Korrekturlæser: rehan09
Billed behandling: svedel77
Oversættelse: rehan09

Pristjek på http://www.pricerunner.dk 2799,95
Produkt udlånt af: KFA2
DK distributør: MMD

Test

Følgende testsetup/maskine er benyttet til testen af kortet:

 

  Model

Hastighed/Driver

Operativsys. Windows 7 Ultimate 64-bit fuldt opdateret  
Processor Intel Quad Extreme 9650 3000MHz
Bundkort Gigabyte X48-DS5 333MHz FSB
RAM Kingston Value 4*1GB PC5300 333MHz CL5-5-5-15
Strømforsyning Zalman ZM850 850 watt
Kabinet Silverstone Raven RV-02  
Grafikkort KFA2 MDT GTX 560 Ti ForceWare 285,62
Sammenlign. AMD HD 6990 Catalyst v. 11,4
  MSI N560GTX-Ti Twin Frozr ForceWare 270,61
  Inno3D GTX-580 ForceWare 270,61
  HiS HD 6870 IceQ X Catalyst v. 11,7
  Inno3D GTX-570 ForceWare 263.09
  AMD HD 6970 Catalyst v. 11,4

 

Testsoftware:

  • 3DMark Vantage
  • 3DMark 2011
  • Stalker: Call Of Prypat DirectX 11 benchmark tool
  • FurMark 1.7.0
  • Call Of Juarez DirectX 10 benchmark tool
  • Heaven benchmark 2 tool
  • Colin Mcrae Drit 2 
  • Far Cry 2 benchmark tool
  • Crysis 2
  • Mafia 2

OBS:

Nvidia kortene er de eneste, der kan benytte PhysX teknologien, hvorfor de har en fordel i 3DMark Vantage. Derudover skal det nævnes, at den normale version af HD 6870 kortet vi har benyttet er clocket 20 MHz, at HiS HD 6870 IceQ X kortet er clocket 75 Mhz, at Inno3D GTX-570 kortet er overclocket 68 MHz samt at MSI 560-Ti Twin Frozr kortet er overclocket med 60 Mhz.
Bemærk desuden, at grafikkortene er testet med forskellige drivers, da benchmarkene er kørt ved hver enkel anmeldelse, hvorfor der kan være afvigelser i den målte ydelse, kontra de tal der ville komme, hvis alle kort var testet med samme driver.

 

3DMark Vantage:

Benchmark fra finske FutureMark 3Dmark Vantage - finnerne kan andet end lave gode fiskeknive og woblere. Vantage er en "ægte" DirectX10 benchmark, som ikke er bagudkompatibel med DirectX 9.0c, så her er Windows Vista eller Windows 7 platformen den eneste mulighed for at afvikle testen. Vantage er flot at se på, men samtidigt også ekstremt hårdt mod grafikkortene. Stilen er ændret til en lidt mere cartoon-agtig type - hvorfor vides ikke. Jeg foretrækker selv naturtro tests, såsom Call of Juarez. Samtidigt kan jeg ikke se, hvorfor der er inkluderet CPU-tests, når det det drejer sig om, er test af grafik. Hvorom alting er, lad os se hvordan kortet klarer sig i denne test:

Ikke overraskende ligger KFA2 kortet sig lavt på grafen, det kan ikke følge med det overclokede Twin Frozr og ligger nærmere HD 6870.


 

3DMark 2011:

3DMark 2011 er den nyeste version af futuremarks berømte benchmark program. Programmet tester i DirectX 11, og benytter blandt andet høj og lav tesselation, post-processing, belysning med skygger, fysik simulering med "hårde" og mange objekter samt fysik med bløde objekter beregnet med DirectCompute. Jeg har testet i de 3 forud konfigurerede settings Entry, Performance og Extreme.

Formegentlig pga. nye drivere er KFA2 kortet ligeså hurtigt som Twin Frozr kortet, men der er stadig et stykke op til de større kort. 


