MSI er blandt de mest kendte hardware-producenter og har været det siden, de startede i 1986. Deres udgangspunkt er, at de ønsker at lave kvalitetsprodukter og samtidig have en god kundeservice. Deres produktion spreder sig over en lang række produkter, alt lige fra bundkort til bærbare. De er ifølge dem selv i top 3 over bundkortsproducenter, top 5 på serverområdet og producerer 12 mio. grafikkort årligt.
Kortet vi skal se på i dag, er udstyret med GTX 470 versionen af fermi-chippen. Det er sat i verden for at konkurrere med AMD's high end kort HD 5870 og det nye HD 6870. Det specielle ved MSI's version af GTX 470 er, at det er understøtter Afterburner, hvilket er naturligt nok, da det er MSI, der har udviklet softwaren. Dette gør generelt, at man kan opnå meget høje overclocks, da man på den måde kan hæve Vcore på kortene. Overclocking potentialet er understøttet af den ganske ekstreme køler, kortet er udstyret med, men dette kigger vi på senere. I første omgang ser vi lidt nærmere på, hvad der er under hjelmen på kortet.