Introduktion
Bundkortet vi har fået til test denne gang er fra Gigabyte. Kortet er til Intels nye 2. generations core CPU'er der har indbygget grafik. Det er udstyret med et H67 chipsæt, hvilket giver visse begrænsninger ift. P67, men til gengæld sparer du pengene til et grafikkort.
Gigabyte har eksisteret siden 1986, og stammer oprindeligt fra Taiwan, hvor det også er en del af det nationale aktiemarked. Vi kender dem nok mest for deres udmærkede bund- og grafikkort, men hvad de færreste nok ved er, at de faktisk også leverer komponenter til bla. Alienware og det nord-amerikanske computerfirma Falcon Northwest. Derudover producerer Gigabyte også udstyr som bærbare computere, optiske drev, LCD-skærme, keyboards, mus, køling komponenter, mobiltelefoner, netværks udstyr, kabinetter og PDA'er.
På næste side kigger vi på chipsættet.