Test: Inno3D GTX 580

Grafikkort, NVIDIA  d.  14. januar. 2011, skrevet af Cook 10 Kommentarer.  Vist: 15453 gange.

Korrekturlæser: Mino
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Inno3D
DK distributør: MMD

Innovation/Teknologi

 

NVidia er atter på banen i highend segmentet med GeForce GTX-580. Forgængeren GTX-480, som også  var(/er) et ganske kraftigt kort, havde et lettere blakket ry. Mange – inklusive os på redaktionen – mente at GTX 480 var et varmt larmende monster, der var lidt af en fejlsatsning. En fejlsatsning, der ikke desto mindre havde sine fordele, med den store Level2-cache der gjorde chippens egenskaber i bl.a. Tesselation helt fabelagtige. Kort sagt, en GPU med en meget stærk, og måske lidt for stor og avanceret arkitektur.



Man kunne derfor frygte, at GT110-chippen på GTX 580 er endnu mere af samme skuffe, blot med flere kerner og endnu højere clocks – med højere strømforbrug og endnu højere støjniveau til følge. Man kunne med andre ord frygte et nyt kort i stil med det hedengangne GeForce FX 5800, med det tvivlsomt ærefulde alias: Støvsugeren.

Sådan er det heldigvis ikke.



Nvidia har denne gang haft stor fokus på køleren, der nu er en heftig køleblok med et stort "Vapor Chamber" – lidt ala en forvokset heatpipe – som vi kender det fra AMD's Radeon HD 5970, som gør at varmen fordeles bedre fra GPU til køler, og derfor burde resultere i et mere støjsvagt kort, end det støjende GTX-480. Strømforbruget og den dertilhørende varmeudvikling skulle, som hos forgængeren, fortsat ligge på ca. 250 Watt. Helt præcist 244 W, kontra 250 W for GTX-480. Og det er rart at se, at strømforbruget, trods de kraftigere specifikationer, skulle være faldet en smule; 250 W må siges at være noget nær smertegrænsen.


     
 

Når vi snakker arkitektur, har NVidia naturligvis også optimeret her. GT110-chippen er blevet hurtigere til at håndtere FP16 teksturfiltrering, hvilket burde give et ydelsesafkast i teksturtunge applikationer. Derudover er chippen blevet bedre til Z-culling – hvilket skal øge ydelsen, hvor der sker rendering af tunge skjulte overflader, således at pixels der alligevel ikke er synlige ikke renderes.


 
 

Disse optimeringer skulle alene give 5-10% merydelse pr. Clock end en tilsvarende GT100 (GTX 580) chip ved samme clock. De højere clocks på GTX-580, samt de 32 ekstra kerner – der i øvrigt var fysisk til stede på GT100 men var deaktiverede - skulle desuden give ca. 15-20% merydelse. Samlet set lover nVidia altså et ydelsesspring på 20-30% - og det er ellers ikke så lidt.

 

nVidia GeForce GTX 480

nVidia GeForce GTX 570

nVidia GeForce GTX 580

Procesteknologi

40nm

40nm

40nm

GPU clock

700MHz

732MHz

772MHz

Kerne clock

1401MHz

1464MHz

1544MHz

RAM (type, størrelse)

1536 MB GDDR5

1280 MB GDDR5

1536 MB GDDR5

RAM hastighed

3696 MHz (Quad Data Rate)

3800 MHz (Quad Data Rate)

4008 MHz (Quad Data Rate)

RAM bus

384 bit

320 bit

384 bit

Kerner

480

480

512

ROPs

48

48

48

Teksturenheder

60

60

64

Strømforbrug

250 Watt

225 Watt

244 Watt


 

Clockmæssigt er GTX 580 som sagt bedre end forgængeren med sine 772MHz på GPUen og 1544MHz for kernerne. Rammene har med sine 4008MHz(QDR) ligeledes fået et nøk opad – stadig på en særdeles bred bus på 384 bit. Der er stadig 1,5 GB hukommelse; og det er også relativt meget, selvom konkurrenten nu kører med op til 2 GB.

Tager vi et kig på de øvrige specifikationer, er der også noget at komme efter her. Som på den tidligere topmodel er der f.eks. understøttelse for HDMI 1.4a, med integreret 7.1 surroundsound og hele pibetøjet, og hvad der vel næsten er implicit, er der selvfølgelig fuld understøttelse af DirectX 11, som skulle være GeForces kæphest med seriens robuste arkitektur. Der er selvfølgelig også CUDA, så man kan bruge regnekraften til andet end spil, og 4-vejs SLI, hvis man har ALT for mange penge, og gerne vil sætte 4 styks GTX 570 sammen i ét system. Af andre spændende ting byder NVidia på PhysX og 3D-Vision, så man kan få en ultimativ spiloplevelse med forbedret spilfysik og 3D-briller.
Ydermere understøttes 4. generation af PureVideo, NVidias videohåndteringsteknologi, der tilfører hardwaredekodning af både MPEG2 og MPEG4, således at CPU'en i store træk ikke belastes ved afspilning af disse formater.



