Test: Exceleram EP3001A DDR3 PC3-10666

RAM d.  28. februar. 2011, skrevet af vanovich 13 Kommentarer.  Vist: 10235 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: 
Oversættelse: 

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 
Produkt udlånt af: Excelerram
DK distributør: Århus PC-Lager

RAM teori
 

DDR3 SD-RAM er en videreudvikling af DDR2 SD-RAM og betegnes af mange, som værende en stille evolution af teknologien. Faktum er at DDR3 i høj grad forfiner DDR2, og virker som en naturlig afløser. DDR3 ser dog ud til at få en længere levetid end DDR2 har haft, hvilket primært skyldes at branchen på nuværende tidspunkt ikke har en fælles afløser klar i form af eksempelvis DDR4.

Der bliver snakket DDR4 flere steder, men indtil videre er tidsplanen 1-2 år ude i fremtiden. Samtidig er konkurrerende teknologier som XDR RAM (eksempelvis kendt fra PlayStation 3) og XDR2 ved at vinde anerkendelse, hvilket kan tale for at skiftet fra DDR3 til næste teknologi ikke bliver så smertefrit, som vi så fra DDR2 til DDR3.

DDR3 er igen en standard specificeret af JEDEC. Med som udviklere af specifikationen har stået så store producenter som Intel, Elpida, Micron, Samsung, Nanya og Qimonda.


 



DDR3 er fysisk anderledes end DDR2, således at forbrugerne ikke kan tvinge et forkert hukommelsesmodul ned i et DIMM-slot. Begge har 240 pins i Desktopudgaven, men man har fysisk ændret på de enkelte pins placering, således at de ikke kan fejlmonteres.

Dette er glimrende, da man ellers hurtigt ville løbe ind i problemer. Den måske vigtigste feature på DDR3 er nemlig et lavere strømforbrug, hvilket betyder lavere spænding til RAM-blokkene. For DDR3 er standard spændingen 1.5V, hvor DDR2 behøver 1.8V som standard. Denne ændring er naturligvis med til at sænke strømforbruget, og samtidig har man sat tolerancen for spænding (Vddq) ned fra ±0.1V hos DDR2 til ±0.075V hos DDR3. Dette er ganske naturligt, da den lavere spænding nødvendigvis også må stille krav til tolerancerne. Der findes dog masser af DDR3 moduler på markedet med højere standard spænding, men de er mest henvendt til overclockere.



Kølingen har været et vigtigt område i udviklingen af DDR3. Eksempelvis så tillader DDR3 standarden partial refresh for at spare strøm, og standarden giver også mulighed for, at en termisk sensor kan indbygges i DDR3 moduler – noget, som ikke var muligt, hvis man skulle overholde DDR2 standarden. Netop denne feature kan være meget interessant, da man dermed har bedre mulighed for at kontrollere tilstanden for sine RAM. I systemer der i høj grad skal spare strøm, kan man forestille sig at modulerne kun benyttes til visse opgaver, når dette kan tillades ud fra de termiske krav man har defineret.

DDR3 stiller også krav til at man benytter dual-gate transistorer i designet, hvilket sikrer mindre læk-strøm. Alt i alt skulle disse strømbesparende teknologier sikre et strømforbrug, der er 30-40% lavere for DDR3 end DDR2 ved samme clockfrekvenser. Dette betyder også lavere temperaturer, men JEDEC har alligevel valgt at holde fast i et ganske bredt temperaturområde for DDR3. Dette er defineret til at ligge mellem 0°C og 85°C, men der er dertil defineret en Extended Temperatur Range, som er en option for producenterne. Denne tillader temperatur op til 95°C.

En anden DDR3 feature er en reset feature, der tillader at hukommelsen tømmes via et software reset, hvilket man ikke kunne med DDR og DDR2. Dette sikrer at hukommelsen ikke indeholder utilsigtet data efter et system genstartes, og denne feature har til formål at sikre yderligere stabilitet i hukommelsessystemet.

