Layout / Design
Grafikkortet jeg sidder med foran mig, ja dog installeret inde i min computer lige pt., men stadig foran mig, er et standard grafikkort rent fysisk. Jeg er ikke imponeret over kvaliteten af plastikkappen der sidder omkring GTX550Ti. Det virker skrøbeligt og bøjer let. Efter at have installeret det, erfarer jeg dog at det ikke bryder sammen blot fordi man trykker lidt på det. Produktet virker faktisk som et godt fysisk stykke hardware. Selve kortet er ved første øjekast virkelig flot og jeg synes at designet er lækkert og ikke for gejlet. Som det ses nedenunder, er kortet udstyret med 2 x DVI, og en mini HDMI, som der følger en adapter med til. Desuden er der, som jo næsten er blevet standard, kommet en lang udluftningskanal, kortet fylder 2 slots og med et lille bundkort er der kun få mm. imellem de 2 kort hvis du vil kører SLI. Dette er dog ikke noget større problem hvis blot du har godt airflow i kabinettet.
Vægten er overraskende lille og det var en sand fornøjelse at sætte det i. Lillebror 470GTX kræver 2 skruer i mit kabinet for at det sidder stabilt, PNY 550 sidder perfekt med én skrue. Der skal en enkelt power ledning til (GTX550Ti kører med et 6 pin powerkabel) så kører det. Power intake er placeret bagerst på kortet hvilket er klart at fortrække hvis man vil undgå kabelrod.
Jeg har ved dette kort specielt bemærket at lyden er minimal, blæseren kører som standard ved ca. 40 procent og kan knap høres. Til gengæld er det ingen hemmelighed
at skruer du op på 100 procent så har du en Jumbojet foran dig. Den brager afsted, men ingen tvivl om at den fjerner varmen ganske godt. Jeg har ikke testet kortet med vandkøling men det kunne være spændende, da det er et ganske godt kort jeg faktisk tror på kunne levere varen.