Test: AMD Radeon HD 6970

Grafikkort, AMD/ATI d.  15. december. 2010, skrevet af Cook 30 Kommentarer.  Vist: 13490 gange.

Korrekturlæser: Emillos
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: AMD
DK distributør: Tech Data

Innovation/Teknologi

 

AMD Radeon HD 6970 er som sagt sat i verden for, at slå nVidia af tronen i det halvdyre 2500-kroners segment, efter nVidia med GTX 570 har vist, at de stadig kan lave slagkraftige grafikkort til en pris som entusiasterne er villige til at betale.
Helt præcist er klassens store dreng kommet for, at give GeForce GTX 570 kamp til stregen – og ikke nVidias flagskib GTX 580, som nogen måske havde regnet med. Det dobbelt-chippede Radeon HD 5970 er nemlig fortsat den hurtigste knallert på molen, ifølge AMD selv. Næste kort i serien med 2 GPU'er, der sandsynligvis døbes Radeon HD 6990, lader nemlig stadig vente på sig.



Med kroppen fyldt af forventningens glæde, åbner jeg det tilsendte pressemateriale fra AMD, der skal give et overblik over lanceringen. Første kig på specifikationerne for HD 6970, får dog mit hjerte til at springe et slag over: ”Compute Power: 2,7 TeraFLOPs”, ligesom HD5870 -  har AMD slet ikke forbedret RV870-chippen?! Efter at have genfundet min normale hjerterytme, kigger jeg igen på specifikationerne.

Noget AMD da have brugt det sidste år på?
 

  Radeon HD 6970 Radeon HD 6870 Radeon HD 5870
Produktionsteknologi 40 nm 40 nm 40 nm
Chipstørrelse 389 mm^2 255 mm^2 334 mm^2
Transistore 2,64 milliarder 1,7 milliarder 2,15 milliarder
GPU clock 880 MHz 900 MHz 850 MHz
Stream processore 1536 1120 1600
Teksturenheder 96 56 80
ROPs 32 32 32
RAM mængde, type 2GB GDDR5 1GB GDDR5 1GB GDDR5
RAM clock 1375 MHz 1050 MHz 1200 MHz
RAM bus 256 bit 256 bit 256 bit
RAM båndbredde 176 GB/s 134,4 GB/s 153.6 GB/s
PowerTune Max. forbrug 250 Watt N/A N/A
Typisk strømforbrug 190 Watt 151W 188 Watt
Typisk idleforbrug 20 Watt 19W 27 Watt


Ved nærmere inspektion kan jeg konstatere, at Cayman faktisk har en anelse færre Stream processore end sin forgænger Cypress. Til gengæld er clock hævet med 30MHz, og der er kommet 16 teksturenheder mere til. Kortets RAM er desuden blevet hurtigere og flere – 2GB GDDR5 ved 1375MHz på en 256bit bus, hvilket skulle levere 176GB/s.


 
 

Der er altså forbedringer at spore. Heldigvis har AMD også udbygget og raffineret deres chip. Det nye raffinement kaldes VLIW4 – og den skal forbedre GPU'ens ydelse, især med henblik på Tesselation og 32bit Floating Point operationer, der skulle være forbedret med hhv. 300% og 400% i forhold til RV870(HD5870). Ifølge AMD giver dette en typisk merydelse på 44% i spillet ”STALKER – CoP”, mens ydelsen i ”Unigine Heaven”-benchmarken skulle være forbedret med hele 69%. Og da det netop er disse Tessalation-tunge applikationer nVidia har siddet på, og da det efter alt at dømme er tendensen på spilmarkedet, giver forbedringerne rigtig god mening.
 

   
 

Forbedringerne har da heller ikke gjort Cayman-chippen hverken mindre eller mere strømbesparende. Faktisk har forbedringerne kostet næsten 500 millioner ekstra transistore på GPU'en, der nu sammenlagt består af hele 2,64 millarder af slagsen. Dette betyder, at chippen har fået vokseværk fra RV870's 334 mm^2 til 389 mm^2. Bagsiden af medaljen er altså at chippen er blevet dyrere end sin forgænger – et robust design koster. Der er dog stadig et stykke op til GTX 580, der består af 3,01 milliarder transistore.