 

Samlet set virker det som om, at GTX 580 er et rigtig godt kort: et kort med en stærk GPU og en god køler. Strømforbruget på de 244 W er dog stadig ikke noget at prale af; men holder nVidia hvad de lover, med en merydelse på 20-30% over GTX-480, skal det da også ses i lyset af denne kraftige ydelse.
Om NVidia holder hvad de lover, i alt fra strømforbrug til støjniveau og ydelse, kigger vi på på de efterfølgende sider.
 
 

(Tak til Emillos for ovenstående afsnit)

kasperg
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 08:44:46
Svar/Indlæg:
1436/25
Fin test men vil lige knytte en kommentar til den:

Jeg synes ikke det er ok at fremhæve en ydelsesforskel på 44 % under ydelse når det resultat afviger betydeligt fra alle andre resultater i testen. Det er simpelthen ikke retvisende for styrkeforholdet. Ydelsesforskelen ligger i højeste opløsning på på 5-15 % hvilket i mange tilfælde bare er spørgsmålet om 50fps eller 53 fps eller 110 eller 125. Samtidig synes jeg at der mangler at blive oplyst min. fps da det også betyder noget ved valg af nyt grafikkort.


noaim
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 10:51:16
Svar/Indlæg:
2155/123
go test faktisk 😀

Men jeg ahr dog lige et spørgsmål jeg slet ikke kan få til at hænge sammen, dog omkring GTX570.

Hvordan kan det ligge med høj en idel temp?, jeg sidder selv med et GTX570 dog frs MSI, men det ligger på 40 grader og sådan der er meget meget stor forskel på 40 og 65 grader.


Cook
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 13:06:00
Svar/Indlæg:
563/64
#1 Jeg har forsøgt at lægge vægt på at de 44% var det helt ekstreme tilfælde, men at GTX 580 ydede helt kanon under DX 11. Jeg skriver jo sådan set også at jeg syntes prisen er i overkanten.

Det med min. fps er noget jeg lige vil overveje at tage med, ihvertfald i én test.

#2 Jeg skal ikke kunne sige det. Det kan være jeg har fået fat i en uheldig model, at måligen er taget lige efter en stribe tests, eller at jeg har ringere airflow end dig. Pas. Syntes nu alligevel ikke der er noget kriminelt i 62 grader når kortet ikke siger noget.


ZnarF
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 13:23:00
Svar/Indlæg:
1058/59
#3 Det var en god test.

Jeg ville dog aldrig vælge et kort med så vildt et strømforbrug!

Vedr. GTX570: Jeg synes det er helt fint - du kan jo kun tage stilling til de kort du får - under de forhold du tester. At et kort bliver varmere i dit setup end hos andres, er jo testbetingelserne hos dig, det er jo fint.

Vedr ydelsen i konklusion: Du skriver jo netop 44 % i ekstreme tilfælde - det kan jeg ikke se noget galt i - så må man jo læse testen hvis man vil vide mere.

Go' weekend


kasperg
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 14:17:26
Svar/Indlæg:
1436/25
#3

Du fremhæver 44 % og i næste sætning skriver du at det er et ekstremt tilfælde men du skriver så også at dx11 ydelsen er imponerende.

Din beskrivelse af ydelsen virker derfor ikke retvisende for hvad styrkeforholdet er mellem 6970 og 580. I de 3 andre dx11 spiltest er forskellen 2fps (37 vs 39), 6 fps (39 vs 45) og 15fps (114 vs 129). Forskellene her synes jeg ikke er imponerende og i praksis uden den store betydning.

Kort sagt så vil en bruger som nøjes med at læse konklusionen efter min opfattelse blive villedt. Derudover er det dårlig formidling da konklusionen ikke afspejler det der er fundet frem til i testen.

Håber du forstå hvad jeg mener og ellers så pyt.


Ticonderoga
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-01-2011 20:28:53
Svar/Indlæg:
466/65
#4

Så vildt et strømforbrug?

http://www.pc-erfahrung.de/gra...

Den ligger under HD6970 i peak wattage


teemuss
 
Overclocker
Tilføjet:
14-01-2011 21:47:55
Svar/Indlæg:
314/36
jeg har lige købt et gtx 580,og er mere end tilfreds det rykker bare for vildt
havde et gtx 280 det får simelthen tæv af det her kort. 😀


LlamaAgenten
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2011 00:21:45
Svar/Indlæg:
1129/113
Men hvorfor er 5970 ikke med i testen? ☹


Ali
 
Elitebruger
Tilføjet:
15-01-2011 12:21:07
Svar/Indlæg:
638/78
Fin fin test.....nu glæder jeg bare til, at hwt som de første får lavet en test af GTX 560ti når det udkommer sidst på måneden. Det er helt sikkert blandt de mest interessante kort da det vil koste ca. kr. 1.400-1.800 og og yde en smule mindre end AMD HD 6950/GTX 570 og i OC'et tilstand omtrent det samme eller lidt mere.....og dermed mere end et GTX 480 😀

Godt man ikke købte en strømsluger af en 480'er. 560ti maxer omkring 180 watt. For dem der vil SLI er det da et oplagt alternativ til en GTX 580


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Ali d. 15-01-2011 13:18:59.


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
16-01-2011 22:51:47
Svar/Indlæg:
14079/622
->#8

Vi har desværre ikke noget HD 5970 til rådighed. Men AMD's efterfølger er til gengæld lige rundt om hjørnet - og det skulle der gerne komme en test af. 🙂


->#9

Det kan du tro 🙂