Layout / Design
Kabinettet er bygget op med plads til de helt store bundkort.
Bundkort der passer i dette kabinet er:
M-ATX
ATX
E-ATX
XL-ATX
Skruetrækkeren skal man ikke have meget fat i. Det eneste man skal bruge den til, er når der skal installeres bundkort og grafikkort. Resten er stort set skruetrækker frit.
Fronten: Her er der 4x 5-1/4" pladser til disk drev. Under disse er der 2x "hot swap bays". I disse kan harddiske være i. Mere om det når vi kommer til innovation. Nederst ses den store 230mm blæser, hvor der er støv filter for. Når denne kører kan den lyse rød, for kabinettet har nemlig en knap til at tænde og slukke lyset i den. Øverst ser vi, fra venstre, 2x USB 3.0 porte som kan konverteres til 2.0 via det medfølgende konverterings kabel. Så har vi en eSATA port, en firewire port, 2x USB 2.0 porte, jack stik til høretelefoner og nedenunder de 2 USB 3.0 porte, kan der ses HDD LED og power LED.
Bagerst: Strømforsyningen er placeret nederst. Denne kan vendes på 2 måder, så den enten suger frisk luft fra bunden af, men kan også suge luften ud af kabinettet. De lange huller er til grafikkort holderen. Så ser vi 9x PCI udvidelses slots. Der burde være nok til selv de største bundkort. Oven over finder vi plads til bundkortet's IO skjold. Ellers ser vi en 140mm blæser, og i toppen er der 3x huller til vandkøling, hvis man skulle have en ekstern køler.
Toppen: Her kan der sidde 2x 200mm blæsere, eller en 3x 120mm radiator til vandkøling. Der er støv filter i toppen også. Ellers ser vi en tændknap, og ved siden af ses LED on/off knappen og reset knappen. Et stykke plastik kan "glides" hen over disse knapper, så man ikke kommer til at trykke på en af dem ved et uheld.
Bunden: Her er der plads til at en lang strømforsyning kan være der med sin blæser. Bunden er hævet lidt, så at strømforsyningen også kan få luft. Det der er blevet brugt til at hæve kabinettet med, er plastik. Der er 4 små firkantet gummi "fødder". Disse er cirka 1mm større end det plastik der hæver kabinettet.
Venstre side: Et rigtigt fint vindue, så man kan se herlighederne indenfor. Udover dette er der en stor 200mm blæser til ens grafikkort. Denne sidder der, hvor grafikkortene skal sidde. Side panelet føles ikke plastik agtig eller billigt. Det føles solidt og stærkt.
Højre side: Der er ikke så meget at se her. Det der lige falder i øjnene her er udformningen på dette side panel. Det "popper" ud, og dette er for at gøre plads til ledninger inde bag ved bundkortet.
Indvendigt: Det jeg først lagde mærke til var hullet ved CPU'en. Det gør det nemt at skifte CPU køler, da man ikke behøver at tage bundkortet ud. Ud over dette, ser man Coolermaster's nemme montering af drev. Et tryk og den er låst, et tryk igen, og den er låst op. Ellers er der harddisk buret, og til venstre for det sidder en luftkanal, hvor der kan monteres en 120mm blæser til sine grafikkort. Meningen er at grafikkortene skal passe ind i de udskæringer der er. Der ses også en "kabel skjuler" som skal sidde over strømforsyningen. Denne gør at man ikke kan se kablerne fra strømforsyningen når de bliver ført bag ved bundkort pladen.
På næste side kigger vi på hvordan tingene indeni virker.