Test
Testmaskinerne består af :
MSI CR650, AMD Fusion E350 dualcore 1,6GHz, AMD HD6310. 4GB RAM
Asus EeePC 1201n D525 Dual Atom 1,8GHz, nVidia ION grafik, 2GB RAM
Asus UL50VT, Intel CU7300 1,3GHz, nVidia Go210 grafik, 4GB RAM
PCMARK
Den testede Asus Eee PC 1015B kan ikke rigtig hamle op imod de højere clocket CPU'er. Selvom scoren ikke er 1:1 så kunne det tyde på at hvis clockfrekvensen blev øget så kunne C50 bide skeer med Atom D525. Da PCMark 07 er så nyt, så er der kun den anden fusion baseret E350 at teste imod og den vinder klart.
3DMark
3Dmark 06 var det eneste af 3Dmark programmerne som var testet på alle maskinerne. Her burde AMD / ATI vise kræfter, men Intel / nVidia comboerne i D525/ ION og CU7300 / Go210 er begge hurtigere. i 3Dmark Vantage viser C50/HD6250 giver en fornuftig performance, men den kan ikke hamle op mod AMDs egen E350/HD6310 og slet ikke Dualcore Atom D525 med ION. Desværre låste 3Dmark 05 , så vi fik aldrig en test.
Sisandra
Den lavere clockfrekvens, så bliver det storebroderen E350 som må slås med dualcore Atom.
I multimedia testen er billedet det samme som før. Dog med en særdeles interessant forskel. D525 taber i Double beregningen på trods af den noget højere clock. Vi må umiddelbart kunne konkludere at C50 fusion CPUen er bedre til store beregninger end Atom.
Harddisk ydelsen er godkendt. Dog viste testen en noget forskellig søgehastighed, alt fra 19,2 til 6,5 ms.
SuperPi
Sisandra multimedia testen gav et lille hint om at C50 faktisk godt kunne gå hen og give Atom smæk og det var også tilfældet.
Batteri
Asus skriver selv 7,5 times batterilevetid. Så langt nåede vi slet ikke op. Men lidt over 6 timer i almindeligt brug (inkl. 3G modem og WiFi) gør at 7,5 er måske lidt højt sat. I Batteryeater Pro var resultatet lidt over 5 timer, men det er så også med en 3D animation der kører konstant hvilket gør at grafikken ikke skruer helt ned for blusset.
Multimedia
En af de gode ting ved APUen som sidder i 1015B er at den også afspille full HD. Det er dog underforstået at det skal være et af de formater som decodes i hardwaren.
Dog var det ikke altid lige logisk. Her er der en MKV vil med h.264 og AAC lyd i 1080p. Den kan findes her: http://www.divx.com/en/electronics/solutions/high-definition/divx-plus-hd/video
Med DivX software hakkede det helt ekstremt, men med Cyberlink PowerDVD 11 gik det flydende ;)
Så prøvede jeg en DVD encoded til h.264 med Handbrake , både med VLC, MediaPlayer og PowerDVD
(PowerDVD)
(VLC)
(Windows Media Player)
Det som testen viste var at Brazos rent faktisk godt kan vise høj kvalitetsvideo, men afspilleren og endnu mere vigtigt om den kan udnytte hardwaredecodningen på AMD Fusion APUen har meget stor betydning.
Vi prøvede også med Youtube HD med flash, da AMD og Adobe har skrevet lidt om at Brazos kan accellerere flash. 1015B kan godt køre en youtube i 1080p, men det kræver at den ikke kører andet og CPU loaded er høj. Desværre kan man ikke se om den rent faktisk kører det i hardwaren. Youtube siger i hvertfald den kører i software mode.
Ergonomi
Med sit lille tastatur skulle man ikke tro at en EeePC er specielt ergonomisk. Det er sikkert rigtigt at den aldrig vinder de mange priser for at være super ergonomisk, men igen er der også en fysisk begrænsning i størrelsen af tasterne. Når det er sagt så er tastaturet vel gennemarbejdet med store taster der hvor man har brug for dem. Selve tastaturet har et rimeligt godt anslag , dog kan det godt larme lidt når det går lidt for hurtigt, men det kan lærer man hurtigt. I starten så kæmpede jeg lidt med touchpadden, da man lige pludselig ikke helt var der hvor man troede man var, når jeg sad og skrev. Det er fordi som standard er touchpadden sat op til at være alt for følsom iforhold til mit brug. Det gør at markøreren pludselig flygter som en varehus ansat der kan se at en kunde skal have hjælp. Det kan faktisk være en god hjælp at læse hjælpen til softwaren igennem, da Elan smart-Pad har mange funktioner, men de er ikke nødvendigvis magen til dem man ser hos andre producenter. Her opdager man mange gode finter der gør brugen noget nemmere i hverdagen. Touchpadden er rimelig stor hvilket gør at man kan sætte følsomheden ned, hvilket gør den noget mere præcist når man er på farten. Den kræver dog noget tilvænning.
Skærmen er rimelig lysstærk,men man skal ikke vippe meget på skærmen før at læsbarheden ændrer sig. Den skal dog være lukket lidt mere end lodret før det er svært at læse på skærmen. Betragtningsvinklen til siderne er noget bedre. Designet gør desværre at Eee PC 1015B ikke kan vippe skærmen specielt meget bagud. Den kan måske kun vippes ca. 110 grader hvilket ikke er super meget.
Portabilitet
Pga. sin lille størrelse er det rigtigt nemt at have Eee PC1015B med sig på farten. Vægten er lidt over et KG (1,3) men den virker på ingen måde tung. Designet gør at den er svagt dråbeformet hvilket gør det nemt at få computeren op og ned af en computertaske. Den gode batteri ydelse gør 1015B en fremragende pendlercomputer, der dog desværre mangler indbygget 3G modem, dog er der gjort klart til at der kan komme et på et tidspunkt.
Som mange af de andre Eee PCer vi har haft fat i virker 1015B som en rigtig velbygget computer, så man tør at tage den med på farten.
Støj og varme
Eee PC 1015B bliver ikke synderlig varm, selvom man godt kan mærke at den bliver lidt varm på fronten, dog ikke noget der er voldsomt. Da den er lille skal man dog passe på at man ikke dækker blæserne i sidderne. Blæseren larmer lidt under brug, men ikke noget som der er generende, men støjsvag det er 1015B ikke.