Test
Testbænken |
Model
|
Hastighed/driver
|
Processor |
Phenom II X4 965 |
3400 MHz |
Ram |
OCZ |
2 x 2 gb PC8500 cas 5 |
Bundkort |
Asus M3A78-T
|
200 MHz FSB |
Styresystem |
Windows 7 |
64-bit |
Grafikkort |
AMD HD 6870 |
10.9a
|
Sammenligning |
Club3D HD5830 |
Catalyst 10.6 |
Sammenligning |
MSI 4980
|
Catalyst 10.6 |
Sammenligning |
Zotac 285 GTX |
Forceware 257.21 |
Sammenligning |
HIS HD 5870 |
Catalyst 10.6 |
Sammenligning |
MSI GTX 470 |
Forceware 260.89 |
Så nåede vi frem til den mest spændende del af artiklen - nemlig testen. Det, der er mest interessant, er hvordan HD 6870 yder i forhold til de 'gamle' 5800 kort, men især den direkte konkurrent fra nVidia - GTX 470.
Vi springer ud i testen med en gammel kending i form af 3dMark Vantage.
Ganske som forventet lægger HD 6870 sig et sted imellem HD 5830 og 5870. Måske lidt overraskende er det en smule hurtigere end GTX 470, og det er interessant om, det er en trend, der er gennemgående.
Næste test på programmet er Heaven Benchmark, der er baseret på UniEngine. Den findes både i en DX10 og DX11 mode, og begge testes.
Før vi fortsætter er der lige et par praktiske kommentarer til denne test. Dels er der til denne test anskaffet en 24" skærm der kører 1920x1080, hvor den tidligere maksimale opløsning var på 1680x1050. Derudover gik det op for mig at der var sket en fejl med de tidligere tests i Heaven ved DX11, så de gamle resultater er skrottet og der er kun medtaget målinger fra de senest testede kort.
På grafen til højre ses det, at HD 5870 igen indtager føringen, mens at HD 6870 har en smal føring over GTX 470 i samtlige opløsninger. Det er også rart at se, at HD 6870 har markant flere kræfter end HD 5830. I DX11 delen skifter rollerne en smule og GTX 470 overtager den knebne føring. Ved højeste opløsning er forskellen på under 1 FPS, hvilket reelt viser at kortene her er lige hurtige.
Vi fortsætter i DX11 sporet med AvP benchmarken.
Denne test bekræfter fuldstændig trenden med, at der nærmest er dødt løb imellem GTX 470 og HD 6870. Største forskel er på sølle 5 FPS til AMD's fordel i den lave opløsning.
Vi runder testen af med to DX10 klassikere. Det drejer sig om Unreal Tournament 3 og Far Cry 2.
Igen ser vi samme tendens som fra før. Samme ydelse fra de to kort. HD 6870 gør det bedst i højeste opløsning i UT3 og GTX 470 tager en smal føring i Far Cry 2.
Der skal altså andre parametre til for at afgøre om GTX 470 eller HD 6870 er det mest attraktive produkt. Derfor går vi videre og ser på strømforbrug og temperaturen af kortene.
På tabellen til højre er strømforbruget for de testede kort angivet både ved idle og under load. Idle er målt umiddelbart efter opstart, når det eneste, der vises, er skrivebordet og load er taget under 3dMark Vantage under første scene i testen. AMD havde lovet at deres nye arkitektur ville være effektiv og det må man så sandligt sige den er. Hvor forskellen i ydelse imellem GTX 470 og HD 6870 var marginal under ydelses testen, må man virkeligt sige, at der er markant forskel på strømforbruget. HD 6870 har det laveste forbrug af alle de testede kort både under idle og load, og GTX 470 har det absolut højeste, hvor forskellen under load er på 70 watt, hvilket taler for sig selv. Temperaturen, der er vist i højre tabel, viser samme tendens, hvor HD 6870 - selv med standardkøleren virkeligt har et pænt niveau i forhold til GTX 470, selvom MSI's model er udstyret med en rigtig god køler.
På næste side vil testen blive opsummeret og der vil blive uddelt point til AMD's nye midrange kort.