Introduktion
Det bundkort der er på testbænken i dag er Gigabytes topmodel med AMD chipsæt. Det vil sige at det kommer med det helt nye 990FX chipsæt, 6 PCI-E 16x porte som understøtter 4-way SLI og CF. Og når de nye Bulldozer CPU'er udkommer så er de selvfølgelig også understøttet på AM3+ soklen. Kortet er spækket med Gigabyte lækkerier som Ultra Durable 3 teknologi der sikrer produktet lang levetid, digital strømforsyning, Cloud OC så du kan overclocke gennem din smartphone, og ekstra strømstærke USB porte til opladning af diverse gadgets.

Gigabyte er en af de største firmaer på markedet for hardware. De er kendt for deres bundkort og grafikkort. Men faktisk laver de også: bærbare, optiske drev, skærme, keyboards, muse, kølere, mobiltelefoner, PDA'er, netværks udstyr, PSU'er og kabinetter. Firmaet blev etableret 1986 og solgte i 2008 19 millioner bundkort.
På næste side kan du læse mere om chipsættet.