 


Som følge af den større GPU, siger logikken, at strømforbruget også skulle være steget, ift. HD 5870. AMD fastholder dog, at kortet typisk vil bruge 190W som forgængeren – og bare 20W i idle - men at man vha. PowerTune kan komme helt op på 250W, der jo cirka er på nVidia-niveau(vore egne målinger følger naturligvis i Test-afsnittet). Som modtræk har AMD dog også muliggjort, at kortet kan justere strømforbruget meget præcist efter brugerens ønske vha. PowerTune-teknologien – mere herom længere nede.



 

Heldigvis benytter AMD sig fortsat af en stor køler, med Vapor Chamber teknologi – lidt ala en forvokset heatpipe – som vi kender det fra AMD's Radeon HD 5970 og senest GeForce GTX 570/580, som gør at varmen fordeles bedre fra GPU til køler, og derfor burde resultere i et støjsvagt kort.

Som noget helt nyt, leveres HD 6970 med dual BIOS, så man aldrig vil stå med at dødt grafikkort efter en BIOS-updatering/modificering. Det vil med garanti glæde en håndfuld overclockere.


 

Teknologier i fokus


PowerTune

PowerTune er en videreudvikling af ATI PowerPlay, der i sin tid var forbeholdt ATI's grafikkort til bærbare computere. Teknologien sørgede for at justere grafikchippens strømtilførsel og clock, alt efter hvor stor belastning GPU'en blev udsat for. PowerPlay blev senere implementeret på hele Radeon-serien fra HD 3000-serien, hvor også highend grafikkort til stationære computere dragede nytte af teknologien.


      
 

Hidtil har der ”kun” været 3 belastningskategorier: Ingen belastning, mellem belastning, og høj belastning. Strømtilførsel og clockfrekvens har altså  været justeret på 3 niveauer.
Nu har AMD taget skridtet videre og har raffineret teknologien, således at strømtilførsel og clock kan styres meget præcist. Hvis et spil eksempelvis kører med meget svingende framerate, vil PowerTune både op- og ned-justere clock således at frameraten stabiliseres. Og kører et spil med 200 billeder pr. sekund, hvor skærmen alligevel kan kan vise måske 50/100 billeder pr. sekund, nedsættes hastigheden på GPU'en, så strømforbruget sænkes uden det kan mærkes for brugeren. Hvor meget GPU clock skal kunne ændres, kan man naturligvis selv indstille i Catalyst Control Center under OverDrive.



Eyefinity

Eyefinity er, i løbet af det seneste års tid, virkelig blevet et af de helt store salgsparametre hos AMD. Teknologien tillader helt almindelige brugere, med selv relativt billige Radeon grafikkort, at tilkoble 2,3,4,5 eller 6 skærme; noget der direkte udvider brugeroplevelsen voldsomt. Mest populær er naturligvis 3 skærme til spil; noget der førhen var forbeholdt specielle grafikkort fx fra producenten Matrox, hovedsageligt til brug i bl.a. flysimulatore.


      


Anno 2010 er et setup med 3 skærme dog fuldt anvendeligt, til en bred skare af spiltitler og -typer. Herover ses Colin McRae: DiRT og - selvfølgelig - World of Warcraft.



3 skærme kræver desuden ikke andet end 3 skærme med MiniDisplayPort. Skærme med andre typer tilslutninger kan dog også gøre det – så skal man bare være opmærksom på, at der kræves aktive adaptere.
Læs evt. vores detaljerede anmeldelse af Eyefinity her: http://hwt.dk/literaturedetails.aspx?LiteratureID=17248



CrossFireX

CrossFireX er AMD's bud på nVidias famøse SLi. CrossFireX gør det muligt, at sætte flere grafikkort sammen – 2, 3 eller 4 og dermed, i teorien, firdoble ydelsen. For at opnå den optimale ydelse med 2 kort, skal man koble 2 ens Radeon grafikkort sammen med en CrossFireX-bro. Bundkortet det hele foregår på, skal naturligvis have 2 fysiske Pci-Express x16-porte, og skal understøtte CrossFireX – hvilket næsten alle ATX-bundkort i dag gør.



