Test: Ifrogz Union Earpollution headset

Lyd d.  05. november. 2010, skrevet af tatoo1956 4 Kommentarer.  Vist: 6334 gange.

Korrekturlæser: Verdenshersker
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: iFrogz
DK distributør: HornetTek

Test


 

 
Testmaskinen består af : Windows 7 - 64 bit med et Auzentech HDA Xplosion lydkort.

Denne test har jeg ventet på med spænding, Ifrogz store DJ-headset. Det vejer ikke ret meget, når man tager det på hovedet på trods af dets "voluminøse" udseende og størrelse. Ørekopperne justeres let med vinkelen, slutter ikke for tæt og det er absolut ikke ubehageligt at have briller på, selv efter flere timers brug.



Jeg starter med at lytte til musik. Forventningerne er, som før skrevet høje - det samme er musikken. Jeg lægger ud med et usædvanligt nummer - som sætter ethvert headset på en prøve: "Biko" med Sinead O'Conner, Peter Gabriel og Manu Dibango. Kender du det ikke, så find det - det har det hele, og headsettet overrasker virkeligt. De Afrikanske trommer, bassen, Sineads specielle stemme - ALT er overraskende klart og tydeligt i alle afskygninger af lydbilledet.

Dire Straits "Money for nothing" får en ny dimension, det føles som om, man sidder midt iblandt orkesteret og det går ikke stille for sig. Lækre højttalere. BTO's "You ain't seen nothin' yet" hamrer bare i ørerne med lækker lyd, Beyonces "If I were a boy" starter, man hører hendes hjertesorg tydeligt. Hendes dejlige stemme i falset med ekkoet.. wauw.. I skulle selv høre det.

Spil skal jo også testes. Når man spiller, er lydoplevelsen en stor del af oplevelsen (for mig i hvert fald). Call Of Duty MW2 giver en god oplevelse i almindelige højttalere, i dette headset er det endnu bedre at lytte til - og man får ikke kastet køkkenting i nakken af kæresten. Headsettet slutter jo ikke ubehageligt tæt til ørerne, men slipper heller ikke meget lyd ud. Éns kæreste/børn e.l. kan sagtens sove ved siden af dig uden besvær, det ér testet nu. Samtlige spil og simulatorer er overraskende klare i lyden, man sidder med en 3D-fornemmelse, når spillet kører. Det er tydeligt hvilken side, en angriber (eller skud) kommer fra.



 

Alle lyde er tydeligt "adskilt" i lydbilledet. Mit eget headset koster over det dobbelte af dette Ifrogz Union - men kvalitet og lyd matcher hinanden perfekt alligevel.

Film og lyd, såvel en actionfilm som en musikfilm kommer til sin ret her. Lyden bliver nærmest proppet ind i ørerne, man opdager, at man egentlig går glip af mange lydeffekter, når det virkeligt "brænder på" i filmen med ordinære højttalere. Jeg kan bare ikke rose dette headset nok i denne test, især når man beregner prisen med her.

Lad os komme til en karaktergivning på næste side: 

Tenkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
05-11-2010 09:40:54
Svar/Indlæg:
3332/33
Ja jeg står jo og overvejer nyt headset, og så ser man hvor meget du roser det her.

De mange forskellige farver er ikke lige min smag, men heldigvis kan man få dem i noget mere neutralt. Og egentlig synes jeg heller ikke det er pænt, der hvor kopperne kan dreje rundt og sådan. Det er selvfølgelig svært at løse på andre måder, hvis man vil have den funktion.

Synes dog ikke de ser ud til at være ret behagelige at have på, i forhold til end del andre sæt, som måske koster 100 kroner mere.
Og så er der ingen mikrofon, såvidt jeg kunne se på testen ?


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
06-11-2010 12:15:57
Svar/Indlæg:
1630/101
Der er, ganske rigtigt, ingen mikrofon.. forkert at kalde dem et "headset". Jeg nød testen på grund af lyd, pasform mm - skulle de klistre en god mikrofon på dem en dag, så er jeg absolut køber 🙂


Tenkin
 
Elitebruger
Tilføjet:
06-11-2010 16:03:57
Svar/Indlæg:
3332/33
Hvis du skulle sammenligne dem med lidt mere velkendte, og dyrere, headphones, hvordan er de her så ?

Tænker lidt på Logitech's G35, Roccat Kave og Razor... et eller andet.. 😛

Nu ved jeg så ikke om du har haft dem på ? Hvilket jo nok gør spørgsmålet pænt tricky. Men det ville være fedt med en sammenligning.

For det kunne jo være at de her Ifrogz var gode til prisen, men hvis de skulle op og måle sig med de dyrere headset, så faldt de lidt tilbage på stolen.


tatoo1956
 
Overclocker
Tilføjet:
08-11-2010 15:58:44
Svar/Indlæg:
1630/101
Jeg har testet rigtigt mange headphones - og dette sæt ligger lige med meget dyrere sæt 🙂 . Derfor min ydmyge begejstring ❤