BIOS
Gigabyte har valgt en Award BIOS type. Hvorfor man har valgt at lave et afsnit der hedder MB intelligent tweaker er jeg ikke helt sikker på. For mig ser det ud til at være et afsnit med overclocking, men overclocke på et H67 chipsæt kan man ikke. Det giver chipsættet ikke mulighed for.
Her skulle man kunne stille på forskellige frekvenser, men det kan man jo ikke på et H67 chipsæt. En ting jeg synes i skal lægge mærke til er CPU temperaturen. Den ligger omkring de 26 grader. Dette er med en zalman CNPS9900A luft køler og en rumtemperatur på 22 grader.
Her er vi inde i M.I.T status. Denne er faktisk meget brugbar. Her kan man se hvad turbo funktionen er sat til, hvad RAM er sat til og hvilke timings man kører med.
Her kigger vi på næste afsnit i tweakeren. Her er der mulighed for at hæve FSB og multiplier. Multiplieren kan hæves op til 37, men den bliver sat tilbage ved genstart, dog hænger den ved x34 hvilket giver et overclock på 100Mhz. På billedet til højre er vi inde i "Advanced CPU Core Features". Her er mulighed for at sætte hvor hurtig turbo'en skal være. Multiplier kan komme op på 37 hvilket kan give op til 3.7Ghz når kun en kerne belastes. Der er også mulighed for at styre hvor meget strøm CPU'en får lov til at sluge.
Her er der mulighed for at sætte RAM multiplier. Mange ting går igen fra de forrige menuer, hvilket kan virke en smule underligt. Det øger i hvert fald ikke overskueligheden. Her er der også mulighed for at sætte timings.
Du kan ændre spændingerne på stort set alle de enkelte chips på bundkortet. Dog ser jeg ikke den store mening med det, da man alligevel ikke har mulighed for at overclocke.
Hvis man kender til Award BIOS behøver dette billede ingen forklaring. Her er forskellig information såsom tid, dato og hvad man har tilsluttet af harddiske og drev.
Her er der mulighed for at lave om på boot rækkefølgen og andre sjove ting.
Muligheden for at slukke for onboard controllere o.a. er her også, så hvis der er noget man alligevel ikke bruger kan man slå det fra for at bruge lidt mindre strøm og systemressourcer.
Dette afsnit giver os muligheden for at ændre på hvordan computeren skal tændes. Der er mulighed for at få computeren til at tænde på et bestemt tidspunkt på dagen, eller kun en enkelt gang en enkelt dag.
Hardware monitoren er rigtig dejlig at have. Her får man at vide hvordan computeren har det, både med CPU temperatur, CPU køler omdrejninger og hvad volt de forskellige linjer kører med.