Den reelle ydelse man får ud af et CrossFireX setup varierer dog meget. AMD selv hævder at CrossFireX skalerer næsten 200% med 2 kort i en række spiltitler – og selv har vi også oplevet, at ydelsen næsten fordobles med 2 kort i visse spiltitler. Det varierer dog fra spil til spil – og sætter man 3 eller 4 kort sammen, skal man ikke regne med at udnyttelsen af disse er i nærheden af de 100%.



Unified Video Decoder 3

Teknologien svarer på mange måder til den nyeste version af nVIDIAs Purevideo, der ligeledes er blevet integreret i deres mainstreamprodukter. UVD er baseret på ATi's Xilleon video processor , som var en 32 bit "system-on-a-chip" MIPS processor. Nu er den så blevet integereret i GPU'erne, til formål at aflaste CPUen og få videomateriale til at tage sig bedre ud. Dette gøres vha. de-interlancing, farvejustering, og støjreduktion.
UVD3 kan håndtere BluRay-materiale med bitrates op til 40Mbit/s, og kan teoretisk set dekode alt materiale indenfor H.264, VC-1, MPEG4 og DivX/xVid video codec standarderne næsten uden CPU-kraft.


 


Herunder hører også Accelerated Video Transcoding, der får grafikkortet til at dekode videomateriale, således at man kan convertere videomateriale langt hurtigere, end hvis CPU'en skulle gøre arbejdet alene. I praksis kan dette mere end halvere tiden det tager at konvertere en fil – og med Windows 7 kan man benytte sig af ”Drag 'n drop” transcoding, så man ikke engang behøver tredjeparts software.
Også tredjepartsprogrammer såsom Cyberlink MediaShow Espresso kan udnytte Radeon grafikkort til at hjælpe med video-dekodning.



Enhanced Quality Anti-Aliasing

MSAA, som er en af de gængse standarder indenfor industrien, kender de fleste. Det er med til at give en fiktiv højere opløsning end det ellers ville være muligt. En egenskab der især er en fordel på fladskærme der kun har en til to ægte-opløsninger. 4x, står for 4 gange så mange pixels, og det giver sig til syne på skærmen som få eller ingen blinkende pixels, og ingen ujævne og hakkede kanter. 


      


AMD har dog lanceret deres egen version, Morphological Anti-Aliasing, hvor de efter at have renderet et billede, kører det igennem shaderen igen for at udglatte kanter. Dette skulle give et bedre billede, med en minimal påvirkning af ydelsen.

 

(Tak til Emillos for dette afsnit)

Just
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 15:19:01
Svar/Indlæg:
576/64
Godt arbejde.

To ting der kunne tage testen et niveau op:

1. Mere overskuelige grafer. Det skal være nemt at identificere de testede kort og også gerne deres oplagte konkurrenter.

Evt. check http://guru3d.com/article/rade...

2. Et GTX 580 inkluderet i testen.


Vest-AALB-DK
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2010 15:59:40
Svar/Indlæg:
247/2
nu ved jeg hva damen skal købe mig i julegave!


Ezistef
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 17:39:15
Svar/Indlæg:
385/67
Komplett sælger HD6970 fra kr. 2.695,- 😛



MVH.
Ezi


Just
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 17:58:33
Svar/Indlæg:
576/64
Jeg syntes faktisk prisen er noget høj. GTX 580 lader til at være en 25 - 30% hurtigere, og er kun 40% dyrere.

Normalt betaler man kassen for at få de sidste procents ydelse med.


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 18:34:46
Svar/Indlæg:
8947/160
Jeg troede faktisk at kortene kom til at koste et stykke over 3000kr. Til den pris er det pludselig nogle fine kort.


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 20:23:46
Svar/Indlæg:
5224/222
Hvordan kan det være at I ikke tester i de mere populære spil såsom BFBC2 osv?


Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 20:39:24
Svar/Indlæg:
563/64
#1 Til næste gang får jeg lige ryddet lidt op i graferne, og der kommer meget snart en sammenligning mellem HD 6970 og GTX 580. EDIT

#6 Hvis der findes benchmark programmer til det er jeg meget åben for forslag. Tror nemlig snart at UT3 og Far Cry 2 ryger ud.

Hilsen Cook


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Cook d. 15-12-2010 23:11:41.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
15-12-2010 21:14:32
Svar/Indlæg:
15982/637
Jeg vil selv lægge Metro 2033 ind som en oplagt kandidat da det virkelig kan skille fårerne fra bukkene.


Pvt.P.Nutz
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 21:53:09
Svar/Indlæg:
5224/222
#7 Det er nok mere Bad Company 2 og lign. jeg tænker på... kig evt. lidt på de "store" sites og hvilke spil de bruger, ikke altid der er benchmarks der afgør hvilke spil der testes, de tester typisk en sekvens i et spil

Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Pvt.P.Nutz d. 15-12-2010 21:54:16.


Rasmus66
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 21:56:11
Svar/Indlæg:
8762/174
#7

Køb fraps og gør som #9 siger ved at køre en sekvens i spillet så du sikre dig at loopet altid er det samme.

Det kunne f.eks være intro delen i COD MW2 ved jeg flere forskellige sider bruger.



Adolph
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2010 22:26:55
Svar/Indlæg:
1369/75
"og der kommer meget snart en sammenligning mellem HD 6970 og GTX 580, selvom vi ved at AMD får bank"

Kunne være meget interressant og se dem dyste mod hinanden i CF & SLI opsætning med 2 stk, i høje opløsninger og DX11 titler. Lader til på andre sites, at de ligger meget tæt under de forudsætninger.


Ezistef
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 22:56:38
Svar/Indlæg:
385/67
#7 "og der kommer meget snart en sammenligning mellem HD 6970 og GTX 580, selvom vi ved at AMD får bank".

Jamen, så er sådan en sammenligning jo næsten absurd at bringe 🤣 - er der gået lidt Nvidia i den på redaktionen? 😛



Mvh.
Ezi


#13
Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 23:11:06
Svar/Indlæg:
563/64
#11 Ja CF ydelsen skulle være helt kanon.

#12 Nej, men nu er realiteterne sådan at HD 6970 lige knap kunne følge med GTX 570, hvordan mon det så går imod GTX 580? Man skal jo altid tage prisen i betragtning der er på omkring 1000 kr.


Ezistef
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-12-2010 23:24:59
Svar/Indlæg:
385/67
#13 - i de reviews, jeg igennem dagen har læst, da ser billedet nu ud som, at GTX 570 vs. HD 6970 er noget nær død kamp måske endda med et lille plus til HD 6970.

At GTX 580 er hurtigere og koster en hel del ekstra er vel ej den store overraskelse, som du skriver - det var mere måden, at du udtrykte dig på. Lidt udsædvanlig for en repræsentant for et objektivt site 😉



Mvh.
Ezi


#15
Just
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2010 00:13:41
Svar/Indlæg:
576/64
Jeg har nu ingenting imod at Cook formulerer sig som han gør. Hvis ikke 6970 får bank har alle de andre sites testet forkert.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-12-2010 00:19:50
Svar/Indlæg:
15982/637
#14: Man kan jo godt sige "screw objectivity" når udfaldet er åbenlyst.

Ting kan jo også gøres så objektive, at det bliver decideret kedeligt at læse 😀 It's a fine balance.



Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Gripen90 d. 16-12-2010 00:31:56.


Gavstrik
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2010 12:28:14
Svar/Indlæg:
650/97
Vil da også mene, at det er interessant at se HD6970 vs 580GTX for at se HVOR meget det får bank, netop for at se om det er prisen værd. Det ville jo ikke være en skid anderledes end at sammenligne 6970 og 6950, hvor udfaldet også er åbenlyst, men igen er det for at se, om det er prisen værd...

