Test
Så er vi nået til den del, hvor vi skal have pakket herlighederne ud og have dem smækket i ørene. Vi har lyttet til lidt forskelligt i testen, for at kunne give et så fyldestgørende og subjektivt billede som overhovedet muligt af Creative Aurvana In-Ear 2. Rent praktisk har det betydet, at vi hovedsagligt har lyttet til musik af varierende karakter, da vi mener, at Creative Aurvana In-Ear bliver publiceret som et sådant. Men vi har også lige kastet nogle spil på.
Inden at vi for alvor kaster os ud i "lytteriet" kommer for god ordens skyld lige specifikationerne på testmaskinen:
Computer:
- Gigabyte GA-EG45M-UD2H
- Intel Core 2 Quad 9550s
- 2*2GB Kingston Pc-8500
- 250GB Samsung F1
Og ligeledes får vi lige klarhed over udstyret brugt til lyttetest:
Lydudstyr:
- Onboard High Definition på bundkort
- Creative Audigy 2 PCI lydkort
- Creative Extreme Music PCI lydkort
- NAD T-753 Surround Receiver (via "omformer" stik)
Så er vi klar. Lad os komme igang!
Spil
I spil leverer Creative Aurvana en rigtig god oplevelse. Der er gode detaljer i lyden, uden at headsettet på nogen måde lyder for skinger. I krigsspil hvor lydeffekterne er en essentiel del at oplevelsen, mangler dog en vigtig del, og det er bassen. Det er altså ikke det samme når en kampvogn nærmer sig, og motoren lyder som et spillekort på en cykel - det er simpelthen for tamt. Efterhånden som vi får skiftet os igennem lydkortene, bliver det lidt bedre. Men det bliver aldrig sådan helt "WOW". Desværre hjælper det heller ikke headsettet når vi skruer på volumen knappen. Headsettet følger fint med op og kan som sådan spille pænt højt. Men generelt set så vi må konstatere, at i spildelen er der plads til forbedringer.
Film
I kategorien film klarer Creative Aurvana sig også godt. Den samme detalje rigdom går igen. Vi får selv de mindste små variationer af lydbilledet med, og det forstærker helhedsoplevelsen af det ultra kompakte headset. Ved rolige og romantiske film, som f.eks Lake House med Sandra Bullock, kan man i dansescenen imellem Sandra Bullock og Keanu Reeves høre cikaderne helt tydeligt lige inden musikken overtager stemningen. Det er da smukt! Slår man derimod over i andre film, som f.eks. klassikeren "Independence Day", kommer headsettet simpelthen til kort. Det spiller det bedste, det har lært - men man mangler altså den der bas, som lige giver det sidste i eksplosioner og andre fede scener. Det føles lidt ligesom, at det halve af filmen ikke kommer med.
Musik
Hvad headsettet mangler i spil og film, har det så til gengæld, når det gælder musik! Selv om at det stadig mangler den dybe og lidt tunge bas, så har det til gengæld sådan en flydende og rolig måde at spille musik på. Alle detajler er med. Musikernes åndedrag, publikum og hvert eneste lille "pling" på instrumentet høres. Hvis man lukker øjnene, kan man levende forestille sig, hvordan det lille lyd isolerede studie er indrettet. Man kan næsten høre lyden fortabe sig, når det rammer bagvæggen og isoleringen fuldfører sit arbejde. Hvilken en absolut fornøjelse! Det giver en så intens og detaljerig lyd oplevelse, at man næsten glemmer at man sidder med et headset på.