 

Stalker: Call Of Pripyat:

Stalker:Call Of Pripyat benchmark er et DirectX 11 benchmarktool fra GSC Game World i Kiev, Ukraine. Firmaet står bag STALKER: Shadow of Chernobyl, STALKER: Clear Sky og STALKER: Call Of Pripyat. Denne benchmark er baseret på den sidstnævnte og presser igennem 4 deltests, grafikkortenes evner til det yderste. De 4 deltests består af en test, hvor grafikmotoren kører om dagen, en om natten, en i uvejr med regn og torden og mange reflektioner i materialer og en i høj solskin. Dette sikrer, at grafiktesten bliver yderst omfattende, da alle kortets evner testes igennem. Da testen kører under alle de forhold man vil møde i et spil, synes jeg at det er en af de mest retvisende grafiktests der findes pt. I denne test er højere fps bedre, end lavere. I referencetestgrafen har jeg kun medtaget værdierne for Day-delen af testen, da vi ellers skulle se på 12 små billeder. Jeg har indsat graferne fra testen i Ultra Mode for alle 4 kort til sammenligning.

I DirectX 10 testen kan 560 Ti kortet ikke følge med, men igen er det ligeså hurtigt som Twin Frozr kortet.
I DirectX 11 delen går det bedre for KFA2 kortet, der overhaler det overclockede 6870 IceQ X.


 

FurMark 1.7.0:

FurMark er en meget brugt benchmark på flere forskellige testsider - og det er med god grund. For FurMark indeholder både en benchmark, samt en burn-in/stability testfunktion. Den kan endvidere tage screenshots undervejs ved at trykke på F9, hvilket er meget praktisk. Samtidigt skriver den løbende en temperaturgraf over GPU'ens varmetilstand og det er endnu et plus ved at benytte denne test. Ydermere er det testens eneste OpenGL-benchmark og derfor den eneste der siger noget om, hvor godt producenterne har integreret OpenGL optimeringer i GPU'erne. Dette er vigtigt at vide for dem der kører Linux, eller anden Unix eller har brug for at rendere OpenGL professionelt i applikationer, hvor selve renderingen smides ned på GPU'en. Oveni så er FurMark klart den benchmark der brænder grafikkortet allervarmest hurtigst muligt. Og det er også en fordel, når man skal finde et grafikkort's præcise smertegrænser for overclockning. Desuden er FurMark en OpenGL 2.1 benchmark og da GTX-285 kun kan køre OpenGL 2.1, mens AMD/ATI-kortene kan køre OpenGL 3.0 er denne test valgt udfra det parameter for, at kunne give en retvisende og valid sammenligning.

Traditionelt klarer Nvidia sig godt i denne test og KFA2 kortet er ingen undtagelse. GTX-580 klarer sig så dårligt fordi kortet har en indbygget downclock funktion når Furmark køres.


 

Call Of Juarez:

Call of Juarez er et af de få spil der er skrevet til direkte, at udnytte flere CPU-kerner end to. Der er brugt Call of Juarez benchmark tool, 32-bit udgave, sat til maximum DirectX 10 settings, 1680x1050, Shadowmap 2048x2048, Shadows High, SSAAx4, Sound On.

Det lavere clockede KFA2 kort ligger ikke overraskende nederst på grafen.


 

Unigine Heaven benchmark 2 tool:

Heaven benchmark er den første benchmark, til at benytte DirectX 11 - få dage efter udkom STALKER: COP, og de tilhørende nye features som Tesselation og Shader Model 5.0. Testen er baseret på Unigine-motoren og kan tvinge alle de testede grafikkort i knæ. I testen er der brugt DirectX 10/DirectX10.1, da ingen af de testede referencekort, eller det testede kort understøtter DirectX 11.

I DirectX 10 testen kan begge 560 Ti kort ikke følge med resten af flokken. Dette billede ændrer sig dog i DirectX 11 delen hvor Nvidia kortene næsten følger med 6970.


 

Colin Mcrae Dirt 2:

Colin Mcrae Dirt 2 er den næst nyeste version af Codemasters rallyspil, opkaldt efter den afdøde rallykører Colin Mcrae. Det første Dirt var et utrolig flot og krævende spil, en tradition de ikke har brudt, da toeren er et af de første spil på markedet til at benytte DirectX 11-grafik. Og selvom det kun benyttes få steder, så er det derudover et meget flot spil fyldt med imponerende detaljer.

I Dirt 2 klarer KFA kortet sig godt og leverer 4 fps mindre end Twin Frozr.


 

Far Cry 2 Benchmark tool:

Far Cry 2 er Ubisofts fortsættelse på Cryteks first person shooter. Spillet forgår I Afrika og med enorme landskaber, og tonsvis af detaljer overalt ,er det et spil, der virkelig kan presse selv de dyreste grafikkort.

Her klarer 560 Ti sig vanen tro godt, og lige pludselig ser et 6970 meget dyrt ud. 


 

Crysis 2

Spillet der i sin første inkanation blev berømt for sin banebrydende grafik og vanvittige hardware krav er vendt tilbage. Denne gang har Crytek skruet lidt ned for kravene til hardwaren men dette skal da ikke ændre på grafikken, som med den nye 1.9 patch, DirectX 11 patchen samt HD texture pakken gør grafikken til det mest imponerende jeg har set. 
 
Formegentlig på grund af nye drivere, klarer kortet sig meget bedre i high testen end tilsvarende kort. Dog er der ikke ligende performance hop i resten af testen.  
 

 

Mafia 2
 
Mafia 2 er udviklet af den Tjekkiske afdeling af 2K, spillet fik en god modtagelse af anmelderene og blev også rost for den flotte grafikmotor. Jeg har af hensyn til AMD ikke testet med PhysX aktiveret.
 

Igen kan vi se at drivere har skubbet kortet højere op end det overclockede Twin Frozr kort.

Overclocking

GPU: Overclocket fra 823 MHz til 911 MHz
RAM: Overclocket fra 1002 MHz til 1055 MHz

 

Dette bliver et overclock på 10% på GPU'en og 0,5% på RAM, lad os så se på hvad det gør:

Grafen snyder lidt i virkeligheden er forskellen kun 178 points. Derudover skal det nævnes at overclocket gav 3,1 fps ekstra i Crysis 2 ultra testen.
 

Strømforbrug

KFA2 kortet benytter meget lidt strøm i idle, men under load ændre billedet sig lidt og kortet får computeren til at peake på over 300 Watt. 

 

KFA2 Multi Display Technology 

 

Modsat det system vi er vant til på vores normale grafikkort, hvor man kan slå skærme til og fra via software benytter KFA2 et andet system. Man sætter ganske enkelt skærme til de 4 mini-HDMI stik startende fra venstre herefter regner MDT systemet selv resten ud.
Dette system fungerer så godt at jeg har faktisk ikke nogen klager, 2 små ting KFA2 har glemt at nævne i deres guide er, at hvis der også sidder en skærm i DVI stikket låser det alle skærmene i 800x600 opløsning. Den anden er at skærme, der f.eks. understøtter 1080p men har en native opløsning på 720p ikke virker ved opløsninger over 720p (min gjorde ihvertfald ikke). 
Under MDT testen lagde jeg også mærke til, at når kortet kørte med meget få fps havde skærmene tendens til at ”falde ud” altså disconnecte og reconnecte. 
 

Desværre har jeg ikke mulighed for at teste med x3 1080p skærme, som alternativ har jeg testet med x3 1280x1024 skærme hvilket giver en total opløsning på 3840x1024. 
MDT Teknologien understøtter en relativ lille mængde spil, jeg har dog fået det til at fungere i 2, der ikke er officielt understøttet, så spil på KFA2s liste er ikke de eneste der virker. 

