Test: Ozone SPARK

Lyd d.  10. december. 2010, skrevet af The_Dare_Devil 0 Kommentarer.  Vist: 7842 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Ozone Gaming
DK distributør: Ozone Gaming

Design

 

 

Spark virker som et solidt headset. Designet er ikke helt så råt og kantet som det var tilfældet med Attack, men det sort/røde tema er bevaret. Følelsen af kvalitet er også bevaret.
 
 
 
 
På den ene side af headsettet har Ozone påtrykt en produktnavn-producent-logo kombination af samme type, som vi finder på emballagen. Udførelsen er god, og det er som om ligger "under" den glatte, matte overflade, der er at finde på alle plasticflader.

 

 

På den anden bøf sidder mikrofonen. Som altid er den lavet således, at den kan rotere omkring det punkt, hvorpå den sidder fast på bøffen. Den kan dog hverken justeres i længden eller bøjes. Omvendt så bidrager denne løsningen til følelsen af kvalitet, og man kan ikke lade helt være med at tænke på de vise ord "keep it simple!".
 

 
Inde i selve bøffen gennemfører Ozone det røde tema ved at beklæde dette område med rødt stof. Igen er det en smagssag - men gennemført, det er det. Selve kontaktfladen mellem hoved og bøffer er udgjort at de klassiske puder, der i denne omgang er beklædt med et kunst-læder-lignende materiale. Det føles umiddelbart godt mod huden. Imidlertid var puderne ikke helt "lange nok", hvilket gjorde, at selve bøffen fik kontakt med øret - og det kan være generende især ved længere tids brug.
 

 
Bøjlen er ligeledes beklædt med kunst-læder-materialet, og den er som vanligt justerbar. Lige under leddet, hvor bøjlen er justeret er der yderligere en akse hvorom selve bøffen kan rotere.

 

Dette led giver yderligere mulighed for at folde Attack godt sammen, så det ikke fylder så meget i tasken, når man fx skal til LAN.
 
 
 
 
Ledningen får i dag et billede for sig selv. Det skyldes, at Ozone - igen :) - har valgt at kæle lidt for detaljerne og betrække ledningen med en form for sleeve. Ikke kun får det produktet til at fremstå mere færdigt og lækkert, det mindsker også risikoen for at ødelægge kablet. Chancen for at overleve mødet med hjulene fra en kontorstol bliver således øget kraftigt.

 

 
Ud over sleeve pryder ledningen sig også med en lille fjernbetjening. Den er ligeledes prydet med det gennemgående logo, og der er mulighed for at regulere lydstyrke samt tænde og slukke for mikrofonen.
 
 
 
Og sidst, men ikke mindst, tilsluttets dette headset ligesom (næsten) alle andre headsets vha. 2 x 3.5 mm jackstik.