Layout / Design
GeForce GTX 550 Ti kortet er ikke særlig langt, hvilket giver god kompatibilitet hvad angår kabinetter.

Grafikkortet har fået en anden end referance køleren, om denne er god vides dog ikke endnu.

I toppen ser vi at der kun er mulighed for at sætte en SLi bro til, hvilket kun giver mulighed for 2 grafikkort i et SLi setup. Dog er vi nede i det lavere segment hvor det måske ikke vil give mening at sætte mere end 2 grafikkort sammen. Så er det måske bedre at købe et enkelt kort der er bedre.

I den anden top her ser vi, at der kun skal en enkelt PCI-e strøm stik til for at føde dette kort, og dette giver indtrykket af at kortet ikke skal have en hel masse strøm.

Kortet fylder 2 PCI pladser i kabinettet. Den ene plads er reserveret til køleren og bruges til udluftning. Vi ser 2 DVI stik og 1 mini-HDMI stik. Med den medfølgende adapter kan der dog laves en DVI port om til en VGA port så ældre skærme også kan tilsluttes.