vitterligt ér læder. Det føles rigtigt, ligner perfekt og suppleres fint af et påsyet net på undersiden, som skulle være svedabsorberende. Rart at vide for en aktiv DJ, som vil "danse for" og give lidt stemning fra starten. At han så ikke skal rende rundt, som en Mick Jagger, giver sig selv - ledningen er kun 1.20 mtr., meget kort for en DJ, men pyt - der kan vel kompenseres på andre måder.
Det hvide læder på ørekopperne/højttalerne er perfekt i hårdheden. Brillevenlige, slutter ikke ubehageligt tæt og virker heller ikke til at gå op i limningen ved længerevarende brug. "Læderet" (ørekopperne) er syet på med en elastisk snor, som sidder i en fals. Det velkendte problem med, at de falder af eksisterer nærmest ikke her. Let at afmontere til rengøring og alligevel virker alt solidt, da de er monteret i falsen. Alt i alt en smuk designmæssig udformning, finish mm. er nærmest perfekt udført i mine øjne.
Lad os komme i gang med selve testen: