Test: Seagate Momentus XT SSD hybrid drive

Solid state disk d.  01. november. 2011, skrevet af freak_master 12 Kommentarer.  Vist: 14882 gange.

Korrekturlæser: Polarfar
Billed behandling: freak_master
Oversættelse: freak_master

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 743,00
Produkt udlånt af: Seagate
DK distributør: EET Danmark A/S

Introduktion
 

Denne gang kigger vi på en hybrid harddisk fra Seagate. Det er en mekanisk harddisk på 500GB kombineret med en lille 4GB SSD, der bruges som buffer, hvor de hyppigst brugte data lagres. Det har positiv effekt på styresystemet og de programmer du bruger mest, og filerne i SSD bufferen ændres dynamisk, hvis du begynder at bruge andre programmer. Harddisken er 2.5" og Seagate angiver selv at den er lavet primært til bærbare computere.

 

 

Vi får ikke nogen specifikke tal på læse og skrivehastigheden, men vi får dog at vide at harddisken har SATA-300 interface, at harddiskens spindel hastighed er 7200 rpm og at den skal kunne rende op til 80% hurtigere end standard harddiske. Harddisken er kommet som en tray udgave, altså en udgave hvor det kun er selve harddisken uden tilbehør, men herover kan du se et skud af retail kassen. Og spørg mig ikke hvorfor der er angivet 16MB cache på æsken - der er altså 32MB.

Seagate navnet er nok kendt af de fleste der har prøvet at rode med harddiske og PC'er, og firamet har da også eksisteret siden 1979. Det er ubetinget det mest solgte mærke inden for lagermedier, og man har for længst rundet en milliard solgte enheder. Det nuværende Seagate firma er enormt, og udvider fortsat. I 2005 opkøbte man Maxtor, et andet kendt harddisk mærke, og senest har man april i år givet håndslag på købet af Samsungs harddisk afdeling. Så der er milliarder på spil i et af de største og mest innovative firmaer inden for harddiske. Derfor bliver det også spændende at se på denne 500GB hybrid.

Lidt om SSD på de næste sider.

Goaguy
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2011 10:25:47
Svar/Indlæg:
3410/199
"Det (Seagate) er ubetinget det mest solgte mærke inden for lagermedier".

Har du glemt Western Digital? Eller tænker du som en sammenlægning af de sidste mange år?
Anno 2011 er WD foran Seagate på markedsandele for harddiske. (selvom det har fået lidt ned ad bakke for dem de sidste par uger)

Når det er sagt, så er det en meget interessant artikel. Måske man skulle kigge efter sådan en svend i fremtiden. Hvordan er støjniveauet?


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af Goaguy d. 01-11-2011 10:26:38.


milanfc
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2011 13:34:14
Svar/Indlæg:
107/23
Genialt, Det lyder som at hybridharddisken endeligt er ved at være et godt kompromis imellem plads og ydelse.

Har et spørgsmål, synes ideen med at den lille ssd lagre de mest brugte filer som genial, det eneste minus er jo at den kun er på 4 gb. Derfor er spørgmålet, vil en lignende harddisk med 20GB ssd og 500GB ikke kunne køre meget hurtigere og stadig holde en favorable pris?? og vil sådan en sammensætning overhovedet kunne fungere?


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
01-11-2011 14:27:37
Svar/Indlæg:
6368/477
#1
Jeg kunne slet ikke høre den over CPU køler eller grafikkort køler der var skruet helt ned for.

#2
Seagate udtaler selv at de 4GB er et sweetspot i dag når det kommer til pris. Det er selvfølgelig muligt at proppe en større SSD i harddisken, men så bliver prisen også en noget anden, så lander man måske på 1.000kr.
De filer windows bruger til at starte op med fylder ikke 4GB, og det er derfor fint med plads hvis opstarten skal gå lidt hurtigere, og som der ses i PCmark 7, så var der også plads til lidt SSD plads der.


Anonym202158143552
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2011 14:40:52
Svar/Indlæg:
3671/66
Ikke så imponeret. Faktisk slet ikke.


patrick1994
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
01-11-2011 15:00:40
Svar/Indlæg:
77/8
Synes også den skuffer, den er bagefter end almindelig mekanisk harddisk i flere tests.


klonen
 
Elitebruger
Tilføjet:
01-11-2011 15:33:55
Svar/Indlæg:
599/14
Ja, men der er jo også tale om en 2.5" disk, hvor den almindelige mekaniske disk jo er en 3.5" disk. Det ville have været rart om den havde været testet mod normal 7200rpm 2.5" disk, så ville man jo kunne se hvor meget de 4GB ssd hjælper.

Desuden så er denne disk ikke specielt ny, den kom vist frem i maj 2010.


mikam
 
Superbruger
Tilføjet:
01-11-2011 15:57:06
Svar/Indlæg:
873/25
"Momentus XT modellen fås kun i en 500GB udgave"

Nej:
http://www.edbpriser.dk/Search...

Jeg undrer mig også over at denne test kommer nu, over et år efter disken kom på markedet. På Newegg er der et hav af brugeranmeldelser, de fleste positive. De taler om at load- og boottider bliver mærkbart bedre:

http://www.newegg.com/Product/...


The
 
Chefredaktør
Tilføjet:
01-11-2011 16:51:49
Svar/Indlæg:
4741/1690
#7

Vi tester, når vi får tilbudt produkterne - i starten var Seagate lidt tilbageholdende med at sende test samples ud.
Jeg tror de lige skulle vurder marked...


mopeygoth
 
Elitebruger
Tilføjet:
02-11-2011 14:26:31
Svar/Indlæg:
150/11
det tager lang tid for de her diske at parat-lagre filerne, de skal lige lære brugsmøstret at kende først.

De er ikke støjsvage, men larmer langt mindre end en 3,5". Jeg har 3 af 320GB versionen i raid-0 og de performer super og kan kun høres når de virkelig arbejder, men så kan de tilgengæld også høres :)

her er en test fra launch i maj 2010:
http://www.anandtech.com/show/...

den er lidt mere i ovenstemmelse i forhold til konkurrence da denne er fra launch. Den ligger tæt med en raptor 600



Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af mopeygoth d. 02-11-2011 14:28:16.


NizeGuy
 
Erfaren rotte
Tilføjet:
03-11-2011 12:36:21
Svar/Indlæg:
11/1
Jeg tror ikke at denne test har taget højde for at denne hybrid harddisk først begynder at skinne når den har kørt i et stykke tid.

Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NizeGuy d. 03-11-2011 12:37:15.


NoNig
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-05-2012 10:57:25
Svar/Indlæg:
23132/740
Forstår heller ikke, som #6, hvorfor der ikke er sammenlignet med alm. 2.5" diske? Det ville da have været det mest oplagte.

EDIT: Jeg skal lære at kigge på datoer inden jeg poster 😩 🤡


Svaret blev redigeret 1 gang, sidst af NoNig d. 13-05-2012 10:59:44.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
13-05-2012 12:16:58
Svar/Indlæg:
6368/477

Forstår heller ikke, som #6, hvorfor der ikke er sammenlignet med alm. 2.5" diske? Det ville da have været det mest oplagte.

EDIT: Jeg skal lære at kigge på datoer inden jeg poster 😩 🤡

NoNig skrev d. 13-05-2012 10:57:25


Vi havde ikke nogen 2.5" diske da jeg testede den..