Kan sq ikke se hvordan man er nVidia redaktion af den grund 🤡


#18
Gom
 
Superbruger
Tilføjet:
16-12-2010 13:57:44
Svar/Indlæg:
359/73
Grunden til at nVidia kan rykke så meget fra i nogle DX11 titler er pga. hvor gode der til tesselation. Et enkelt GTX 580 kan flytte ligeså mange polyer som to 6970'ere... Så desto mere sådan noget vil blive brugt til at øge detaljegraden i spil (og det er oplagt, da det bare kræver at udviklerne smider de higher-res modeller de alligevel laver og skalerer standard in-game modellerne ned fra ind i spillet), desto mere vil nVidia kunne trække fra. Men det vil så kun blive i DX11 titler.


Gripen90
 
Senior Skribent
Tilføjet:
16-12-2010 15:55:03
Svar/Indlæg:
15982/637
#18: Jeps og så er det også niveauet af brugt tessellation - det er ikke ens fra spil til spil.


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2010 20:32:30
Svar/Indlæg:
2076/119
Jeg syntes i nogle test så er 5870 bedre end 6970 , hvordan kan det være? det er bare pga driver?


#21
Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2010 20:59:22
Svar/Indlæg:
563/64
#20 Hvis du ser her:

http://tinyurl.com/2bq58x7

Så har HD 5870 faktisk en større regnekapacitet end HD 6970, målt i GFLOS. Dog har HD 6970 en større RAM båndbredde. Kan være derfor.


Svaret blev redigeret 2 gange, sidst af Cook d. 16-12-2010 21:04:13.


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2010 21:40:15
Svar/Indlæg:
2076/119
#21

Ja okay, nu sprøger jeg måske dumt, hvorfor så købe et 6970 from for et 5870?


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
16-12-2010 21:46:59
Svar/Indlæg:
14079/622
->#22

Det fremgår i Innovation/Teknologi-afsnittet.
HD 6970 har en arkitektur(VLIW4) med færre stream processore end HD 5870 - men har til gengæld flere teksturenheder samt flere og hurtigere RAM. Dette gør at HD 6970 er væsentlig hurtigere til Tesselation(benyttet i tung DX11-grafik), mens HD5870 kan være hurtigere i "lettere" grafik, så at sige 🙂


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Emillos d. 16-12-2010 21:47:17.


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
16-12-2010 21:53:41
Svar/Indlæg:
2076/119
#23

Ja okay, så når jeg tænker lidt frem, dirt 3 fx så ville 6970 være bedre end 5870? :D


#25
Gom
 
Superbruger
Tilføjet:
18-12-2010 08:17:57
Svar/Indlæg:
359/73
Ja. Men GTX 580/570 vil være endnu hurtigere :)


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
18-12-2010 10:07:48
Svar/Indlæg:
2076/119
#25

Ja men 580er også 1000kr dyre, og jeg syntes i forvejen at 6870 er dyr :)


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
25-12-2010 22:27:13
Svar/Indlæg:
3223/205
Hvad kan bedst svare sig at købe et ekstra HD5770 kort og køre Crossfire, eller smide penge efter en mindre model af HD6970 ?

Som f.eks. HD6870, eller slår HD5770 dette i Crossfire?
Tænker bare at HD6850 koster ca. 1800,- 1900,- mod HD5770 for blot 800,- og opefter.


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2010 00:10:32
Svar/Indlæg:
2076/119
#27

2 STK 5770 svare til et 5870, men vist du spiller mange dx11 spil så kan det godt svare sig at købe enten 68xx eller 69xx


Silent
 
Skribent
Tilføjet:
26-12-2010 10:25:17
Svar/Indlæg:
3223/205
-> #28 Jaa det tænkte jeg nok, så hedder det sku nok et HD6850 må hellere lige læse testen her på hwt af det kort 😀


martinbg
 
Elitebruger
Tilføjet:
26-12-2010 11:09:20
Svar/Indlæg:
2076/119
#29

Okay :)

Altså det er sådan jeg har forstået det :)