Som man kan se falder kortet helt til jorden når opløsningen sættes til 3840x1024, det løber ganske enkelt tør for ram og resultatet er uspilbare fps. Øverst har jeg sat resultaterne ind for samme test med en lavere opløsning.

 

Samme resultat får vi i Heaven, her kan kortet næsten levere spilbare fps, men der er simpelthen ikke RAM og power nok i 560 Ti chippen til så høje opløsninger.

 

I Far Cry 2 kan kortet endelig levere spilbare fps og spillet kørte rigtig godt, desværre var der ikke mange MB RAM tilbage og ved x3 1080p tror jeg kortet løber tør.
 

Så er vi jo klar til en konklusion.

NicklasAPJ
 
Skribent
Tilføjet:
09-12-2011 12:33:09
Svar/Indlæg:
1893/88
Lidt sendt de kommer ud med dem.


Springer
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 13:05:25
Svar/Indlæg:
765/28
Det kunne være fedt at se den i action med 5 skærme...


MartinRos
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 15:51:14
Svar/Indlæg:
3907/73
Og hvad skal det så være på de 5 skærme, for det lille kort kan da ikke trække noget på mere end en skærm.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
09-12-2011 16:00:00
Svar/Indlæg:
3854/175
#3 Notesblok 🤣


Emillos
 
Overclocker
Tilføjet:
09-12-2011 17:21:02
Svar/Indlæg:
14079/622
Man spiller vel ikke på 5 skærme - men er man børsmægler eller ligndende, der gerne vil spille en gang Call of Duty på jobbet i ny og næ, er det da et super fedt kort. 😛


Anonym2021815192642
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-12-2011 14:33:14
Svar/Indlæg:
2418/151
til den pris tager jeg et 580GTX


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
10-12-2011 14:34:30
Svar/Indlæg:
3854/175
#5 Lyder sgu da som om jeg skal være børsmægler 😀


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
12-12-2011 02:59:53
Svar/Indlæg:
5421/53
Forstår ikke hvorfor de har smidt så mange HDMI porte på, i stedet for en enkelt.

Skal man presse lyd igennem til en HTPC, er det jo nødvendigt med en HDMI port til de store lyd formater, men at betale licens for 4 styks? + licensen til et HDMI kabel, som måske ikke skal bruges.

Ja jeg syntes det lyder mærkeligt.


freak_master
 
Redaktør
Tilføjet:
12-12-2011 19:09:06
Svar/Indlæg:
6368/477
#8
Man skal vel ikke betale licens fordi man ejer et HDMI kabel, så er der ihvertfald noget licens jeg ikke betaler, og det samme med lyd ugange eller hvad det er du skriver om, det betaler jeg altså heller ikke noget for at have.


xkalibur
 
Superbruger
Tilføjet:
13-12-2011 19:55:54
Svar/Indlæg:
739/62
ser sgu godt ud! men syntes det er alt for dyrt!


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 23:28:54
Svar/Indlæg:
5421/53
#9 Det er selvfølgelig producenterne der skal betale licensen. Du betaler jo heller ikke fedt-afgiften til Helle der står på den anden side af kassen i supermarkedet.

Troede dog prisen pr HDMI enhed var dyere. Åbenbart 'kun' 0,04$ stykket - det årlige abbonoment koster dog 10.000$ for hver producent.


Tha_noob
 
Elitebruger
Tilføjet:
13-12-2011 23:32:06
Svar/Indlæg:
3854/175
#11 10k $ er jo heller ikke noget at snakke om for sådan grafikkort producenter 😉


MadsAG
 
Elitebruger
Tilføjet:
14-12-2011 22:01:22
Svar/Indlæg:
5421/53
#12 Det var også derfor jeg skrev at jeg troede prisen per HDMI port/kabel var dyrere. 🙂


Promoe
 
Superbruger
Tilføjet:
15-12-2011 16:34:28
Svar/Indlæg:
504/34
Det er også fint at der kommer en nyhed hver gang de laver en nyt kort men hvor kan man købe dem?