Test
Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:
| Model | Hastighed/Driver |
Operativsys. | Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret | |
Processor | Intel Quad Extreme 9650 | 3000MHz |
Bundkort | Gigabyte X48-DS5 | 333MHz FSB |
RAM | Kingston Value 4*1GB PC5300 | 333MHz CL5-5-5-15 |
Strømforsyning | Zalman ZM850 | 850 watt |
Kabinet | Silverstone Raven RV-02 | |
Grafikkort | Zotac GTX-570 AMP | ForceWare 266.58 |
Sammenlign. | HiS HD 5870 | Catalyst v. 10.3 |
| HiS HD 5970 | Catalyst v. 10.3 |
| MSI GTX-480 Lightning | ForceWare 260.99 |
| HiS HD 6870 | Catalyst v. 10.10 |
| Inno3D GTX-570 | ForceWare 263.09 |
Testsoftware:
- 3DMark Vantage
- 3DMark 06
- 3DMark 2011
- Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
- Unreal Tournament 3 benchmark tool
- FurMark 1.7.0
- Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
- Heaven benchmark 2 tool
- Colin Mcrae Drit 2
- Far Cry 2 benchmark tool
OBS:
Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en betragtelig fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at den version af Radeon HD 5870 kortet vi har benyttet er fabriksoverclocket 25 MHz, mens HD 6870 kortet er clocket 20 MHz. Slutteligt er Zotac GTX 480 kortet overclocket 50 MHz og Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.
3DMark Vantage:
Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez.. Samtidigt kan jeg ikke se , hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test:
I Vantage testen kan vi se, at kortet logisk nok er en smule hurtigere end et lavere clocket GTX-570.
3DMark 06:
Den ældre version af FutureMark’s 3Dmark programmer, som kun tester i DirectX 9, og er sammen med Fallout 3 den eneste benchmark i testen, der benytter den ældre API. Jeg har valgt at tage denne med, da jeg selv ofte spiller spil, der benytter DirectX 9 og fordi, der stadigvæk udkommer spil, der benytter denne efterhånden meget forældede API.
Her ser vi endnu engang at overclocket holder Zotac kortet foran, samt at Nvidia kortene bestemt ikke er ligeså gode i DirectX 9 applikationer som AMD's kort.
3DMark 2011:
3DMark 2011 er den nyeste version af futuremarks berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.
Med untagelse af extreme testen, så er Zotac kortet endnu engang foran, men det er altså ikke meget vi snakker om.
Stalker: Call Of Pripyat:
Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Rusland. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere FPS bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.
Nvidia er traditionelt dårlige i denne benchmark, og som vi kan se er det præcis samme scenarie, som i de forrige tests.
I DirectX 11 testen render Zotac kortet fra det lavere clockede kort, noget af denne store forskel kan måske også tilskrives den lidt nyere driver, der er brugt.
Unreal Tournament 3 Benchmark Tool:
Der er ikke så meget, at sige om UT3-testen. Jeg har valgt UT3 fordi den fra starten af blev bygget til at være optimeret til DirectX 10.0. Med patch er der support for DirectX 10.1. og denne test er udvalgt fra benchmarkportfolioet fordi rigtigt mange spil der bruges i dag og som stadig frigives, er baseret på netop UT3's grafiske motor. Der er testet med manuelle settings til absolut højeste kvalitetsindstillinger. Vi får høje tal, da spillets grafiske elementer ikke længere er hypermoderne.
I Unreal testen handler det næsten kun om clockhastigheder, og det er da også tydeligt, at de ekstra Mhz giver Zotac kortet et nyk op.
FurMark 1.7.0:
FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.
Furmark testen kan se, at Zotac kortet scorer præcist det samme som et lavere clocket GTX-570 gør.
Call Of Juarez:
Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1680x1050, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.
Business as usual Zotac kortet scorer den smule mere end det lavere kort.
Unigine Heaven benchmark 2 tool:
Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.
Endnu en gang kan vi se, at Zotac kortet scorer flere points, specielt i low testen kan man se en stor forskel på 13 Fps.
I DirectX 11 delen af testen jævner forskellen ud, og der er næsten ingen forskel på de 2 kort.
Colin Mcrae Dirt 2:
Colin Mcrae Dirt 2 er den nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.
I DiRT jorder Zotac GTX-570 samtlige grafikkort og ligger sig 3 Fps foran HD 5870.
Far Cry 2 Benchmark tool:
Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt ,er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.
Af mystiske grunde scorer Zotac kortet en smule mindre end det lavere clockede GTX-570.
Overclocking
Som tidligere nævnt er kortet overclocket fra fabrikken af, derfor regnede jeg ikke med at hente meget ud af kortet, men jeg nåede dog op på 822 Mhz før kortet sagde stop. Jeg er overbevist om at kortet kan overclockes mere, hvis Zotac tillod mig at skrue på volten, men dette kan desværre ikke lade sig gøre.
GPU: Overclocket fra 780 MHz til 822 MHz
RAM: Overclocket fra 2000 MHz til 2072 MHz
Dette bliver et overclock på 5,4% på GPU'en og 3.4% på ram, lad os så se på hvad det gør:
Grafen kan snyde en smule da forskellen som man kan se på tallene kun er 300 points. I Heaven testen gav overclocket 1 Fps mere.
Strømforbrug
De ekstra Mhz betyder et øget strømforbrug, men det er ikke mange ekstra watt vi snakker om. Generelt bruger Fermi kortene meget strøm, som vi også kan se på grafen.
Så er vi jo klar til en konklusion.