Software
EVGA Precision software
Dette fantastiske stykke software der jo på ingen måde kan sættes i forbindelse med PNY, virker dog fuldstændig som det skal og registrerer fuldt ud de rigtige data
på GTX550Ti, jeg har ikke arbejdet med overclocking i artiklen da det viste sig ikke at være egnet med standard kølere at overclocke GTX550Ti, men med vandkøling og
"tålmodighed" skulle det kunne lade sig gøre at få lidt flere kræfter ud af kortet. Softwaren er i hvert fald fuldt ud egnet og interessant i den forbindelse.
EVGA precision indeholder support op til quadro SLI og har som det ses nedenfor coreclock, shaderclock, mem clock, og fri indstilling af blæser. Det virker og er utroligt
simpelt. Jeg kunne godt have ønsket at PNY var på forkanten her og selv havde lavet et program i samme stil.
http://www.evga.com/precision/
(Billedet er et standard screenshot og har ingen sammenhæng indstillingsmæssigt med PNY GTX 550Ti)
Nvidia's forceware driver
Driveren brugt i denne test er den seneste nye fra nVidia, og derfor kan billeder samt beskrivelse variere en smule. Nvidia har udviklet deres eget overclocking program som vil blive en integreret del af driveren hvis programmet nTune installeres. nTune findes i pakken "NVIDIA system tools" sammen med andre værktøjer. Her er nTune ikke installeret.
Som det ses på billedet ovenfor er det nu muligt at komme ind i driveren ved at højreklikke på skrivebordet.
Når driveren åbnes kommer man direkte til 3D indstillingerne. Her er det muligt at justere på globale 3D indstillinger. Det er også muligt at indstille hvert program til at bruge bestemte indstillinger såsom AA eller AF. Endeligt er muligheden her for at fortælle driveren om grafikkortet eller CPU'en skal bruges til PhysX.
Næste punkt hedder skærm. Her er det muligt at stille på opløsning, farver, placering, rotation samt opstilling til flere skærme.
Programmet har også mulighed for at opdatere sig selv. Inde i systemopdatering har du mulighed for at sætte hvilket tidspunkt programmet skal kontrollere efter nye opdateringer.
Dette afsnit vil være åbent hvis man erhverver sig et nVidia 3D vision sæt. Så er der mulighed for at få 3D på de fleste spil. Der er dog mulighed for, uden 3D vision, at se hvilke spil der har god understøttelse for 3D.
I sidste punkt i driveren er der mulighed for at justere farve på skærmen til et specielt video indhold. Der er også mulighed for at indstille videobillede. Dette gør brug af nVidia PureVideo teknologien.
(Tak til freak_master for dette afsnit)