Således er også pre-fetch bufferen fordoblet i størrelse til 8-bits, hvor den på DDR2 var 4-bits (og 2-bits på DDR SD-RAM). Den større pre-fetch buffer har til formål at sikre lavere responstid i forhold til DDR2.

DDR3 ram har været på markedet siden 2007, men det er faktisk først fra 2009 at både AMD med AM3 soklen og Intel med sokkel 1156/1366 har satset helhjertet på DDR3 teknologien.

Vi kigger på kassens indhold og specifikationerne på næste side

hightower
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 00:05:27
Svar/Indlæg:
2440/66
super kauftipp (und test) ! 😉


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 02:12:48
Svar/Indlæg:
8947/160
Super review Vano, og fede ram, det er jo dét det hele går ud på, ihvertfald for nogle af os. Billige ram der kan presses til superydelse. Hvor kan man købe dem,.... hvor, hvor , hvor. ? 😛


gabbadoo
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 05:13:00
Svar/Indlæg:
3065/208
Nice budget performance. Og fedt at DDR2 kølere passer på... har nemlig et par thermalright ddr2 liggende.


SoundWave
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 05:45:12
Svar/Indlæg:
3011/103
Dejligt med billige RAM. Hvorfor står 4g.dk distribution som producent? Hvor kan de købes?


vanovich
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 08:51:10
Svar/Indlæg:
3972/242
Nice, er glad for i er glad for artiklen, Tak. Troed ellers jeg havde skrivet hvor de kan købes henne, men det må have røget ud. Compumail skulle handler med dem, ellers fra tysk butikker.


vanovich
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 08:53:45
Svar/Indlæg:
3972/242
Jeg kan måske godt bistille 20 stykker hvis det skulle være 🙂 hvis der er nogen stykker der vil. Køber helt sikker et set selv.


aNker
 
Superbruger
Tilføjet:
28-02-2011 09:29:34
Svar/Indlæg:
740/37
Og så lige i custom design tak 😛
http://www.techpowerup.com/141...


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
28-02-2011 09:37:29
Svar/Indlæg:
4741/1690


Hakan1986
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2011 10:44:29
Svar/Indlæg:
424/11
Super test!

vildt at de kan så meget for så lidt...

fandt også et sæt med 2x2 GB med cl7 @ 1.65 v for 399.- hos pclager.dk:
http://www.pc-lager.dk/varegru...

EDIT: fandt ud af at dem jeg fandt, endda er rated 1600 mhz, der sikkert kan rende endnu mere!!!


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Hakan1986 d. 28-02-2011 10:46:52.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 12:39:42
Svar/Indlæg:
3854/175
Kunne du ikke få dem til at køre med lavere CL

Og sådan et sæt ram vil jo være perfekte til en gaming maskine bygget på S1155, dér har ram hastighed jo ingen nævneværdig betydning


Shutdown
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 12:45:17
Svar/Indlæg:
8947/160
Jeg er klar på et par sæt. Findes de evt i 2x4gb ?


Janbau
 
Elitebruger
Tilføjet:
28-02-2011 13:25:15
Svar/Indlæg:
608/79
spar ydligere 10 kr ( compumail og pclager er samme internetbutik ) 😛

http://www.compumail.dk/varegr...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Janbau d. 28-02-2011 13:26:08.


Hakan1986
 
Overclocker
Tilføjet:
28-02-2011 16:23:00
Svar/Indlæg:
424/11
#12
ja. hvis man alligevel skal få det leveret med post, kan man ligeså godt bestille fra compumail.dk 🙂
har købt mange ting af dem gennem tiden. har været fint...

EDIT: Da jeg bor relativt tæt på pc-lager.dk/compumail.dk, har dog købt, betalt online med dankort og kørt til deres fysiske butik og hentet varerne selv...


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Hakan1986 d. 28-02-2011 16:25:29.