Innovation/Teknologi
Mange tiltag i dette kabinet kan findes i andre kabinetter med samme prisleje fra Coolermaster. Det har endda også et par ekstra ting. Det at kabinettet kan have en top monteret 360mm (3x 120mm) radiator til vandkøling er et stort plus. Hvis man er ved at samle sig noget virkelig seriøs vandkøling, er dette kabinet lige sagen.
Hot swap pladserne
Til venstre ses det hot swap panel der gemmer sig inde bag ved. Et molex stik til strøm, og så SATA kabler til forbindelsen. Når dette er gjort, kan man udskifte de to drev i bunden. Dette gør det nemt lige at skifte en harddisk. På højre billede ses den ting hvor en harddisk installeres. Denne skal bare glides på plads, og harddisken er installeret. Denne kan holde både 3,5" og 2,5" harddiske.
USB 3.0 stik
På billedet til venstre ses de 2 USB 3.0 stik på frontpanelet. Disse føres om bag ved kabinettet, som kan ses på billedet til højre. Denne metode virker lidt klodset. Istedet for at koble de to porte direkte til bundkortet, så optager man 2 af dem bag på. Der er mange bundkort med USB 3.0 som ikke har USB 3.0 i bundkortet, men kun har 2 i IO panelet, men dette virker dog stadig lidt klodset at have dem til at hænge ud af kabinettet. Alternativt kan man skifte dem ud med USB 2.0. Dette kabel skal sættes i bundkortet, så her optager man altså ikke 2 USB porte på IO panelet.
Hardware installation
Hardware er utroligt nem at installere. Skruetrækkeren bruges kun til bundkortet og strømforsyningen. Resten er mere eller mindre skrueløs. Bundkortet jeg har installeret er et meget lille et. Hvis man køber sådan et kabinet som dette er chancen for at man installerer sådan et lille kort meget lille. Men som det ses, så kan man ikke bruge luftkanalen til ens grafikkort. Køleren der er installeret på CPU'en er en af de større, og det overrasker nok ikke at den kan være der. Coolermaster siger at deres største køler V10 kan sidde i kabinettet, og dette tvivler jeg slet ikke på. Der er masser af plads her. Kabel skjuleren til strømforsyningen ser utrolig godt ud. Man er helt fri for at kigge på kabler, og denne kan dække selv de længeste strømforsyninger.
Her kigger vi lige lidt nærmere på hardwaren. Denne store køler fra Zalman ser lidt lille ud i dette kabinet, og der er masser af plads til en V10 køler. Ved siden af bundkortet kan man se nogle små huller. Disse bøjer bag ved bundkort pladen, og er gode hvis man skal stripse noget op.
Støv filtre
Støv-filteret i fronten er utrolig nem at gøre ren. Man hiver bare holderen af, og så kan man nemt rense dette. Enten ved hjælp af støvsuger eller en kompressor. Støv-filteret i toppen tror jeg kan være svær at gøre ren. Her skal man have hele plastik toppen af, og der sidder jo alle front panel kablerne, så disse skal tages af. Filteret til den store 200mm blæser på side panelet er lige til. Der skal side panelet bare hives af, og så blæses igennem.
Hjulene
Det er smart og dejligt at de har smidt 4 hjul med. Det tager ikke længere end 5 minutter at få skruet på. Dog er disse meget plastik agtige, og virker meget, meget billige. 2 af hjulene var utroligt svære at dreje rundt, hvor de 2 andre var nemmere. Dette betyder at kabinettet kan være svært at skubbe rundt. Hvis man har installeret noget af det store hardware, evt også vandkøling, er der godt med vægt i, og dette gør det meget svært at skubbe kabinettet rundt. Kører man på trægulv var hjulene så svære at dreje rundt, at de bare stod stille og gled hen over gulvet. På gulvtæpper kan de dog få ved og køre rundt, men er meget træls at skubbe med, da man skal anstrenge sig for at kabinettet ikke køre til en af siderne pga. nogle af hjulene er strammere end andre.
Grafikkort holderen
Denne har jeg ikke haft mulighed for at teste, da jeg ikke har haft et bundkort der er stort nok, eller et grafikkort der er stort nok. Men denne lille sag skulle kunne holde 3 grafikkort på plads. Meget dejligt med store grafikkort, og hvis der skal flyttes rundt på systemet, hopper grafikkortene ikke rundt indenfor. Der er plads til en 80mm blæser af den tynde slags. Disse larmer dog tit en del, og jeg tror det vil ødelægge den stilhed der er i alle de andre blæsere.
Blæserne
De blæsere der følger med er ikke til at høre. De er kæmpe store, og kører meget langsomt, men formår alligevel at flytte utroligt meget luft. Maks. db er 19 i følge Coolermaster, og dette er sikkert også sandt. Mit øre kunne ihvertfald intet høre uden at komme meget tæt på dem.
PCI pladserne
Her er der plads til hele 9 PCI udvidelses kort, og hvis man kigger efter, er der endda plads til endnu et kort. Hvis man evt. har 4 grafikkort og disse fylder 2 pladser hver, så er der altså plads til et grafikkort nederst. I dette kabinet er der også plads til de helt store grafikkort. Kort som ATI HD5970 er intet problem for dette monster kabinet.
På næste side giver vi karakterer.